Annonce
Erhverv

Klumme: Trump, du har meget at lære af Danmark

Lizette Risgaard, formand, FH. PR-foto

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har ved flere lejligheder demonstreret, at han gør præcis, hvad der passer ham. Det fik vi danskere at føle i denne uge, da Trump i et opslag på Twitter valgte at aflyse sit planlagte besøg i Danmark. Det er en ny og interessant måde at kommunikere om statsbesøg på. Ja, direkte uopdragent, hvis man spørger Folketingets tidligere formand, Pia Kjærsgaard.

Uanset hvad man måtte mene om Donald Trump, hans politik og til tider alternative kommunikationsform, er aflysningen af statsbesøget ærgerlig. Først og fremmest fordi et besøg af verdens største stormagt og Danmarks stærkeste allierede er af stor politisk betydning. Men også fordi, at lillebror Danmark faktisk har overraskende meget at lære USA, når det handler om at forene globalisering og frihandel med et stærkt og trygt arbejdsmarked.

USA har historisk set været et foregangsland, når det handler om international fri- og samhandel. Ikke mindst da landet efter anden verdenskrig bidrog til at genetablere den europæiske industri for at bringe Europa på fode og skabe velstand. Derfor er det særlig beklageligt, at netop USA lige nu er ved at kaste verden ud i en handelskrig, foranlediget af Kinas misbrug og mangeårige manipulation af det internationale frihandelssystem.

Det er svært at være uenig med Trump i, at vi skal skride ind, når en stormagt som Kina får stadig større adgang til vores markeder, men forhindrer vestlige firmaer i at få fodfæste på det kinesiske marked. Oven i købet mens kineserne uden skrupler kopierer selvsamme firmaers varer og teknologi.

Men den protektionisme og handelskrig, som Trump har lagt for dagen, er ikke vejen frem. Nye toldmure og protektionisme gør ikke kun os alle fattigere. Det truer også den sikkerhedspolitiske situation og giver næring til den fremherskende nationalisme, vi ser i disse år.

Vi skal en anden vej. Mod en mere åben og samarbejdende verden, hvor samhandel reguleres i et internationalt forpligtende samarbejde. Jeg er er ikke i tvivl om, at USA's protektionistiske politik udspringer af et ønske om at sikre amerikanerne bedre vilkår. Men hvis Donald Trump virkelig vil hjælpe de amerikanske lønmodtagere, er internationale handelsaftaler og bedre vilkår for lønmodtagerne vejen frem.

I Danmark har vi vist, at ordentlige løn- og arbejdsvilkår skaber konkurrencedygtige virksomheder. I stedet for at føre direkte anti-fagforeningspolitik burde præsidenten lade sig inspirere af den danske model. En model, der netop har sikret lønmodtagerne en løn, de kan leve af, og en ret til offentlig forsørgelse i perioder uden arbejde.

En model, der gør, at lønmodtagere og virksomheder lettere kan omstille sig, når ny teknologi eller konkurrence gør det nødvendigt. Den danske model har også været med til at forhindre den store ulighed i befolkningen, som man ser i det amerikanske samfund.

USA og Europa har været de bærende kræfter i at skabe en samfundsorden, der hviler på frihed, demokrati og retsstatsprincipper. Verden er ikke perfekt i dag. Men uden den stærke alliance mellem USA og Europa, havde det set meget værre ud. Fri handel har sammen med en stærk fælles sikkerhedspolitik og en urokkelig tro på demokrati været en afgørende ingrediens i denne succesfulde opskrift.

Det vil være en historisk fejltagelse, hvis vi igen lukker os om os selv. Vi ved, at det fører til nationalisme og ufred. Men vi ved også, at en stærk samhandel og samarbejde fører til nye opdagelser, til velstand og fred. Det er dét, verden har brug for.

Mit håb er, at Donald Trump en dag får tid til at besøge Danmark. Her vil han nemlig opdage, at lille Danmark har mere at byde på end Grønlands strategisk-attraktive beliggenhed. Danmark har den danske model. En årelang tradition for forhandling, fair fordeling og tryghed. Når alt kommer til alt er det nok mere værd for amerikanske lønmodtagere end et opkøb af arktisk territorium.

Annonce
I stedet for at føre direkte anti-fagforeningspolitik burde præsident Trump lade sig inspirere af den danske model.
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce