Annonce
Sydjylland

Kolding får klinik for senfølger efter coronavirus

To nye klinikker for senfølger efter coronavirus baserer sig på samarbejde mellem forskellige specialer. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
En af to nye klinikker i Region Syddanmark, der skal behandle senfølger efter coronavirus, bliver får hjemsted i Kolding.
Annonce

Senfølger: Syddanskere, der har været smittet med covid-19, kan opleve eftervirkninger af sygdommen. Det kan for eksempel være træthed, åndenød, muskelsmerter, brystsmerter, hoste og tab af smags- og lugtesans.

Nu opretter Region Syddanmark to klinikker i henholdsvis Kolding og Odense, der skal hjælpe patienter, der lider af eftervirkninger i lang tid. Det oplyser regionen i en pressemeddelelse.

I Odense åbnede tilbuddet 1. november, mens man i Kolding er i færd med at få de sidste detaljer på plads.

Det glæder sundhedsudvalgsformand Poul-Erik Svendsen (S), der peger på, at der er meget at lære.

- Vi ved ikke alt om sygdommen og eftervirkningerne endnu, og derfor giver det god mening at samle patienterne på nogle få steder, der så opbygger en masse viden og forhåbentlig kan hjælpe patienterne videre, udtaler han i pressemeddelelsen.

Annonce

Samarbejde mellem specialer

Klinikkerne bliver et samarbejde mellem en række specialer. I Kolding bliver det med afdelingen Medicinske Sygdomme som ankerpunkt, mens det i Odense bliver forankret på Infektionsmedicinsk Afdeling.

Patienter, der ikke har været indlagt, men som oplever symptomer på senfølger efter covid-19, vil som udgangspunkt blive udredt og behandlet hos patientens egen praktiserende læge, mens patienter med mere komplekse og langvarige forløb bliver henvist af egen læge til senfølgeklinikkerne.

Klinikkerne skal således holde tråd i patienterne, men selve udredningen og rehabiliteringen kan godt finde sted på det nærmeste sygehus.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Arbejdsbyrden blev for stor for lille købmand: - Når man kører grædende hjem fra arbejde hver dag, så er det på tide at sige stop

Indland

De første danskere kan potentielt blive vaccineret til januar

Annonce