Annonce
Sport

Klumme: Hér sang Gasolin' sin svanesang i Malmø

Det var på denne beskedne scene i Folkets Park, Gasolin' spillede sin sidste koncert i 1978. Foto: Kim Mikkelsen

Som et strejf af en dråbe - fik vi lov til at håbe. På de ting som skal komme - før end livet er omme.

Med disse enkle ord og en melodi på godt 80 sekunder sluttede dansk rockhistories største rockband sin sidste koncert nogensinde. Og det var i Malmø, Gasolin' sang sin svanesang. I Folkets Park den 21. august 1978.

Det er mere end 41 år siden, og som den store Gasolin'-fan, jeg er, må jeg selvfølgelig benytte besøget i Malmø til at gå i fodsporene på Kim Larsen, Franz Beckerlee, Wili Jønsson og Søren Berlev. Jeg slår hætten op og spadserer ud ad den boulevardlignende Amiralgatan gennem et kvarter af Malmø, der slet ikke har samme charme som Gamla Staden. Faktisk er det helt ucharmerende. Efter 10 minutters rask gang dukker indgangsportalen til Folkets Park op. Et sørgeligt syn. Store dele af folkeparken minder om en udtjent legeplads i Østeuropa. Rust, slitage og forfald. Dette har intet med et tivoli at gøre. Forlystelserne begrænser sig til lidt klatrestativer og en lukket minigolfbane. Stort set samtlige skilte i parken handler om, hvad der er forbudt. Her må du ikke ryge, her må du ikke optræde beruset, her er der nultolerance over for seksuelle krænkelser. Og så et skilt, der gør opmærksom på, at der kan lejes skøjter ved en lille dam mellem klokken 15 og 18.

Der er ingen spor efter Gasolin' eller andre udskejelser, før en gammel fotostat hjælper lidt på vej. Det er et foto af den gamle engelske rockgruppe, The Kinks, der optræder på en lille scene. Billedet stemmer godt over en med gamle fotos af Gasolin' den sensommerdag i august 1978. Og minsandten om ikke scenen stadig eksisterer. Godt gemt væk bag noget, der ligner sultanens palads, og halvt skjult bag rester af nogle gamle pavilloner, dukker den frem.

En beskeden lille scene, der ikke just vidner om storhed hos de orkestre, der dukkede op i parken, inden besøgstallet faldt drastisk i slutningen af 1970'erne og området fik lov at gå i forfald. Scenens brædder er bulnede og plaget af både alger og tidens tand. På den måde passer den fint ind i parken, der ligner efterladenskaber fra en fest, der for længst er forbi. Håndværkere rundt om i parken vidner om, at der er afsat økonomi til atter at gøre Folkets Park til et samlingssted for byens indbyggere.

Denne dag i januar minder det på tragisk vis om billeder fra det forladte Tjernobyl-område. Parken har ikke modstået årene med ynde. Gasolin's sange står til gengæld stadig skarpt mere end 40 år efter svanesangen klingede ud i Sverige. Musikken kan stadig fortrylle os. Som et strejf af en dråbe.

Annonce
Foto: Kim Mikkelsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Annonce