Annonce
Esbjerg

Koks i linjeføringen: Energinet overså fredning i Sneum Ådal

Dyrene omkring Sneum Å kan se frem til elmaster ved deres idylliske marker, men nu viser et sig, at Energinet har overset en fredning fra 1966 der lyder på, at der ikke må opføres nogen form for bebyggelse i området. Arkivfoto: Martin Ravn
Under arbejdet med linjeføringen for nye kæmpeelmaster fra grænsen til Idomlund, overså Energinet en fredning i Sneum Ådal syd for Endrup. Dermed vil der kommer elmaster og ledninger i et område, hvor det i en fredningskendelse hedder, at der ikke må opføres nogen form for bebyggelse.

Endrup: Da Energinet 10. september offentliggjorde deres forslag til en linjeføring for de kommende kæmpeelmaster, skabte det ærgrelse i Endrup, fordi Energinet havde valgt at pløje linjeføringen direkte ind igennem Sneum Ådal og henover det naturskønne område langs Sneum Å.

Området er udpeget til Natura 2000-område, men det undrede beboerne i området, at man havde valgt at grave elkablerne ned, hvor linjeføringen passerede Kongeåen, når man ikke gjorde det ved Sneum Å, idet de begge er Natura 2000-områder.

Ved Kongeåen nedgraves kablerne over en strækning på 1,8 km Årsagen er ifølge Energinet, at der ved Kongeåen er en landskabsfredning, og at det samme ikke gør sig gældende ved hverken Sneum Å eller ved Holsted Å, hvor kablerne heller ikke graves ned.

Ifølge projektleder hos Energinet, Christian Jensen, ligger forskellen i selve udpegningsgrundlaget for de beskyttede områder.

- Ved Sneum Å er det ikke landskabet, men fiskene i åen, der gør området til et Natura 2000-område. Fisk og luftledninger er ikke i vejen for hinanden, og man kan således ikke slutte, at fordi det er et Natura2000-område, så kan vi ikke bruge luftledninger dér, siger Christian Jensen.

Annonce

Nedgravning

Det længste, sammenhængende nedgravning af kabler på hele den 170 km lange strækning fra grænsen til Idomlund bliver ved Ribe, hvor omkring seks kilometer kabler graves ned øst om byen.

Endnu et eksempel

Men nu viser det sig, at Energinet ikke har undersøgt helt til bunds, hvor de kan opstille de 35 meter høje elmaster.

En kendelse fra Fredningsnævnet fra 1966 viser, at der er en fredningskendelse for en matrikel langs Sneum Å. Her hedder det, at der ikke må opføres nogen for bebyggelse i området, fordi området er udlagt til rekreativt formål.

Fredningskendelsen var en del af den kontrakt, der blev lavet, da godsejer Niels Ebbesen afhændede en ejendom i området med fem tilhørende matrikler, og handlen gik kun igennem ved hjælp af "en af køberen underskrevet deklaration om, at der ikke på ejendommen må opføres nogen form for bebyggelse."

Lars Brinch Thygesen, der bor i området ved Sneum Ådal, og som får elmasterne omkring 150 meter fra sit stuehus, har kun hovedrysten til overs for Energinet og deres manglende research.

- Energinet forsætter i samme spor som hidtil. Der er så mange ting, der ikke passer sammen, og for mig at se er dette endnu et eksempel på, at man ikke har undersøgt forholdene ordentligt, siger han.

Usædvanligt

Lars Brinch Thygesen forklarer, at en fredning altid er gældende, indtil fredningsnævnet giver en form for dispensation, men han ser det ikke ske det i denne sag, fordi fredningen netop skal sikre adgang og udsyn til den smukke ådal.

- Hvis argumentationen fra Energinet er, at man graver kablerne ned ved Kongeåen, fordi der her er en landskabsfredning, så bør de jo gøre det samme her Sneum Å. Deres beslutninger rammer jo rigtigt mange mennesker, og derfor må man forvente, at de laver deres forarbejde ordentligt, siger Lars Brinch Thygesen.

