Annonce
Danmark

Klumme: - Jeg tog pizzamanden i at snyde statskassen - sådan kan du selv forhindre det

Journalist Jesper Bech Pedersen. Foto: Morten Pedersen.

KLUMME: Jeg havde glemt at smøre madpakke dagen i forvejen.

Okay, okay. Jeg havde ikke gidet.

Under alle omstændigheder meldte sulten sig hen mod middag, så jeg trak i jakken og gik ned til et pizzeria i Aarhus midtby.

Jeg har været der mange gange før og bestilte rutinemæssigt en rullekebab til en pris af 50 kroner.

Normalt betaler jeg altid med kort, men denne dag tjekkede jeg lige møntlommen for at se, om jeg kunne skrabe nok kontanter sammen.

Jo, minsandten. To tyvere og to femmere. Værsgo.

Annonce
Vi kan alle være med til at stoppe svindlen. Bare bed om en kvittering.

Pizzamanden på den anden side af disken tog imod de fire mønter, og placerede dem oven på kasseapparatet, og udleverede så min rullekebab.

Jeg stod og stirrede på den lille møntstabel - oven på kassen - mens han begyndte at betjene næste kunde. Ikke at der var travlt. Vi var to kunder, og de var tre mand bag disken.

- Hov, jeg vil gerne lige have en kvittering, hørte jeg mig selv sige.

- Hvad?

- Kan jeg få en kvittering? På den her, spurgte jeg igen og viftede med min indpakkede kyllingekebab.

Pizzamanden gloede ligegyldigt på mig. Gik hen til kassen, tog mønterne, åbnede skuffen, smed pengene i, tastede købet ind, og stak mig så den udprintede kvittering uden et ord.

Jeg kender et par stykker, der arbejder for Skat.

Vi har nogle gange talt om de store fisk og de små fisk. Hvem samfundet egentlig bør gå efter. De store, der svindler massivt på tværs af landegrænser, og som er desto sværere at få krogen i? Eller de små fisk, der bare snyder en smule på vægten?

Jeg kan høre mig selv sige, at man bør give småsvindlerne et break. Koncentrer jer nu om mafiabossen i stedet for lommetyven. Sådan har jeg i hvert fald tænkt tidligere.

Men som jeg stod der i pizzeriaet og overværede et åbenlyst forsøg på at snyde statskassen, så blev jeg ærlig talt harm.

Sandheden er jo, at de små fisk tilsammen bliver kæmpestore, for der er en hel stime af dem.

Det værste er, at det er umuligt for Skat at afsløre den slags svindel. Så længe pizzamanden sørger for bare at slå en del af transaktionerne ind, så popper der ingen røde flag op hos Skat.

Hvordan skulle der det? Det er som sådan risikofrit at køre en parallel, sort indtjening i en virksomhed, der køber råvarer i sække- og spandevis.

Ingen kan nogensinde kontrollere, hvor mange rullekebaber, der er blevet ud af det - og hvis Skat prøver og finder en uoverensstemmelse mellem antallet af solgte pizzaer og mængden af hjemkøbte råvarer?

Ja, så siger man da bare, at noget af det blev smidt ud, fordi det blev for gammelt.

Og tænk så engang på, hvor let det er at snyde for en af de frisører, der kun tager 80 kroner for en klipning. Der kan umuligt være en bare nogenlunde anstændig løn tilbage, hvis de både skal svare skat og moms og samtidig betale udgifterne til husleje, vand, el og varme.

I 2018 offentliggjorde Skat en undersøgelse, hvor i alt 37.000 virksomheder var blevet kontrolleret. Blandt andet cafeer, grillbarer, kiosker og frisører.

Værst stod det til i restaurationsbranchen. Her blev der afsløret snyd i rundt regnet hver tredje virksomhed.

Og ved du hvad? Det er bare toppen af isbjerget. Det er i hvert fald ikke tricket med at putte en halvtredser i lommen, Skat er faldet over, for det er umuligt at spore - der er ingen spor.

Men ved du så en anden ting?

Vi kan alle være med til at stoppe det.

Bare bed om en kvittering.

Gør det hver gang, du bestiller en pizza, er ved frisøren eller køber en kølig sixpack i kiosken. Ja, alle de gange, hvor du ikke har noget som helst at bruge kvitteringen til.

Der kan sikkert stadig svindles på 1.000 andre måder, men så snart købet er slået ind, så er der i det mindste skabt et spor for Skat at arbejde videre med.

Det er et meget enkelt greb, vi som forbrugere kan benytte os af, og du skal ikke skamme dig det mindste over at bede om en kvittering eller føle, du er til besvær.

Du har faktisk ret til det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Annonce