Annonce
Sport

Knæskade holder Memphis Depay ude i seks måneder

Gabriel Bouys/Ritzau Scanpix

Lyon-angriberen Memphis Depay udgik søndag med en alvorlig knæskade, der kan betyde, at hollænderen misser EM.

Det blev en trist søndagskamp for Lyon hjemme mod Rennes i den bedste franske fodboldrække.

Ikke nok med at Lyon tabte kampen 0-1, så fik det franske storhold også to spillere alvorligt knæskadet.

Angriberen Memphis Depay udgik i pausen af kampen med en skade i sit venstre knæ.

Lyon oplyser på sin hjemmeside, at den 25-årige hollænder forventes ude i mindst seks måneder.

Det samme gælder for den franske midtbanespiller Jeff Reine-Adélaïde, som udgik med en skade i sit højre knæ ti minutter før pausen.

Også Jeff Reine-Adélaïde forventes ude i et halvt år, meddeler Lyon. Dermed regner Lyon ikke med at kunne gøre brug af de to spillere i resten af denne sæson.

Hvis Depay er ude i seks måneder, så risikerer han desuden at gå glip af sommerens EM-slutrunde for Holland. EM går i gang 12. juni.

- Memphis' skade er en katastrofe, fordi han er den mest afgørende spiller. Vi er nødt til at klare os uden ham i resten af denne sæson, siger Lyon-sportsdirektør Juninho ifølge AFP.

Lyon vil i løbet af de kommende dage oplyse nærmere om operationsdatoer for de to spillere.

Joachim Andersen spillede i øvrigt hele kampen mod Rennes i det centrale forsvar, og det slap han ikke godt fra til slut.

Den danske landsholdsspiller magtede ikke at få tacklet den 17-årige Rennes-spiller Eduardo Camavinga, som lidt for nemt driblede ned og scorede kampens eneste mål i det 89. minut.

/ritzau/

Annonce
Læs mere om Depays skade på Lyons hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fortsæt nu endelig bare det gode arbejde

Det har siden september kostet et velfortjent klip i kørekortet, hvis politiet opdager, at du roder med din mobiltelefon, mens du kører bil. 6814 bilister har følt konsekvensen af den strammede lovgivning. Det er mange, men det er ikke en eneste for mange. Tvært imod. Det var på høje tid, at konsekvensen for åbenlyst uopmærksom adfærd i trafikken blev takseret hårdere. Politiet anslår, at op mod 30-35 procent af uheld og ulykker i trafikken skyldes uopmærksomhed. Mennesker kommer alvorligt til skade. Nogen kære dør. Fordi andre mener, at det er nødvendigt at læse en sms, kigge på Facebook, skrive en besked i Messenger, lede efter musik på Spotify. Mens bilen tordner afsted gennem landskabet. Det tager ikke meget mere end fire sekunder at læse en sms og besvare med et thumbs up, en smiley eller et hjerte. Mange af os har gjort det. Men fire sekunder er knap 60 meter hen ad vejen ved skolen. Det er knap 90 meter på landevejen. Og næsten 125 meter på motorvejen, hvor fartbegrænsningen er 110 kilometer i timen. I blinde. Det er livsfarligt, og selvfølgelig skal den slags ligegyldighed med andres liv og helbred koste noget mærkbart. Leder af færdselspolitiet ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Knud Reinholdt, havde forventet, at flere ville lade mobilen ligge, da klippereglen trådte i kraft i september. Det forventede han med afsæt i erfaringer, fra dengang hastighedsforseelser begyndte at koste klip. Sådan er det desværre ikke gået. Der er ikke noget i antallet af klip, der tyder på bedring. Der er ikke noget i færdselspolitiets oplevelser, der tyder på det. I virkeligheden er det nok ikke så overraskende. Vi - og det vi gælder altså næsten os alle - har fået et helt utroligt tæt forhold til vores mobiltelefoner, og vi sætter den over venner, familie, koner og børn i masser af sociale sammenhænge. Der er det dog ikke strafbart, blot tankevækkende. I trafikken derimod skal vi ikke acceptere det. Det tog tid med alkohol og det at føre bil, men det blev dog med tiden totalt uacceptabelt. Vi må samme vej med mobilen, og vejen går over en række klippede kørekort. Klø på, kære politi. Vi trænger tydeligvis til kollektiv opdragelse, og den må være lidt hårdhændet. Hver og en af dem I klipper har fortjent det.

Annonce