Annonce
Danmark

Kofod om brexit: Vi kan ikke ånde lettet op endnu

Bliver Boris Johnsons brexit-aftale med EU godkendt, er det godt nyt for dansk erhvervsliv og dermed for Danmark, mener udenrigsminister Jeppe Kofod (S). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Den danske udenrigsminister holder stadig vejret, fortæller han til avisen Danmark. Skal et hårdt brexit undgås, kræver det, at det britiske parlament i dag stemmer for den aftale, premierminister Boris Johnson har forhandlet hjem. Det er ikke en selvfølge, men selv hvis det sker, er der nye problemer i sigte.

Brexit: Begivenhederne er gået hurtigt i europæisk politik i den forgangne uge. Det er interviewet her et bevis på. Avisen Danmark interviewede egentlig Jeppe Kofod første gang i tirsdags. Her tydede meget på, at briterne ville forlade EU uden en aftale. Et såkaldt hårdt brexit.

Men to døgn efter, var alt vendt på en tallerken. Premierminister Boris Johnson og EU’s chefforhandler Michel Barnier overraskede og forhandlede en aftale på plads to minutter i deadline. Interviewet med udenrigsministeren måtte derfor laves om. Historien var blevet overhalet af virkeligheden.

- Vi kender det jo selv fra Danmark, når vi forhandler finanslov og så videre. Det skal ud på de yderste timer, før man lander en aftale, fortæller Jeppe Kofoed, da avisen Danmark fanger ham på telefonen til endnu et interview. Denne gang fredag formiddag.

Når Jeppe Kofod taler om de yderste timer, henviser han til den deadline, briterne selv har sat. Den dikterer, at landet skal forlade EU inden den 31. oktober i år lige meget, om der er en aftale eller ej. Altså om halvanden uge. Udenrigsministeren indrømmer, at han selv var skeptisk overfor realismen i dette.

- Kigger man bare nogle uger tilbage, så tror jeg, at mange af os var bekymrede for, om man kunne nå det.

Når det så alligevel lykkedes at lave en aftale, så handler det ifølge Jeppe Kofod lige så meget om indenrigspolitik i Storbritannien, som det handler om så meget andet.

- Begge parter har haft en klar interesse i at indgå en aftale. Også Boris Johnson. Han har lovet briterne, at Storbritannien vil forlade EU. Det ville være over hans lig, hvis det ikke skete, som han så malerisk udtrykte det. Så han har haft en kæmpe interesse i at levere, fortæller Jeppe Kofod.

Annonce
Indtil aftalen er endeligt godkendt, så tror jeg, det er klogt, at vi forbereder os på alle scenarier. Også at briterne kan risikere at ryge ud uden en aftale.

Jeppe Kofod, udenrigsminister (S)

Vi har været her før

Men selvom torsdagens aftale ifølge udenrigsministeren er en god nyhed, så er det alt for tidligt at glæde sig. Det hele kan være slået tilbage til start lørdag eftermiddag, hvor det britiske parlament skal tage stilling til, om det kan støtte den aftale, Boris Johnson har forhandlet.

- Vi skal bare lige huske på, at vi har været her før. Der har jo været aftaler før, der er blevet stemt ned af det britiske parlament. Så vi må se, om Boris Johnson evner at levere, når parlamentet skal tage stilling til planen, fortæller Jeppe Kofod og fortsætter.

- Indtil aftalen er endeligt godkendt, så tror jeg, det er klogt, at vi forbereder os på alle scenarier. Også at briterne kan risikere at ryge ud uden en aftale.

- Du har altså ikke åndet lettet op endnu?

- Nej, det har jeg ikke. Det gør jeg først, når den her aftale er ratificeret og endeligt godkendt.

Ro på den korte bane

Det hele afhænger altså lige nu af det britiske parlament. Det ser svært ud, men ikke umuligt. Bliver aftalen godkendt, er det godt nyt for dansk erhvervsliv og dermed for Danmark.

