Annonce
Haderslev

Knockout til kritikere af højhus: Politisk flertal siger ja

Når man kommer fra øst ind mod Haderslev til søs - eller i bil, bliver der dette syn, der møder én, hvis byggeprojektet på Honnørkajen realiseres. En lang række arkitekter, blandt andre Jørgen Toft Jessen, der har arbejdet med bysaneringsprojekter gennem mange år, mener, at byggeriet er helt udenfor Haderslevs skala. Illustration: Bo Michelsen
Et politisk flertal i Haderslev Byråds udvalg for plan og miljø giver grønt lys for lokalplaner, der kan bane vej for 150 nye boliger på Haderslev Havn og et højhus, der er 55 meter højt. Svend Brandt fra Enhedslisten og Bent Vedsted Rønne (S) stemte imod.
Annonce

Det stærkt omstridte højhusbyggeri ved Honnørkajen på Haderslev Havn er kommet et stort skridt nærmere. Med stemmerne fem for og to imod er lokalplanforslaget og kommuneplantillægget, der baner vej for 150 almene og private boliger og byggeriet af et højhus i op til 55 meters højde, blevet vedtaget af et flertal i byrådets udvalg for plan og miljø.

Kun socialdemokraten Bent Vedsted Rønne og Enhedslistens Svend Brandt stemte imod planerne, som under høringsperioden fra den 27. august til 23. oktober er stødt på voldsom modstand fra blandt andet naboerne i Søslangen og fagfolk inden for arkitektur og bybevaring samt helt almindelige borgere. Naboerne i Søslangen frygter, at deres 90 almene boliger vil blive svøbt ind i skygge på grund af højden, mens fagfolk og eksperter peger på, at projektet er alt for bastant og ude af skala med Haderslevs unikke købstadsprofil.

Annonce

Det bliver som med Storebæltsbroen

Formanden for udvalget, Benny Bonde (LA), glæder sig dog:

- Jeg synes ikke, at byggeriet er for bastant. Arkitektonisk er det rigtig godt. Den højeste del af højhuset befinder sig i midten, og siderne er ikke markant højere og vil derfor ikke tage solen væk fra andre boliger, siger Benny Bonde.

Han ser frem til, at byggeriet om fem år står færdigt:

- Om føje år glemmer folk modstanden. Det var det samme med Storebæltsbroen. Argumenterne imod var mange, i dag vil ingen sejle. Prøv også bare at tænke på, hvor stod modstand, der var mod Utzons Operahus i Sidney, i dag er det et ikon for hele Australien.


Om føje år glemmer folk modstanden. Det var det samme med Storebæltsbroen. Argumenterne imod var mange, i dag vil ingen sejle. Prøv også bare at tænke på, hvor stod modstand, der var mod Utzons Operahus i Sidney, i dag er det et ikon for hele Australien.

Benny Bonde (LA)


Benny Bonde er klar over, at mange – også fagfolk – har protesteret, blandt andet over byggeriets arkitektoniske kvalitet, som ikke er unik.

- Fagfolk har vi til at spørge, men det er politikerne, der træffer afgørelserne. Og så synes jeg i øvrigt også, at det mærkeligt, at vi er så tilbagestående. I Sønderborg har de bygget et 70 meter højt højhus ved havnen, som er firkantet. Er det de samme folk, der har vurderet i Sønderborg som i Haderslev - eller hvad?

Men har man taget højde for de mange høringssvar?

-Ja, det har vi. Men et flertal vurderer altså, at fordelen ved projektet er større.

Det er Svend Brandt ikke enig i:

- Det er kun en lille håndfuld ud af de mange høringssvar, der ikke er kritiske over for byggeriet. Og dem, der ikke er kritiske er egentlig blot neutrale. I afgørelsen er der ikke taget højde for de mange protester, siger han.

Annonce

De øverste etager

At masterplan og den hidtidige lokalplan bliver udfordret i forhold til både byggeprocent og højde tager Benny Bonde rolig.

- Vi var godt klar over, at masterplanen ville blive udfordret i højden, hvor der i de gamle planer står, at der maksimalt må bygges i 12 meters højde. Nu dispenserer vi for både masterplanen og lokalplanen. Jeg hører til dem, der synes, det er godt at give dispensationer, og planen er lavet for 25 år siden. Ting ændrer sig, og vi står i den konkrete situation med et flot projekt, som vi i øvrigt har udvidet med en tilføjelse. På mødet gav vi lov til, at der kunne etableres restaurant eller liberalt erhverv i de øverste etager, forklarer Bonny Bonde.

Baggrund

Lokalplanen åbner mulighed for opførelse af et højhus i op til 14 etager med en maksimal højde på 55 meter, samt en lidt lavere kantbebyggelse i op til otte etager med en maksimal højde på 28 meter. Der bliver mulighed for etablering af ca. 150 boliger i alt.

Under høringsfasen indkom der 46 høringssvar.

36 kom fra borgere, heraf var 34 kritiske og to var positive.

Ni bidrag kom fra organisationer: By og Land Haderslev, Akademirådet, Søslangens Bestyrelse, Bestyrelsen bag Helene, §17, stk. 4 Udvalg for tilgængelighed, Nationalmuseet, Haderslev Domsogn, Haderslev Stift og Kulturmiljørådet for Sønderjylland. Otte var kritiske/bekymrede over for projektet. §17 stk. 4 Udvalg for tilgængelighed ønskede at bidrage med anbefalinger i forbindelse med handicapvenlighed.

Et bidrag fra myndighed: Kgl. Bygningsinspektør vurderer, at der ikke er grund til at gøre indsigelse.

Modstanderen Svend Brandt ryster på hovedet:

- Lokalplanen giver plads til, at der laves 500 kvadratmeter liberalt erhverv et eller andet sted – men det er ikke et krav. Før sagde lokalplanen, at det kunne være i de nederste to etager – nu er der kommet en tilføjelse om, at det kan være i de to øverste. Problemet er for det første, at det ikke er et krav, og for det andet, hvem har så råd til at lave café et sted, hvor lejen må formodes at være den dyreste?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Billund

Efter 37 år: Bjarne lukker Tøj og Sport

Vejen

Håndboldtræningen rykker udendørs

Annonce