Hos Energinet var Christian Jensen ikke bekendt med fredningen fra 1966 før JydskeVestkysten spurgte ind til den.

- Det er lidt usædvanligt, at fredningen ikke fremgår af de databaser, vi benytter, når vi skal afdække interessekonflikter. Når vi senere kommer ned på ejendomsniveau, og der kan komme ny viden frem, kan der vise sig forhold, som vi må løse, og det er vi selvfølgelig parate til, siger Christian Jensen, der kalder fredningen ved Sneum Å sparsomt beskrevet sammenlignet med andre fredninger.

- Vi er i tvivl om, hvorvidt deklarationen stadig er gældende, men selv om den skulle være det, vurderer vi ikke, at denne fredning har afgørende indflydelse på projektet, siger han og forklarer, at dette vil være et spørgsmål, som fredningsnævnet skal tage endeligt stilling til.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Ko-broen i Gesten er privat ejendom

Kommentar For abonnenter

Spændende projekt med Tilflytterbolig

Det går op og ned for landsbyerne. Sådan er det rundt i landet, og sådan er det også her i Vejen Kommune. Et par eksempler fra den seneste tids artikler her i JydskeVestkystens Vejenudgave afspejler meget godt, at det står sådan til: I Hovborg er der et mål om at uddele velkomstkurve til de borgere, som flytter til landsbyen. Men den målsætning er blevet en udfordring, simpelthen fordi der flytter så mange til landsbyen, et det endog er svært at følge med at få uddelt velkomstkurvene. I den østlige ende af kommunen – i Andst – har landsbyens dagligvareforretning, Høkeren, mistet omsætning. Andst er ellers en af de landsbyer, hvor der også har været god gang i tilflytningen og byggeri af nye huse gennem de senere år. Hver sin landsby – med hver deres udfordringer. Men tilbage til Hovborg. Selv om det på jævnt vestjysk kan konstateres, at ”det egentlig går udmærket” i Hovborg, hvor der findes en brugsforening, en kro, virksomheder samt et aktivt foreningsliv, så bliver øjnene alligevel ikke lukket for, at der hele tiden skal gøres noget for ikke bare at fastholde tingene, som de er; nej, der skal også udvikling til. Lokalrådet i Hovborg har just afviklet et møde, hvor det netop handlede om, hvad der skal til for at skabe udvikling og fremdrift, der kan være med til at sikre landsbyens overlevelse. Et af udgangspunkterne for mødet er den statistiske kendsgerning – en træls én af slagsen – nemlig, at der rundt i landet de seneste ti år er flyttet 40.000 beboere fra de små samfund og ind til byerne. Det er tæt på, at tallet matcher indbyggertallet i hele Vejen Kommune. En del af lokalrådets møde kom til at handle om projekt Tilflytterbolig, som Hærvejsklyngen – Hovborg, Lindknud, Gjerndrup, Gesten og Bække – er langt fremme med. Ikke færre end 16 projekter er i gang rundt i landet, og her lokalt har Hærvejsklyngen planer om at købe den tidligere børnehave-ejendom i Lindknud og ombygge den til en Tilflytterbolig. En Tilflytterbolig er rettet mod familie eller par, der ikke er bosiddende i den pågældende landsby, men som af jobmæssige årsager ønsker eller overvejer at flytte tættere på sin nuværende eller kommende arbejdsplads. Tilflytterboligen giver mulighed for, at familien eller parret kan finde ud af, om et nyt lokalsamfund og et eventuelt nyt job er det rigtige valg, inden man investerer i en bolig i et område, man ikke kender. I disse år er der god gang i udviklingen af arbejdspladser i Vejen Kommune, hvilket skaber et potentiale for nye tilflyttere. Den tilflytterkampagne, som Vejen Kommune og UdviklingVejen har i gang, suppleres rigtig fint med projektet med en Tilflytterbolig. Det bliver derfor spændende at følge projektet i Lindknud, og om det efterfølgende lykkes at få en Tilfytterbolig i hver af de fem landsbyer i Hærvejsklyngen. GOD SØNDAG

Annonce