- Det rigtig gode er, at der så vil være en lang overgangsperiode, hvor Storbritannien følger de gældende regler, fortæller Jeppe Kofod.

Danske virksomheder vil altså i en periode på flere år kunne fortsætte med at eksportere til Storbritannien som hidtil.

- Overgangsperioden skal bruges på at forhandle en handelsaftale med Storbritannien, og det er klart, at den bliver afgørende for, om det i sidste ende ender med at være godt eller skidt for Danmark, fortæller Jeppe Kofod og kommer med et eksempel på en af de ting, der først vil blive forhandlet endeligt på plads i en handelsaftale.

- Får danske fiskere for eksempel lov til at fiske i britisk farvand på sigt? Det ved vi ikke, før en aftale er blevet forhandlet på plads.

Det der venter, bliver mindst lige så svært

Og gik man og troede, at de seneste tre års forhandlinger om en brexit-aftale har været besværlige, så kan det, der venter os, blive lige så bøvlet. Igen forudsat at det britiske parlament i dag godkender aftalen.

- Det har været svært nok at indgå den overordnede skilsmisseaftale, men det meget svære arbejde ligger i at få forhandlet en handelsaftale på plads, som alle parter kan se sig selv i. Det bliver en kæmpe opgave, og det kan blive mindst lige så svært som det, vi har været igennem nu, fortæller Jeppe Kofod.

- Er det ikke svært at forestille sig, at brexit ikke får negative konsekvenser for danske virksomheder?

- Vi skal være opmærksomme på, at når briterne melder sig ud af EU, så er det nok, fordi de gerne vil gå en anden vej end resten af Europa. Og det kan godt gøre det mere bureaukratisk og besværligt for danske virksomheder, svarer Jeppe Kofod og slutter.

- På den korte bane har vi tryghed for vores virksomheder, men kigger vi nogle år ud i fremtiden, så kan det sagtens blive vanskeligt for os igen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sørgelig sag fik det rette udfald

Sagen er helt igennem sørgelig. Men det kunne ikke være anderledes. Naturligvis måtte den danske stat ikke lade et lille barn gå til grunde i en lejr i Syrien, efter såvel barnets somalisk-danske mor som faren tilsyneladende er blevet dræbt. Derfor er den 11 måneder gamle dreng nu blevet hentet til Danmark, hvor han forhåbentlig får en god fremtid sammen med sine slægtninge. Både drengens mor og far har haft tilknytning til Islamisk Stat. Sagen er den bedst tænkelige illustration af det idioti, disse fanatikere er besat af. Deltagelse i terror er i sig selv utilgivelig. Men det er komplet ubegribeligt, at forældre også er parate til at ofre deres eget barn for en tåbelig sag. Netop dette er jo konsekvensen af at medbringe børn eller sætte dem i verden i det helvede, Islamisk Stat lykkeligvis kun for en kort periode kunne etablere i Mellemøsten. Vi skal i sådanne sager være humane, men med kraftige forbehold. For den danske stat er der uanset farven på de pågældendes pas ingen grund til at gøre sig synderlige anstrengelser for at hente andre IS-terrorister til landet. Det gælder også for de pågældendes børn, med mindre ganske særlige forhold gør sig gældende. Det var tilfældet for den lille dreng samt i en tidligere sag, hvor en hårdt kvæstet 13-årig dreng i juni blev evakueret fra en interneringslejr. Alternativet havde formentlig i begge tilfælde været børnenes død. Det må vi ikke medvirke til. Dansk Folkeparti lufter mistanken om, at det reelt ikke er muligt at kontrollere, hvorvidt den lille drengs forældre faktisk er afgået ved døden. I lyset af de kaotiske forhold i Syrien er denne skepsis begrundet. Men skulle for eksempel moren senere vise sig at være i live, bør det på ingen måde berettige hende til en fribillet retur til Danmark. Flere medier har bragt historier om tidligere IS-terrorister, der angiveligt bittert har fortrudt og nu vil retur til Danmark. Til dem er beskeden: Alle valg i livet har konsekvenser, og I er ikke velkomne.

Annonce