Annonce
Kolding

Kolding beholder alligevel center til lyntest: Nu rykker de hurtige coronatest ned i midtbyen

Det bliver her i den gamle VUC-bygning på Ålegården, at man fremover kan få foretaget en lyntest for corona i Kolding. Testningen kommer til at foregå i den tidligere kantine. Foto: Google Street View 
Det er lykkedes Kolding at bevare muligheden for, at man fortsat kan få udført lyntest for corona. Det nye lyntest-center rykker ned i midtbyen.
Annonce

Kolding: Man kommer fortsat til at kunne få foretaget de hurtige kviktest for coronavirus i Kolding.

Dermed kommer koldingenserne ikke - som det ellers så ud til i sidste uge - til at skulle køre til Vejle, hvis de vil have lavet en lyntest, der i løbet af 15-30 minutter giver svar på, om man er smittet med corona eller ej.

Kolding bevarer altså fremover både et privat lyntestcenter, hvor man bliver podet i næsen, og et af de offentlige testcentre på Kokbjerg, hvor man udfører de såkaldte PCR-test i svælget, og hvor svartiden typisk er 24-72 timer. Det vil fortsat være gratis at blive kviktestet.


Det her er en god måde at udnytte en tom bygning på

Thomas Boe, kommunaldirektør


I den seneste tid har Falck tilbudt gratis lyntest på Essen i det sydlige Kolding, men i forbindelse med et udbud af lyntestningen i hele landet, vandt firmaet Carelink udbuddet i Region Syddanmark, og firmaet meldte i første omgang ud, at man ikke længere ville lynteste i Kolding men i stedet ville gøre det i Vejle som det sted, der ligger tættest på Kolding.

I weekenden fik det Koldings borgmester Jørn Pedersen (V) helt op i det røde felt, og siden er der blevet arbejdet på, at man stadig kan blive lyntestet her i byen.

Annonce

Central bygning

Det bliver i den gamle VUC-bygning på Ålegården, at lyntestningen kommer til at finde sted, oplyser kommunaldirektør Thomas Boe, og det bliver formentlig allerede fra på mandag, at man kan blive testet der. Dermed rykker de hurtige test altså i mere centralt beliggende rammer.

- Vi har forsøgt at finde en placering i et område, hvor folk kommer naturligt, og hvor flest muligt har adgang til. Der holder en bus lige udenfor de nye testlokaler, og der er flere andre buslinjer i nærheden, fortæller Thomas Boe.

Bygningen, der i dag står tom, blev for nylig købt af Kolding Kommune, der vil indrette kommunal forvaltning der på et tidspunkt.

Arbejdet med at rykke kommunale medarbejdere ind i den gamle VUC-bygning bliver dog ikke forstyrret af, at der i første omgang bliver lyn-testcenter i den tidligere kantine i bygningen.

Thomas Boe forklarer, at der alligevel vil gå lang tid, før man er klar til at flytte en del af kommunens ansatte ind i lokalerne, da man først skal lave en større analyse af kommunens bygningsmasse og af, hvem det vil være smartest at flytte  sammen på Ålegården.

- Det her er en god måde at udnytte en tom bygning på, siger Thomas Boe.

Lyntest

  • Carelink har lavet en aftale med Region Syddanmark om at lave mindst fem faste teststeder med daglig åbningstid fra klokken 8-21.
  • De faste teststeder i Region Syddanmark bliver i Kolding, Odense, Svendborg, Aabenraa og Esbjerg. Carelink overvejer stadig, om man også vil lave et teststed i Billund Lufthavn.
  • Derudover skal firmaet via mobile testenheder tilbyde mobile test i en række andre byer i hele regionen.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Vejen til en normal hverdag: Her får du de to stik mod covid-19

Danmark

Overlæge: Jeg har aldrig set en så langvarigt kritisk syg patient på intensiv som Flemming

Annonce