Annonce
Kolding

Kolding åbner en bank, der indsamler sten - som så skal hældes i Lillebælt

Det er ikke besluttet, hvor stenene fra stenbanken skal dumpes, men det kunne ende med at blive her ved Løverodde. Foto: Sten Frandsen
Kolding får en ny bank. En stenbank, hvor alle borgere kan hjælpe med at indsamle granitsten i alle størrelser. Når banken er fyldt med sten, skal de hældes i Lillebælt, hvor de skal være til gavn for fiske- og plantelivet.

Kolding: Som borger kan det være svært at gøre noget på egen hånd, der skal hjælpe på havmiljøet i Lillebælt. Men nu kommer der en oplagt mulighed for alle med åbningen af Kolding Stenbank, der fysisk får adresse på den yderste del af molen på Kolding Havn.

Alle kan være med til at putte sten i stenbanken, så mængden af sten forhåbentlig vokser til et bjerg, der let kan ses, når man eksempelvis kommer kørende ad Svineryggen og kigger ud over havnen. Når mængden er tilstrækkelig stor, så skal de mange sten dumpes et sted langs Koldings kystlinje, og det nye rev skal så gro til med alger og skabe gode skjulesteder for fiskeyngel.

- Vi vil gerne skabe en mulighed for, at alle kan involvere sig i at gøre havmiljøet bedre, fortæller Eea Haldan Vestergaard, der er formand for stenbanken og sidder i byrådet for Venstre.

Initiativet er ikke forsøgt før, så der er ingen erfaring med, hvor stor interessen vil være. Men Eaa Haldan Vestergaard fortæller, at man håber at få hjælp fra landmænd og entreprenører, der støder på masser af natursten under arbejdet i marken eller ved byggemodning. Man håber også på, at de lokale skoler kan se en idé i at involvere sig i projektet.

Vi havde et ønske om at skabe en folkelig fortælling, hvor den enkelte borger også kunne være med til at bidrage og på den måde få et ejerskab til naturparken.

Eea Haldan Vestergaard, formand for Kolding Stenbank.

Stenbankens direktør

En bankbestyrer får ansvaret for indsamlingen af sten. Vedkommende træffer blandt andet de konkrete aftaler om, hvordan stenene bliver afleveret i stenbanken.

- Som udgangspunkt skal donorerne selv aflevere stenene i stenbanen, men måske får vi mulighed for at lave en aftale med nogen, som gerne vil køre rundt og hente stenene for at bakke projektet op på den måde, fortæller miljøchef Jakob Weber hos Kolding Kommune.

Bankdirektøren kommer til at arbejde med udgangspunkt fra by- og udviklingsforvaltningen på Nytorv. Stillingen er tænkt som et flexjob med op til tyve arbejdstimer ugentligt.

Annonce

Folkelig fortælling

Udgangspunktet er, at stenene samles ind i løbet af de kommende 18-24 måneder. Herefter vil man vurdere, om stenbanken blot skal fortsætte, hvis interessen stadig er stor for at donere sten.

Stenbanken er en udløber af, at Kolding Kommune sammen med Middelfart og Fredericia står bag Naturpark Lillebælt. Naturparken har allerede søgt og fået et større millionbeløb fra blandt andre EU's Life fond til at etablere stenrev forskellige steder under vandoverfladen over det store område, som naturparken dækker.

- Men når stenene først at lagt ude i vandet, så kan de ikke mere ses med det blotte øje. Vi havde et ønske om at skabe en folkelig fortælling, hvor den enkelte borger også kunne være med til at bidrage og på den måde få et ejerskab til naturparken, fortæller Eea Haldan Vestergaard.

Dermed opstod stenbanken som et rent lokalt initiativ. Stenene i banken skal lægges langs Koldings kystlinje, mens de EU-støttede stenrev bliver fordelt over hele den vestlige del af Østersøen.

Naturpark Lillebælt er en en del af Danske Naturparker, som er en frivlllig mærkningsordning, der er udviklet af Friluftsrådet.

Mærkningsordningen giver mulighed for, at større sammenhængende naturområder, der sætter fokus på at benytte og beskytte naturen i Danmark, kan blive naturparker. En mærkning gælder i fem år, og herefter kan der søges om fornyelse ved blandt andet at lave en ny naturparkplan.

Stenbank og naturpark

Hvis man har sten, man gerne vil donere til Kolding Stenbank, kan man skrive allerede nu til miljøchef Jakob Weber på jaweb@kolding.dk

Naturpark Lillebælt er Danmarks største naturpark med cirka 370 kvadratkilometer. Kravene for at være naturpark er:

1. Minimum 50 procent af naturparkens areal skal være beskyttet natur
2. Naturparken skal have en præcis geografisk afgrænsning
3. Naturparken skal have en administrativ ansvarlig medarbejder
4. Naturparken skal have et naturparkråd
5. Afsætning af den nødvendige økonomi til drift og udvikling af naturparken samt realisering af naturparkplanen
6. Naturparken og dens afgræsning skal være en del af kommuneplanen eller et tillæg hertil
7. Naturparken skal forankres lokalt gennem borger- og lodsejerinddragelsesprocesser
8. Der skal være formidling af naturparken for både danske og udenlandske besøgende
9. Naturparken skal have mindst én naturvejleder tilknyttet
10. Der skal udvikles en naturparkplan, som skal være godkendt politisk og af Nationalkomiteen

Se merewww.naturparklillebaelt.dk

Annonce
Erhverv For abonnenter

Unge Kolding-drenge producerer medicinsk cannabis: - Vi vil gerne give folk med smerter noget håb

Danmark

Søndagens coronatal: 353 nye smittede det seneste døgn

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Haderslev

Mens der var pause: Socialrådgivere fanget på bånd i mindre pæn samtale om en borger

Tønder For abonnenter

Tønder Kommune med i opløbet om ny naturnationalpark: Kritiker frygter dyr vil sulte ihjel

Aabenraa

Landmænd frygter at solceller kan skade hønsene

Vejen For abonnenter

Idrætscenter vil bygge for 55 mio. kr.: Planlægger feriecenter med 180 senge

Kolding

Lærer på Kolding-skole vinder stor pris: Får hæder og en halv million kroner

Sønderborg For abonnenter

Beboer fortsætter kamp mod udlejer af nybyggede boliger: - Jeg forstår godt, at andre flytter

Kultur

Stig Rossen faldt i søvn på scenen midt i en forestilling: - Jeg havde slået hjernen fra og sendte kun kroppen på arbejde

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Forbrug

Tilbud onsdag aften: Du får ekstra 50 procent rabat på datovarer i supermarkeder

Tyskland

Live: Valgprognoser giver lille forspring til SPD - følg gyservalget i Tyskland

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Michael Boris har brugt ni spillere til tre positioner: Har SønderjyskE-træneren fået lagt brikkerne i sit offensive puslespil?

Varde For abonnenter

82-årige Poul Eriks opråb: Der skal røres op i den politiske vælling

Debat

Det mener JydskeVestkysten om ophævelsen af corona-restriktionerne

Annonce