Annonce
Kolding

Kolding Boldklub rammer bunden

Kolding afventer hjørnespark Foto Bent Brodersen

Efter en ellers god start på sæsonen har Kolding Boldklub ikke haft resultaterne med sig. Der var derfor lagt op til et rigtigt bundopgør for Kolding Boldklub, som skulle møde Odder, der inden opgøret lå sidst i Danmarksserien. Kolding kunne med en sejr lægge afstand til bunden og samtidig kæmpe sig op i tabellen. Desværre for koldingenserne var de ikke i stand til at slå bundholdet Odder, som samtidig overhaler Kolding med deres sejr på 0-5. Kolding Boldklub ligger derfor sidst i Danmarksserien.

Første halvleg forløb ikke efter planen for Kolding, da Deniz Suljic blot brugte ti minutter til at sende gæsterne fra Odder foran i opgøret. Kort før halvlegens afslutning blev det endnu værre for det koldingensiske mandskab. Jakob Truelsen stod bag det andet mål i opgøret, som udbyggede Odders føringen til 2-0 inden pausen.

Kolding Boldklub skulle finde noget ekstra frem efter pausen for at komme tilbage i opgøret, men desværre for Kolding kom det ekstra fra Odder. Det var igen Jakob Truelsen, som var på spil foran mål. Han stod bag målet til både 3-0 og 4-0. Deniz Suljic var heller ikke færdig med at score i kampen. Odder fik tildelt et frispark og det udnyttede Suljic til at sende bolden ind bag koldingmålmanden. Kampen endte med 5-0 til gæsterne fra Odder, som sender Kolding ned på en sidsteplads.

Cheftræner for Kolding Anders Flaskager havde følgende kommentar.

- Jeg kan mærke under opvarmningen at vi er der ikke i dag. Det har sat sig i hovederne på dem at de har tabt tre kampe i streg og vi nu skulle ud og vinde, så blev vi bange for at tabe også kan du ikke spille fodbold så bliver du handlingslammet og det var det som der skete i dag. Så taber man 5-0 på hjemmebane det har jeg aldrig prøvet før, hverken som spiller eller træner.

Kolding Boldklubs næste kamp bliver en svær kamp mod Herning fremad.

Kolding Boldklub – Odder 0-5 (0-2)

Fodbold, Danmarksserien, Herrer

Mål for begge hold: Deniz Suljic (10., 65.), Jakob Truelsen (33., 58., 62.)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

112

Se billederne: Væltet lastbil med skinker forventes fjernet mellem klokken 13 og 14

Danmark

Anden brøler fra myndighederne: Derfor må udskældt omskæringlæge fortsætte

Annonce