Annonce
Erhverv

Klumme: Præmieringsordning for lærlinge må ændres

Heike Hoffmann. Pr-foto
Det er ingen hemmelighed, at SMVdanmark er meget lidt imponeret af systemet for opkrævninger og udbetalinger fra AUB, som det blev udmøntet efter trepartsaftalen i 2016. Sensommerens omtaler af bøder og bonusser har understreget behovet for at gentænke setuppet.

Den ideologiske baggrund bag treparten holder stadig.

Virksomheder, der ansætter faglærte, skal uddanne lærlinge. Virksomheder, der ikke bidrager til næste generation af faglærte, skal mærke på pengepungen, at andre tager uddannelsesansvaret. Men på vegne af de små og mellemstore virksomheder, SMV’er, mener SMVdanmark, at der er brug for at gentænke ordningen.

SMVdanmark foreslår, at vi dropper det komplekse system med fradrag for faglærte, bittesmå præmier og udelukkelse af de virksomheder, der bidrager. Vi foreslår ganske enkelt, at arbejdsgiverbidraget bruges til markant at forhøje den refusion, som virksomhederne får, når deres lærlinge er på skoleophold. Det er gjort én gang med 7,5 procent, og vi ser ikke nogen grund til, at det ikke kunne gøres igen. Bare med en langt højere procentsats.

Annonce

Fordele ved ny model

Vi ser stort set kun fordele ved forhøjede refusioner. Det vil have stor økonomisk betydning for SMV’er at få reduceret udgifterne i de perioder, hvor lærlingen ikke er i virksomheden. Det vil fjerne de økonomiske argumenter for at undlade at ansætte lærlinge på Eux, som er i skole i lange perioder.

Det vil kunne mærkes i virksomheden på præcis dét tidspunkt, hvor lærlingen er væk. Og ikke mindst vil det lukke virksomheder med kun én faglært ansat ind i den økonomiske varmestue, som trepartsaftalen smed dem ud af.

Ude i kulden

En af de helt store knaster i systemet er nemlig, at virksomheder med kun én faglært ansat ikke kan få del i præmieringsordningen. De kan ansætte lærlinge lige så tosset de vil, men får ikke noget ekstra retur. Det giver ingen mening i et SMV-land, hvor vi ovenikøbet har rigtigt meget fokus på iværksætteri.

Det er fint at friholde de små og måske nystartede virksomheder for udgifter, men at sætte dem uden for døren, når de påtager sig et uddannelsesansvar, strider grundlæggende imod den solidariske model, vi har etableret med Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Incitamentet er lille

En anden knast er bonussernes størrelse. Et konkret eksempel er en tømrervirksomhed med 15 faglærte og 9 lærlinge. Trepartsaftalen kræver, at denne virksomhed har ansat cirka 0,8 lærling for at gå i nul.

Den udbetalte bonus er på godt 20.000 kroner. For at have cirka 11 gange så mange lærlinge, som aftalen kræver. Det er ikke det, SMVdanmark forstår ved økonomisk incitament.

Hvem får AUB-bidraget?

I princippet går virksomhedernes AUB-bidrag til virksomhederne, men trepartsaftalens kompleksitet betyder også, at der er brugt mange penge på selve systemet. Det mener vi ikke, at vi skal bruge arbejdsgivernes indbetalinger på.

Dem skal vi bruge til at præmiere de virksomheder, der tager lærlinge, ved at forhøje refusionerne. Mere kompliceret behøver det ikke at være. Det tror vi på giver flere praktikpladser.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce