Annonce
Tønder

Knudsen klar til en ny tørn for Venstre

Mathias Knudsen er økologisk landmand, og er netop opstillet som kandidat for Venstre i Bedsted. Foto: Søren Gylling
Mathias Knudsen opstillet for Venstre i Bedsted. Hvis han bliver valgt, bliver det hans tredje periode i kommunalpolitik.

BEDSTED/BRANDERUP: Med det delvis lempede forsamlingsforbud kan der nu for alvor komme gang i de aflyste eller udsatte opstillingsmøder af kandidater til kommunalvalget i 2021.

Blandt de partier, der har indkaldt medlemmer, er SF i Tønder. Opstillingsmødet foregår onsdag aften, og i respekt for corona-restriktioner foregår mødet udendørs på shelterpladsen ved Branderup Kirkeskov. SF er i øjeblikket repræsenteret med et medlem i kommunalbestyrelsen. Det er Mathilde Ziefeldt, der dog siden 1. april er på barsel. Hendes vikar året ud er den lokale partiformand Bjarne Henneberg, der regnes blandt favoritterne til at indtage en fremtrædende plads på den kommende kandidatliste.

Opstillet i Bedsted

En, der allerede er sikker på en plads på sit partis kandidatliste, er Venstres Mathias Knudsen. Han er netop blevet genopstillet af sin lokale partiforening i Bedsted. Opstillingsmødet foregik virtuelt.


Jeg vil gerne tage ansvar for den kommune, vi bor i.

Mathias Knudsen, kandidat for Venstre, opstillet i Bedsted


61-årige Mathias Knudsen har siddet i kommunalbestyrelsen siden januar 2014 og dermed i to perioder. I alle år har Mathias Knudsen været medlem af det økonomiudvalget, der regnes om et nøgleudvalg i det politiske arbejde.

Mathias Knudsen er økologisk landmand, og ud over sit politiske engagement er han også aktiv i flere foreninger og institutioner. Således er han blandt andet formand for den selvejende institution Solgården i Bedsted og formand for Tønder Ungdomsskole. Han sidder også i bestyrelsen for Løgumkloster Højskole, som han var initiativtager til at genstarte.

- Jeg vil gerne tage ansvar for den kommune, vi bor i, sørge for at, vi fører en ansvarlig økonomisk politik, og være med til at sikre, at alle kommunens borgere får bedst mulig velfærd for pengene, siger Mathias Knudsen i en meddelelse, der er udsendt af hans partiforening.

Annonce

Kandidatlisten

Mathias Knudsen kommer som Venstres Bedsted-kandidat til at stå på sit partis fælles kandidatliste. Den toppes af partiets spidskandidat Martin Iversen, Møgeltønder, efterfulgt af en endnu ikke udpeget kandidat fra Venstres Ungdom (VU). Herefter placeres de valgte kandidater fra Venstres 14 lokale vælgerforeninger i alfabetisk rækkefølge.

Ved valget for snart fire år siden opnåede Mathias Knudsen 297 personlige stemmer. Det indbragte ham det 10. af de i alt 15 mandater, som Venstre sikrede sig i november 2017.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Steen havde job, kone, børn og hus - men røg på flasken: Nu bor han på forsorgshjem og forsøger at komme ud af sit misbrug

Tønder

Konsekvenser for ældreplejen

Sydjylland

Region Syddanmark i top: Markant færre corona-patienter i respirator døde end i resten af landet

Annonce