Annonce
112

Knivstikkersag fra Jyllandsgade udsat midt i retssag: Teledata skal undersøges for mulige fejl

Det har vist sig, at der er fundet fejl i masteplaceringer. Det er dem, der er med til at - eksempelvis i en retssag - at sandsynliggøre, at en person har befundet sig i nærheden af masten. Rigsadvokaten har nu midlertidig suspenderet al brug af teledata som bevis i straffesager. Foto: Louise Koustrup
Sagen om fejl i teledata rammer retssager, anklagere, forsvarere, dømte og tiltalte i sager landet over. Også i Fredericia. Den 27-årige mand, der er tiltalt for blandt andet knivstikkeri i en lejlighed i Jyllandsgade, skal i stedet for få dage nu vente flere måneder på at få sin sag afgjort.

Fredericia: Hvad der skulle have været noget nær afslutningen på en retssag, hvor en 27-årig mand er tiltalt for blandt andet at have knivstukket en 45-årig mand i en lejlighed i Jyllandsgade i august i fjor, resulterede i stedet i en udsættelse. Det skete på baggrund af den såkaldte teledata-sag.

Den 27-årige mand med udenlandske rødder, der nægter sig skyldig i røveri og grov vold, skal derfor kigge langt efter en afgørelse i sagen, der har holdt ham bag tremmer i knap et år.

Annonce

Trak i håndbremsen

Tirsdag skulle både anklager Iben Degnbol og forsvarer Mira Tøfting have procederet i sagen, der handler om et røveri og et voldeligt overfald begået 21. august sidste år i Jyllandsgade. Her blev en 45-årig mand stukket 11 gange forskellige steder på kroppen.

Planen var, at der torsdag i denne uge skulle falde dom i sagen, men i stedet sker det tidligst til november. Det skyldes en udmelding fra Rigsadvokaten, der blev offentliggjort mandag.

Her meddelte justitsminister Nick Hækkerup (S), at Rigsadvokaten havde besluttet, at al brug af teledata som bevis i straffesager skulle midlertidigt suspenderes.

- Der er gang på gang kommet nye oplysninger frem i teledata-sagen. Det rokker ved vores tillid til retssystemet. På baggrund af de nye, alvorlige oplysninger har rigsadvokaten nu besluttet at trække i håndbremsen, så teleoplysninger indtil videre ikke anvendes i retten som bevis på, at tiltalte er skyldig, eller som grundlag for varetægtsfængsling. Det synes jeg, er en rigtig og nødvendig beslutning.

Sådan lyder det i en udsendt pressemeddelelse fra Justitsministeriet mandag.

Fejlagtig dømt?

Det betyder i grove træk, at anklagere landet over ikke må bruge det som bevis, at en tiltalts mobiltelefon er registreret ved en given telemast.

Anklager Iben Degnbol har blandt andet brugt teleoplysninger til at underbygge påstanden om, at den 27-årige tiltalte befandt sig i nærheden af Jyllandsgade på gerningstidspunktet. I denne sag drejer det sig om masten ved Dronningensgade, der har registreret den 27-åriges eller hans mobiltelefons tilstedeværelse. Også den tiltaltes færden i Sønderjylland i timerne efter det voldelige overfald er af anklageren blevet underbygget af oplysninger fra telemaster.

Fejlen i det program, der omdanner rådata fra teleselskaberne til oplysninger, der bruges i sager, kan have haft store konsekvenser. Mistænkte personer kan være blevet frifundet på et forkert grundlag, mens andre kan være blevet kendt skyldige.

Nævningesagen, der var berammet til at foregå henover fire retsdage, blev altså noget kortere. På retssagens tredje dag blev nævningene i stedet sendt hjem.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce