Annonce
Varde

Kokke offentliggør, hvor de har udvidet firma: Se hvilken kro Allan og Maja har købt

Allan Jensen har fået en kompagnon, Maja Rotvig. Hun har fået en start, der har været præget af coronanedgang. Arkivfoto: Morten Nielsen
Der har været mange gætterier på Ansager-egnen. Men nu er det offentliggjort, at Allan's Dinér i Ansager har købt kroen i Vorbasse for at kunne dække et behov.

Ansager/Vorbasse: Der var cirka 1500, der gættede med, da firmaet Allan's Dinér i Ansager offentliggjorde på Facebook, at firmaet har udvidet med en kro. Der var nemlig gættekonkurrence på Facebook.


Det var dejligt at få nogle ind, som kunne drive kroen videre. Jeg henvendte mig selv til Allan's Dinér

Brian Madsen, sælger


Annonce

Det er nu offentliggjort, hvilken kro det drejer sig om. Allan's Dinér har købt Vorbasse Kro.

Allan's Dinér ejes af grundlægger Allan Jensen, Ansager, og af Maja Rotvig, Stenderup-Krogager, der trådte ind som medejer i firmaet i 2020. De er begge kokke.

Allan Jensen oplyser, at det er ejerne af Vorbasse Kro, der selv har henvendt sig. Kroen har været bortforpagtet i en periode, men var ikke i drift. Den seneste forpagter blev i mindre end et år og lukkede Vorbasse Kro i oktober som følge af corona. Hun åbnede Vorbasse Kro den 1. marts og blev med det samme ramt af nedlukningerne, og det kunne ikke bære.

Allan Jensen begrunder købet med, at firmaet Allan's Dinér kan se visse stordriftsfordele. I forvejen mangler cateringfirmaet nemlig køkkenkapacitet.

Han håber så, at han og Maja Rotvig kan få gang i kroen i Vorbasse, som har været i knibe.

Allan's Dinér har ordrer på endog meget store arrangementer under fodboldklubben EfB. Det drejer sig blandt andet om julefrokosterne i loungen på stadion i Esbjerg, og så drejer det sig om store fodboldstævner. Ved et stævne i maj er det planen, at Allan´s Dinér skal bespise 20.000 på fire dage.

Skal bruge mere køkken

- Så vil vi også bruge køkkenet i Vorbasse, siger Allan Jensen om fremtidsplanerne.

Om stævnet så bliver i maj i år er tvivlsomt, men nu er firmaet gearet til så store arrangementer uden at skulle leje køkkenkapacitet.

Om Vorbasse Kro bliver en succes afhænger især af én ting:

- Vi skal have ansat personale, siger Allan Jensen.

Det er vigtig med godt personale for at få gang i Vorbasse Kro, siger han.

Allan's Dinér driver i forvejen Møllen i Ansager, det tidligere elværk, der nu anvendes til selskabslokaler og en pop-up-restaurant.

Annonce

Glæde i Vorbasse

Brian Madsen er sammen med sin kone, Jane Langvad, sælgere af Vorbasse Kro:

- Det er dejligt at få nogle ind, som kan drive kroen videre. Jeg henvendte mig selv til Allan's Dinér, bekræfter Brian Madsen.

Han mener, at firmaet Allan's Dinér har de rette kompetencer til at få gang i kroen, der betyder meget for lokalsamfundet i Vorbasse.

Brian Madsen og Jane Langvad købte kroen i 1997 og har selv drevet den i en årrække. Parret har tidligere forsøgt at sælge - det var i 2016.

Ved gættekonkurrencen på Facebook var der mange, der gættede på netop Vorbasse Kro.

Vorbasse Kro har været både åben og lukket i de senere år. Arkivfoto: Keld Stampe
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg For abonnenter

Oceanliner i miniformat har sejlet 60 år mellem Esbjerg og Fanø: Nu sendes den lille motorfærge Sønderho på førtidspension

Annonce