Annonce
Sydjylland

Klumme: Nej, dit barn skal ikke spille blokfløjte

Tillad mig én gang for alle at gøre op med en myte.

Ingen mennesker i verden bryder sig om blokfløjte. Ingen.

Det er et tåbeligt instrument, det er et grimt instrument, og det lyder forfærdeligt.

Det er ydmygende for alle mennesker at spille blokfløjte, og sådan er det. Pardon my french, Michala Petri.

Da jeg som lillebitte, lyshåret, blåøjet dreng ville spille trommer eller elguitar i en alder af otte-ni år, skal jeg da lige love for, at mine drømme om verdensherredømme og genstand for pigers begejstring blev bremset ganske effektivt, inden de løb løbsk. Mine forældre kommer ikke fra musikalske hjem, og de har aldrig selv spillet instrumenter. Jeg ved ikke, hvem de spurgte til råds, da jeg ville til at henrykke verden, men udfaldet blev katastrofalt. Mine forældre blev overbevist om, at jeg skulle lære noder, og hvad værre var: Jeg skulle det lære gennem undervisning i blokfløjte. Jeg har haft en lykkelig barndom, men det er nok lige på dette punkt, der er begået en fejl så graverende, at det trækker ned fra et ellers klokkerent 13-tal.

Jeg blev sendt til blokfløjte-undervisning, og vi var kun tre på holdet. De to andre var piger, og det skal ikke ligge dem til last, men ingen drenge på otte-ni år gider at gå til noget som helst sammen med kun to piger. Som jeg husker det, hed den ene Rebekka, og den anden kan vi kalde Gunhild. De blev selvfølgelig skidegode til at spille på blokfløjte og lærte noder og alt muligt. Jeg blev måske nogenlunde, så jeg i det mindste kunne markere mig, når samtlige elever i 3.B på Holme Skole skulle spille Kim Larsens "Papirklip" samtidig. Forestil dig selv, kære læser, hvor skrækkelig en idé, det er.

Det er lige så skrækkelig en idé som blokfløjtens blotte eksistens.

Så hvis du er forælder og har et barn med mod på musik, er mit klare råd at lade barnet larme på trommer eller drive dig til vanvid på en elguitar. Evnerne skal nok blive leget frem, og i øvrigt kan/kunne hverken Paul Mccartney eller Kim Larsen noder.

Og uanset hvad: Nej. Dit barn skal ikke spille blokfløjte.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Esbjerg

Narkoman filmede sadistisk vold og voldtægt: Da han blev afsløret, forsøgte han at hænge sig, men endte som dybt hjerneskadet

Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Annonce