Annonce
forside

Kolding B tabte til bundprop

Kolding Boldklub tog imod EfB. KB havde tidligere på sæsonen tabt til EfB, som kun har vundet en kamp indtil videre. Kolding Boldklub fik en dårlig start på kampen, da en af Esbjergspillerne forsøgte sig på et indlæg, som gik over venner og fjender, en situation hvor KB's keeper Sander Skovly ikke så for heldig ud. Få minutter efter var Esbjerg endnu engang på pletten, da modstanderne fik sendt bolden i nettet. Kolding Boldklub kom til en del chancer i første halvleg, men de måtte gå til pause uden en scoring. Anden halvleg var Kolding Boldklub stadig fint med i kampen, men ind ville bolden ikke. Det blev ikke nemmere, da den rutinerede Martin Engels måtte udgå med hvad der lignede en skade, ind kom Thomas Lykke. I kampens slutfase fik den indskiftede Thomas Lykke reduceret til slutresultatet 1-2.

Kolding Boldklub - EfB 1-2 (1-1)

Fodbold, Danmarksserien, Herrer

Mål for begge hold: Kristian Skov (22.), Mads Vilhelmsen (30.) og Thomas Lykke (88.)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Annonce