Annonce
Vejen

Sat i stand for 400.000 skattekroner: Ko-broen i Gesten er privat ejendom

Lodsejerne Tom Starup og Anders Aamand Andersen har fået ret i, at Vejen Kommune ikke ejer broen på Åvej, som er sat i stand for 400.000 skattekroner - men derfor kan det godt være, at kommunen har påtaget sig vedligeholdet, siger ekspert. De afgørende dokumenter er endnu ikke dukket op.

GESTEN: Ko-broen over Gesten Å ved Åvej nordvest for Gesten giver hovedbrud både hos lodsejerne og på Vejen Rådhus.

Der er dog én ting, som nu er slået fast efter den første artikel her i avisen om broen, som kun anvendes af malkekøer og én lodsejer, og som kommunen har sat i stand for 400.000 kroner til stor undren for gårdejer Anders Aamand Andersen, som frygtede, han skulle betale. Han mener, broen var i god stand, og at pengene kunne være anvendt bedre andre steder.

Det kunne der dog næppe under nogen omstændighed blive tale om, at han skulle betale for istandsættelser. Det, der er slået fast, er nemlig, at broen ligger på Tom Starups matrikel. Et tjek på matrikelkortet afslører, at Tom Starup må være den lykkelige ejer af broen, der engang var en del af Troldhedebanen. Jernbanen blev nedlagt i 1967.

- Jamen, jeg er da godt tilfreds med, at kommunen mener, den skal betale. Rigtig flink kommune, mener Tom Starup.

Da sagen kom frem, oplyste Vejen Kommune, at der ligger et tinglyst servitut, som fastslår, at det påhviler kommunen at sørge for broens vedligehold. Ifølge skødet findes der ingen tinglyste servitutter på Tom Starups ejendom. Der står til gengæld noget med "den særlige forpligtelse i forhold til broen over Gesten Å".

Sekretariatschef hos statens Tinglysning i Hobro, Brian Petersen, oplyser, at den forpligtelse stammer fra 1862. Hvad den nærmere indeholder, skal man på Rigsarkivet i Viborg for at forvisse sig om, men det er næppe om Vejen Kommunes vedligehold af broen.

Annonce
Jamen, jeg er da godt tilfreds med, at kommunen mener, den skal betale. Rigtig flink kommune.

Tom Starup, broejer

Hvem skal nu betale

Men det betyder alt sammen ikke, at det er fastslået, at Vejen Kommune ikke skulle have betalt for vedligehold af ko-broen. En medarbejder hos Geodatastyrelsen i Nr. Sundby oplyser, at der er mange eksempler på, at kommuner har påtaget sig vedligehold af private veje og broer.

Avisen har bedt teknisk forvaltning oplyse, om der - udover Ko-broen over Gesten Å ved Åvej - er privatejede broer i Vejen Kommune, som kommunen vedligeholder. Og i givet fald hvor mange og hvad det koster. Chef for forvaltningen Peter Hansen oplyser, at der kommer svar i den kommende uge.

Anders Aamand Andersen og Tom Starup mener principielt, at kommunen ikke skal betale for at holde private veje og broer i stand. De forstår ikke, hvilken interesse kommunen kan have i den udgift. På den anden side klager de ikke over, at kommunen har betalt for istandsættelsen af ko-broen. De nøjes med at undre sig.

Anders Aamand Andersen tilføjer, at han har fire andre broer, som han også gerne overlader til Vejen Kommune at holde i brugbar stand.

Matrikelkortet viser, at Tom Starup ejer ko-broen over Gesten Å, som Vejen Kommune har sat i stand for 400.000 kroner. Det kan godt have sin rigtighed, siger ekspert.
Anders Aamand Andersen og Tom Starup på den nyrenoverede betonbro over Gesten Å. Aamand gætter på, at den særlige forpligtelse fra 1862, som er nævnt i skødet, indeholder en bestemmelse om, at broen fungerer som stemmeværk for at holde vand i Kragelund Mose, der ellers ville tørre ud. Foto: Steen Rasmussen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce