Annonce
Esbjerg

Koks i linjeføringen: Energinet overså fredning i Sneum Ådal

Dyrene omkring Sneum Å kan se frem til elmaster ved deres idylliske marker, men nu viser et sig, at Energinet har overset en fredning fra 1966 der lyder på, at der ikke må opføres nogen form for bebyggelse i området. Arkivfoto: Martin Ravn
Under arbejdet med linjeføringen for nye kæmpeelmaster fra grænsen til Idomlund, overså Energinet en fredning i Sneum Ådal syd for Endrup. Dermed vil der kommer elmaster og ledninger i et område, hvor det i en fredningskendelse hedder, at der ikke må opføres nogen form for bebyggelse.

Endrup: Da Energinet 10. september offentliggjorde deres forslag til en linjeføring for de kommende kæmpeelmaster, skabte det ærgrelse i Endrup, fordi Energinet havde valgt at pløje linjeføringen direkte ind igennem Sneum Ådal og henover det naturskønne område langs Sneum Å.

Området er udpeget til Natura 2000-område, men det undrede beboerne i området, at man havde valgt at grave elkablerne ned, hvor linjeføringen passerede Kongeåen, når man ikke gjorde det ved Sneum Å, idet de begge er Natura 2000-områder.

Ved Kongeåen nedgraves kablerne over en strækning på 1,8 km Årsagen er ifølge Energinet, at der ved Kongeåen er en landskabsfredning, og at det samme ikke gør sig gældende ved hverken Sneum Å eller ved Holsted Å, hvor kablerne heller ikke graves ned.

Ifølge projektleder hos Energinet, Christian Jensen, ligger forskellen i selve udpegningsgrundlaget for de beskyttede områder.

- Ved Sneum Å er det ikke landskabet, men fiskene i åen, der gør området til et Natura 2000-område. Fisk og luftledninger er ikke i vejen for hinanden, og man kan således ikke slutte, at fordi det er et Natura2000-område, så kan vi ikke bruge luftledninger dér, siger Christian Jensen.

Annonce

Nedgravning

Det længste, sammenhængende nedgravning af kabler på hele den 170 km lange strækning fra grænsen til Idomlund bliver ved Ribe, hvor omkring seks kilometer kabler graves ned øst om byen.

Endnu et eksempel

Men nu viser det sig, at Energinet ikke har undersøgt helt til bunds, hvor de kan opstille de 35 meter høje elmaster.

En kendelse fra Fredningsnævnet fra 1966 viser, at der er en fredningskendelse for en matrikel langs Sneum Å. Her hedder det, at der ikke må opføres nogen for bebyggelse i området, fordi området er udlagt til rekreativt formål.

Fredningskendelsen var en del af den kontrakt, der blev lavet, da godsejer Niels Ebbesen afhændede en ejendom i området med fem tilhørende matrikler, og handlen gik kun igennem ved hjælp af "en af køberen underskrevet deklaration om, at der ikke på ejendommen må opføres nogen form for bebyggelse."

Lars Brinch Thygesen, der bor i området ved Sneum Ådal, og som får elmasterne omkring 150 meter fra sit stuehus, har kun hovedrysten til overs for Energinet og deres manglende research.

- Energinet forsætter i samme spor som hidtil. Der er så mange ting, der ikke passer sammen, og for mig at se er dette endnu et eksempel på, at man ikke har undersøgt forholdene ordentligt, siger han.

Usædvanligt

Lars Brinch Thygesen forklarer, at en fredning altid er gældende, indtil fredningsnævnet giver en form for dispensation, men han ser det ikke ske det i denne sag, fordi fredningen netop skal sikre adgang og udsyn til den smukke ådal.

- Hvis argumentationen fra Energinet er, at man graver kablerne ned ved Kongeåen, fordi der her er en landskabsfredning, så bør de jo gøre det samme her Sneum Å. Deres beslutninger rammer jo rigtigt mange mennesker, og derfor må man forvente, at de laver deres forarbejde ordentligt, siger Lars Brinch Thygesen.

Hos Energinet var Christian Jensen ikke bekendt med fredningen fra 1966 før JydskeVestkysten spurgte ind til den.

- Det er lidt usædvanligt, at fredningen ikke fremgår af de databaser, vi benytter, når vi skal afdække interessekonflikter. Når vi senere kommer ned på ejendomsniveau, og der kan komme ny viden frem, kan der vise sig forhold, som vi må løse, og det er vi selvfølgelig parate til, siger Christian Jensen, der kalder fredningen ved Sneum Å sparsomt beskrevet sammenlignet med andre fredninger.

- Vi er i tvivl om, hvorvidt deklarationen stadig er gældende, men selv om den skulle være det, vurderer vi ikke, at denne fredning har afgørende indflydelse på projektet, siger han og forklarer, at dette vil være et spørgsmål, som fredningsnævnet skal tage endeligt stilling til.

Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce