Annonce
Aabenraa

Kokkeelever spottes som særlige talenter

Steffen Goldberg, til venstre, samt Marianna Knudsen og Frederik Johannsen er glade for at være en del af Talentlinjen.nu på EUC Syd i Aabenraa og Haderslev.

Arbejde: EUC Syd er gået med i det landsdækkende projekt, Talentvejen.nu, som går ud på at give de dygtigste elever noget ekstra i undervisningen. Elever er glade for projektet.

AABENRAA: EUC Syd vil sammen med andre erhvervsskoler af med den fordom, at gymnasierne og handelsskolerne optager de kloge unge, mens erhvervsskolerne tager »alle de andre«.

Det er årsagen til, at EUC Syd er blandt 13 danske erhvervsskoler, som er gået med i det EU-støttede projekt, Talentvejen.nu.

- Vi spotter de dygtigste elever og giver dem noget ekstra, siger to faglærere på linjen Mad og Mennesker, Jesper Jensen fra EUC Syd i Haderslev og Lotte Hoff fra EUC Syd i Aabenraa.

På de to EUC-skoler er en håndfuld kokkeelever fra grundforløbet udtaget til talentvejen, og de er begejstrede for det, som de lærer.

- Vi var i Haderslev og lære noget om molekylær gastronomi. Det handlede om, hvordan man kan sammensætte nye retter på en måde, som man ikke lige tror, at man kan, siger Frederik Johannsen, Rødekro, og Steffen Goldberg, Aabenraa.

De nævner en brownie (chokoladedessert red.) tilsat blåskimmelost som et eksempel.

Mad er oplevelse

MariannaKnudsen fra Haderslev er også kokkeelev på EUC Syd i Aabenraa, og hun fik blandt andet meget ud af et besøg på restaurant Fakkelgården.

- Vi fik nogle smagsprøver, og vi lærte en masse om smag, og hvordan det at spise god mad kan være en god oplevelse, siger Marianna Knudsen.

Også underviserne er glade for, at de kan være med til at bære de dygtigste af deres elever frem.

- Vi har oplevet, at nogle af talenterne siger tak for en god dag. Det hører vi jo ikke normalt, siger Lotte Hoff.

Annonce

Talentvejen

Projekt Talentvejen.nu er betalt af EU's socialfond samt Erhvervs- og Vækstministeriet med 26 millioner kroner.

13 erhvervsskoler deltager i projektet, som løber til udgangen af 2014. 480 elever på landsplan skal igennem projektet. Når det slutter, skal erhvervsskolerne fortsætte talentarbejdet.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce