Annonce
Tønder

Knæk og bræk: Årets bedste bid blev belønnet

Karsten Bleeg Frandsen, Tønder, fangede på en af fiskesæsonens allersidste dage årets største fisk i Vidå-systemet. Laksen på 108 cm  og 12 kg udløste ud over en kontant præmie også midlertidig ejerskab til foreningens vandrepokal. Privatfoto
Sportsfiskerforeningen Vidå har opgivet at gennemføre årets generalforsamling. Men medlemmerne med de bedste fangster i 2019 bliver ikke snydt for deres pokaler og præmier.
Annonce

TØNDER: Sportsfiskerforeningen Vidå har opgivet at gennemføre årets generalforsamling. I stedet er formand Torben Kjærs årsberetning over fiskesæsonen 2019 blevet offentliggjort, og samtidig har bestyrelsen uddelt præmier og pokaler til de medlemmer, der sidste år stod for de bedste fangster.

Det har ikke mindst Karsten Bleeg Frandsen, Tønder, kunnet glæde sig over. Han var nemlig på en af sæsonens allersidste dage manden, der krogede den største fisk. Laksen målte 108 cm og vejede 12 kg. Fangsten udløste ud over en kontant håndsrækning til fiskegrej også et midlertidigt ejerskab til foreningens vandrepokal, hvorpå han vil få indgraveret sit navn.

Næststørste laks blev fanget af John Nagott, Aabenraa. Fisken, som i første omgang blev indvejet som en havørred, viste sig senere at være en laks på 99 cm og 10,15 kg.

Annonce

Store gedder

Den største indvejede gedde blev fanget af Martin Laugesen. Den målte 105 cm og vejede 7,8 kg.

- Der er i løbet af sæsonen blevet fanget betydeligt større gedder i vores fiskevand, dog er disse ikke blevet indvejet, fortæller formanden for sportsfiskerforeningen, Torben Kjær.

Fra foreningens junior-afdeling blev der i løbet af sæsonen indvejet en enkelt gedde. Jonas Lagoni Kolbeck var den heldige. Gedden, der målte 64 cm og vejede 1,7 kg, udløste ligeledes en pokal og en kontant erkendtlighed.

Lille mand, stor pokal: Som juniormedlem sikrede Jonas Lagoni Kolbeck sig Sportsfiskerforeningen Vidås pokal for den største indvejede gedde. Privatfoto

Set over hele året blev der i 2019 registreret 72 laksefangster og 13 havørreder. Det var lidt flere end i 2018, men fiskeåret vil dog ikke gå over i historien som et af de allerbedste, konstaterer Torben Kjær.

Annonce

Nye medlemmer

I sin årsberetning fremhævede han blandt andet fire velgennemførte arrangementer i juniorafdelingen, herunder en hornfiskedag på Aabenraa Fjord, en dag med fiskeri fra båd i Magisterkogen og den traditionelle Åben Å-dag omkring Fugleøen i Tønder, der var et tilløbsstykke.

- Arrangementet resulterede i et par nye juniormedlemmer, oplyser Torben Kjær.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Lige før sæsonstart: Ligaspiller i Kolding er testet positiv for corona

Danmark For abonnenter

Bekymret statsminister vil udsætte åbning af nattelivet og varsler mundbinds-påbud

Annonce