Annonce
Kolding

Kolding Havn afslører vision: Sådan drømmer de om, at fremtidens havnepark skal se ud

Her ses en visualisering af den såkaldte reflection pool, hvor børn kan lege på stenene. Rundt om poolen er det meningen, at man kan sidde, lige som der også vil være grønne områder. Illustration: Signe Moos, landskabsarkitekt
Kolding Havn er nu klar med et indspark til debatten om, hvordan man skal lave byudvikling på erhvervshavnen. Drømmen er en havnepark, hvor man let kan få adgang via en gang- og cykelbro, der går over jernbanen og Jens Holms Vej.

Kolding: Mens Kolding Kommune så småt er gået i gang med det arbejde, der skal føre til byudvikling på erhvervshavnen, afslører Kolding Havn nu sin vision for, hvordan de godt kunne tænke sig, at inderhavnen i fremtiden kunne tages i brug.

Kolding Havns indspark til en løsning er en havnepark, hvor man via en gangbro over Jens Holms Vej let kan få adgang til et rekreativt område på inderhavnen.


Annonce

Vi har et ønske om at skabe et rum, hvor det giver mening at være, og som kan bruges både af virksomheder og borgere, der lige går forbi

Tobias K. J. Jørgensen, bestyrelsesformand Kolding Havn


Det er Tobias K. J. Jørgensen, der er bestyrelsesformand for Kolding Havn og byrådspolitiker for Venstre, som har fået idéen til havneparken, der ifølge ham vil kunne binde byen og havnen tættere sammen.

- Jeg tror på, at vi kan få skabt et rum omkring havnen, der gør, man kan se, at Kolding Havn er en del af Kolding by. Havneparken vil skabe en grønnere erhvervshavn og mere by, for sådan et rum er et ikke sted, vi skal drive erhvervshavn. Men der vil køre kraner forbi, og man vil kunne sidde og se ud over havnens virksomheder, så jeg tænker, det er en ret unik måde at binde by og havn sammen, siger Tobias K. J. Jørgensen, der slår fast, at visionen blot er et indspark til debatten om, hvordan man kan lave byudvikling på havnen.

Et rum, der giver mening

Bestyrelsesformanden forklarer, at visionen lægger op til at inddrage de institutioner, der ligger i nærheden af havnen. Det kunne eksempelvis være Godset. Derfor er det tanken, at man skal kunne afholde koncerter i havneparken. I den forbindelse vil Kolding Havn også gerne niveauinddele havneparken, sådan at man har god udsigt over hele området.

Tanken er, at folk naturligt og let skal kunne bevæge sig ind i parken uden at stå tilbage med en fornemmelse af, at de har forladt byen. Illustration: Signe Moos, landskabsarkitekt

Samtidig forestiller Tobias K. J. Jørgensen sig, at man vil kunne afholde street food-arrangementer i den nye havnepark, hvor der ifølge visionen også skal være plads til en såkaldt reflection pool. Desuden er det en del af visionen, at kajen, hvor Kongeskibet Dannebrog otte gange tidligere har lagt til, skal opgraderes.

- Vi har et ønske om at skabe et rum, hvor det giver mening at være, og som kan bruges både af virksomheder og borgere, der lige går forbi, siger Tobias K. J. Jørgensen.

Anders Vangsbjerg Sørensen, direktør for Kolding, kalder visionen for en smuk tanke.

- Jeg kan godt lide idéen om, at man har en park, der er multifunktionel. Jeg synes, visionen er god, og at det er vigtigt, at den er forbundet med en bro over jernbanen og Jens Holms Vej, sådan at den bliver bundet sammen med byen, siger direktøren.

På bænkene her kan man sidde og følge med i, hvad der sker i havneparken, lige som man også vil kunne tage plads der til en koncert. Illustration: Signe Moos, landskabsarkitekt
Det bliver i første omgang i et bælte helt ude langs åen til venstre i billedet, i inderhavnen og på det inddæmmede slambassin, Alaska, der her ses i forgrunden, at byudviklingen vil ske. Arkivfoto: Søren Gylling

Samarbejdsaftalen

  • Kolding Byråd godkendte i november 2020 en samarbejdsaftale med havnebestyrelsen, hvor der bl.a. står:
  • Byrådet har besluttet at arbejde for at omdanne dele af Kolding Havns arealer med det formål at inddrage arealerne til byudvikling. Omdannelse af dele af havnearealerne forudsættes at kunne ske samtidig med, at Kolding Havn opretholder havnedrift og udvikling heraf.
  • Kolding Havn anerkender Kolding Kommunes interesse i at arbejde for en ændret fremtidig anvendelse af dele af havnearealerne til byudviklingsformål.
  • For Kolding Havn og Kolding Kommune er det afgørende, at byudviklingen sker med respekt for de grundlejeaftaler, der er indgået med havnens virksomheder.
  • Byrådet nedsætter et dialogforum vedrørende den samlede udvikling af havneområdet med repræsentanter for havnebestyrelsen, byrådet, kommunaldirektøren, havnedirektøren og eksterne deltagere.
Annonce
Navne For abonnenter

Alle kendte Holger, der nu runder 100 år: - Heldigvis fejler knoppen ikke noget

Danmark

Mandagens coronatal: 70 procent har fået det første stik

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Lokal politiker fik Hyballa-banner flået ned af kontrollører: - Min grænse går, når træneren bliver beskyldt for vold

Varde For abonnenter

Mangeårig redder og tillidsmand om fartbøder til frivillige: Vi taber hver eneste gang

Vejen

Adolf er en af kommunens ældste borgere: Antallet af ældre over 100 år er steget

Erhverv For abonnenter

Hvorfor skulle man ikke kunne lave en is, der smager af øl, tænkte ismageren Pia fra Fanø: For få år siden var hun gymnasielærer

Varde For abonnenter

Succes i specialklassen: Nu er hunde de nye hjælpelærere

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Sydjylland

Syd- og sønderjyske forældre siger farvel til folkeskolen til fordel for fri- og privatskoler

Tønder

Bingo: Vognmand investerer massivt i fremtiden

EfB

Hyballa: Jeg ville elske at arbejde med van der Vaart

Sønderborg For abonnenter

Brødre med succes: Omsætning i korn- og foderstofselskab er vokset eksplosivt med dem i spidsen

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Karakterer: Forsvarer overbeviser igen, og midtbanemand ramte den lige i rumpetten

Erhverv

Nystartet firma med gaderacer har solgt fire biler: - Vi går efter en slutspurt efter sommeren

Annonce