Annonce
Sydjylland

Kobber i knogler sladrer om Middelalderens køkkenredskaber

Kaare L. Rasmussen med knogler og kranier fra samlingen ved SDU. Foto: SDU
Hvem af vores forfædre brugte køkkenredskaber af kobber? Og hvor gjorde de det? Det kan nye kemiske analyser af knogler fra blandt andet Ribe og Haderslev afsløre.

Lerkar? Træslev? Kobbergryde? Sølvgaffel?

Hvilke materialer har mennesket brugt til køkkenredskaber op gennem historien? Det spørgsmål bidrager en ny videnskabelig undersøgelse nu til at belyse, når det gælder køkkenredskaber af kobber.

Umiddelbart skulle man ikke tro, at flere hundrede år gamle knogler skulle være i stand til at afsløre noget som helst om hvilke køkkenredskaber, der blev brugt til at fremstille den mad, som blev fortæret, mens personen var i live. Men når man lægger sådan en knogle i hænderne på professor Kaare Lund Rasmussen, sker der noget, og knoglen begynder at fortælle om fortiden. Det skriver Syddansk Universitet i en pressemeddelelse.

- Vi har for første gang gjort det muligt at spore brugen af kobber-køkkentøj i knogler. Ikke i enkeltstående tilfælde, men i mange knogler over mange år, og dermed kan vi udpege nogle tendenser i historisk brug af kobber i husholdningen, forklarer han.

Forskerholdet har analyseret knogler fra 553 skeletter, der er mellem 1200 og 200 år gamle. De stammer alle fra ni, nu nedlagte kirkegårde i Jylland og Nordtyskland. Skeletterne befinder sig i dag på Schloss Gottorf i Schleswig og på Syddansk Universitet.

Nogle af de undersøgte knogler er fra byer som Ribe og Haderslev, mens andre er fra små landbosamfund, for eksempel Tirup og Nybøl.

Annonce
Byerne var dynamiske samfund, og der var rige mennesker, der kunne anskaffe sig kobber-ting. Der har formentlig også levet velhavende mennesker ude på landet, men de har altså ikke brugt deres penge på kobbergryder.

Kaare Lund Rasmussen, professor ved Syddansk Universitet

Bittesmå portioner hver dag

Behovet for kobber dækkes normalt via de fødevarer, vi spiser, og er nok ikke noget, ret mange tænker over i hverdagen.

Anderledes er det med de høje koncentrationer af kobber, som forskningen nu viser, at vores forgængere indtog i vikingetiden og Middelalderen. Store dele af den må stamme fra de køkkenredskaber, som datidens mad blev tilberedt med, mener forskerne.

Man kan forestille sig, at der er gået partikler løs, når man har skrabet en kobbergryde med en metalkniv, og at disse partikler er blevet indtaget sammen med maden. Eller måske er der sket en opløsning af kobberet, hvis man har tilberedt eller opbevaret syreholdige fødevarer i en kobberbeholder, skriver forskerne i deres videnskabelige artikel i tidsskriftet Heritage.

- Vi kan se i knoglerne, at mennesker har indtaget sådanne bittesmå portioner hver dag gennem hele livet. Vi kan også se, at hele byer har gjort det i flere hundrede år. I Ribe har indbyggerne gjort det vedvarende i 1000 år, siger Kaare Lund Rasmussen.

De rige havde råd til kobber

Det ser ikke ud til, at kobberindtaget på noget tidspunkt har været så stort, at det blev giftigt. Men forskerne kan ikke sige det med sikkerhed. De kan dog se, at der fandtes mennesker, der aldrig var så meget i nærheden af kobber, at det i dag kan spores i deres knogler. De har altså spist mad, der blev tilberedt i køkkentøj af andre materialer. Disse mennesker levede ude på landet. Knoglerne fra de små landsbyer Tirup og Nybøl vidner om, at disse indbyggere ikke lavede mad i kobber-køkkentøj.

Men hvordan passer det med, at der findes historiske beretninger og billeder af kobber-køkkentøj i landkøkkenener?

- En kobbergryde i et landkøkken kan have været så usædvanlig, at man ville fortælle vidt og bredt om den og måske ligefrem skrev det ned. Men ud af sådan en beretning kan man altså ikke lede, at kobber-køkkentøj var almindeligt i brug på landet. Vores analyser viser det modsatte, siger Kaare Lund Rasmussen.

Til gengæld var der tydeligvis gang i kobbergryderne i byerne Ribe, Horsens, Haderslev og Schleswig.

- Byerne var dynamiske samfund, og der var rige mennesker, der kunne anskaffe sig kobber-ting. Der har formentlig også levet velhavende mennesker ude på landet, men de har altså ikke brugt deres penge på kobbergryder, konkluderer Kaare Lund Rasmussen.

Flere af de knogler, som Kaare L. Rasmussen har undersøgt, stammer fra skeletter fra Ribe og Haderslev. Foto: SDU

Guld i Tycho Brahe

208 af skeletterne stammer fra en kirkegård i Ribe og dækker en periode på 1000 år fra 800 f. kr. til 1800 e. kr., spændende fra vikingetiden over Middelalderen til nyere tid.

- Disse skeletter viser os, at der har været en vedvarende eksponering af kobber i hele perioden. I 1000 år har flertallet altså indtaget kobber via deres daglige kost, siger Kaare Lund Rasmussen, der ved flere tidligere lejligheder har foretaget kemiske analyser af historiske og arkæologiske artefakter.

Blandt andet har han haft fingre i Tycho Brahes skæghår og konstateret, at den kendte renæssance-astronom ikke døde af kviksølvforgiftning, som hårdnakkede rygter ellers ville vide. Til gengæld var Tycho Brahe udsat for store mængder guld indtil to måneder før sin død - måske som følge af hans gerning som alkymist, måske fordi han spiste og drak af guldbelagt service.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev For abonnenter

'Emmas' far drak og kunne vende på en tallerken på et splitsekund: - Far er virkelig sød, når han er ædru

Erhverv

Barsk maj for Billund Lufthavn: Massefyringer og nedgang på 98,3 procent

Annonce