Annonce
Vejen

Ko-broen i Gesten: 400.000 skattekroner lige ud af vinduet

Anders Aamand og broejer Tom Starup på broen over Gesten Å. Vejen Kommune erkender nu, at det var en fejl, at kommunen brugte 400.000 kroner på at vedligeholde broen. Foto: Steen Rasmussen
Vejen Kommune erkender, at den har vedligeholdt en privat bro på Åvej ved Gesten ved en fejl. Om andre private broer fejlagtigt er sat i stand på kommunens regning, kan udvalgsformand Vagn Sørensen endnu ikke svare på. Han kalder sagen "uheldig" og "det der kan ske."

GESTEN: Vejen Kommune har fejlagtigt brugt 400.000 skattekroner på at renovere en bro over Gesten Å ved Åvej nordvest for Gesten.

Det erkender kommunen nu efter at have undersøgt sagen, som kom frem her i JydskeVestkysten for nogle uger siden. Gårdejer Anders Aamand Andersen i Gesten undrede sig over, at kommunen for det første har brugt en lille formue på at vedligeholde en bro, som kun benyttet af hans malkekøer og én lodsejer - penge, som man efter Aamands mening kunne have brugt mere fornuftigt andre steder.

For det andet rejste han tvivl om det overhovedet var kommunens forpligtelse at vedligeholde netop den bro, og nu får han så ret i sin antagelse. Han troede faktisk, at han var forpligtet til at holde broen vedlige, men en granskning af matrikelkort viste, at broen tilhører den enlige lodsejer, nemlig Tom Starup.

- Af broregistret kan vi se, at den konkrete bro er kommet med i 2015/2016. Hvad det skyldes, er det vi er ved at undersøge, men er ikke nået i mål. Noget tyder på, den er kommet med ved en fejl. Der samkøres flere systemer, vejregistre, broer og bygværker og vandløbsregulativer, som alle indeholder forskellige forhold om broer og bygværker, forklarer afdelingschef for teknisk forvaltning, Peter Hansen.

- Det er meget beklageligt, at der er brugt midler på en opgave, som ikke er en offentlig opgave. Vi skal bruge skattekronerne bedst muligt, og det har vi ikke gjort her, så det skal vi lære af og gøre bedre.

- I det åbne land er der veje og bygværker, der ikke ligger på vejareal, da disse ikke er udskilt i matriklen. Der er et arbejde, der tages løbende og i forbindelse med øvrige matrikulære arbejder, da der ligger en meget stor udgift i at få udskilt alle offentlige veje med videre. Så at en bro ikke ligger på vejareal, er ikke unormalt.

- Sagen har betydet, at vi igangsætter en gennemgang af broregistret for at sikre, at de offentligt registrerede broer og bygværker også er en offentlig opgave, siger Peter Hansen.

Annonce

Det er meget beklageligt, at der er brugt midler på en opgave, som ikke er en offentlig opgave. Vi skal bruge skattekronerne bedst muligt, og det har vi ikke gjort her, så det skal vi lære af og gøre bedre.

Peter Hansen

Træls sag

Udvalgsformand Vagn Sørensen kalder sagen træls:

- Såvidt vi ved nu, er der sket en fejl, og det er jo desværre, hvad der kan ske. Det kan tage lang tid, før vi ved, hvor fejlen er sket. Alle dokumenter fra teknisk forvaltning, som var opbevaret på det tidligere rådhus i Holsted, er nu sendt på arkiv i Haderslev og er ved at blive journaliseret. Først når det er sket, kan vi finde papirerne, der ligger i en eller anden kasse.

Hvor mange andre private broer kan ved en fejl været blevet sat i stand på kommunens regning?

- Forhåbentlig ingen, men det finder vi først ud af, når vi får det undersøgt.

Vagn Sørensen oplyser, at kommunen årligt vedligholder fem, seks broer. Når kommunen overhovedet betaler for renovering af private broer, er det historisk betinget, forklarer udvalgsformanden. Det handler om, at forskellige offentlige instanser i fortiden har indgået aftaler med private lodsejere - aftaler som langs afsted, f.eks. da amterne blev nedlagt, er havnet i det kommunale system, som nu sidder med udgiften.

Hvor sur er du på en skala fra 1 til 10 over, at kommunen har brugt 400.000 kroner ved en fejl?

- Det vil jeg slet ikke gå ind i. Det er jo altid træls, at der ved en fejl er brugt penge, som kunne have været anvendt andre steder, siger Vagn Sørensen.

- Men nu må vi have det hele undersøgt. Det kan jo også være private broer, som kommunen skal holde vedlige, som er faldet ud af listen ved en fejl.

Anders Aamand synes også, det er træls. Han mener, de 400.000 kroner havde været bedre brugt på ændringer af veje i Gesten, som er nødvendige, når og hvis den lokale købmand bygger en ny butik.

- Jeg synes, det er fint, at kommunen erkender fejlen, så vi nu får ryddet op. Men jeg spørger da mig selv, hvor mange andre broer, der er vedligeholdt ved en fejl på skatteydernes regning. Det er ærgerlige penge.

Vejen Kommune rykkede for fire år siden ud for at vedligeholdt den ældgamle bro over Sønderskov Bæk, men da havde ejeren, Allan Nordbeck Sørensen, allerede gjort det for egen regning. Foto: Steen Rasmussen
Ko-broen i Gesten. Foto: Steen Rasmussen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Borgmester kalder partifælles selv-erklærede mærkesag for fuldstændig urealistisk: Vil koste 63,7 millioner kroner om året

Leder For abonnenter

JV mener: Bander har kun fortjent foragt

Det er en politisk dom, der fredag faldt ved byretten i København, mener Loyal to Familia. Det er selvfølgelig noget vrøvl. Men det kan egentlig ikke undre, at bandemedlemmerne med deres systematiske lovovertrædelser ikke har respekt for, at vi lever i en retsstat. Her er det heldigvis sådan, at det er uafhængige domstole, der frikender eller dømmer de tiltalte. Fredag var dommen, at et midlertidigt politiforbud mod Loyal to Familia blev gjort permanent, og at banden blev opløst som forening. Og som det er i en retsstat, kan dommen ankes, hvilket Loyal to Familia har gjort. Så sagen fortsætter i Landsretten 1. september, og det er sandsynligt, at den tabende part i den sag vil forsøge at få en endelig afgørelse i Højesteret. Men uanset det videre forløb er det en meget opsigtsvækkende dom, da det er første gang, at en domstol opløser en forening. At danne en forening er en grundlæggende frihedsrettighed i Grundloven. Men Grundloven siger også, at foreninger, der virker ved vold eller søger at nå deres mål med vold, kan opløses ved dom. Det er heldigvis meget svært at få forbudt og opløst en forening i Danmark. Og når det gælder rockergrupper og bander, er det kompliceret for anklagemyndigheden at bevise, at de er foreninger i Grundlovens forstand. Derfor er det ikke domme som den, der fredag faldt mod Loyal to Familia, som kommer til at løse problemet med den den organiserede kriminalitet. Det kræver en konstant kamp fra myndighedernes side, og at vi som samfund ikke falder for fristelsen til at forherlige bander. De har kun fortjent fordømmelse og foragt. Forhåbentlig vil dommen dog øge trygheden for landets øvrige borgere. Det er der brug for. Kriminelle bander skaber masser af ulykke og utryghed med deres tyranniske adfærd i form af trusler, vold og afpresning. At omfanget af ugerningerne er stort, viser det skræmmende store antal medlemmer af bander og rockergrupper, som lige nu er varetægtsfængslet eller afsoner en dom: 372.

Annonce