Annonce
Kolding

Kolding Havn vil skabe byliv på inderhavnen

Nu skal der snart summe af liv her i inderhavnen i Kolding, hvis det står til bestyrelsen for Kolding Havn. Foto: Maria Tuxen Hedegaard

Kolding Havn har hyret et arkitektfirma, som skal komme med konkrete forslag til, hvordan inderhavnen skal udvikles.

Kolding: Nu skal der skabes mere liv på inderhavnen i Kolding.

Det synes bestyrelsen og direktionen på Kolding Erhvervshavn. Derfor har havnen nu taget det første konkrete skridt til at få udviklet inderhavnen til et levende bymiljø med restauranter, cafeer, butikker, kontorer og andre aktiviteter.

- Det eneste, havnebestyrelsen ikke vil have, er boliger, for vi er selvfølgelig nødt til at beskytte erhvervshavnens interesser. Så den store udfordring er, at erhvervshavnen ikke skyder sig selv i foden. Men ellers vil vi i gåseøjne overdrage det inderste af havnen til byen, så havn og by bliver bundet bedre sammen, siger havnedirektør Anders Vangsbjerg Sørensen.

Kolding Kommune har for længst lavet den lokalplan, som skaber mulighed for nye aktiviteter i havneområdet - og nu har erhvervshavnen så hyret arkitektfirmaet Werk til at tegne en detaljeret plan for fremtidens inderhavn. Werk skal skitsere mulige løsninger ud fra de idéer og tanker, som allerede ligger for inderhavnen i Kolding og altså udpege præcist hvor, hvilke funktioner skal være.

- Og det virker oplagt at tænke studiemiljøet og kulturen derfra aktivt ind i løsningsforslagene ligesom nærheden til Kolding City og handelslivet dér, siger havnebestyrelsesformand Kjeld Kjeldsen (V).

Han tilføjer, at havnen vil involvere Kolding Kommune og aktørerne omkring havnen i projektet - det vil sige havnens brugere, studiemiljøet og havnens øvrige naboer.

Werk

Werk-arkitekterne udvikler unikke koncepter for byggerier, byrum og byplanlægning.Firmaet har bl.a. lavet følgende udviklingsprojekter: Amager Fælledskab, Middelgrundsfortet - en ny destination i København, Kultorvet, Haderslev Hospital.

Høres og spørges

Anders Vangsbjerg Sørensen forventer, at der går et års tid, før Werk-arkitekternes plan er færdig, for "der er mange, der skal høres og spørges, og meget der skal beregnes", som han siger.

- Vi skal finde ud af, om vi skal have butikker, kontorer eller cafeer, og hvilke områder der kan komme i spil som byggefelter. Og vi kan jo ikke vide, om vi kommer med en plan, som udfordrer den gældende lokalplan, som så måske må laves om, siger havnedirektøren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Regionalt For abonnenter

Region om lunken Carelink-bedømmelse: - Man kan godt være tilfreds med en Ford, selv om der står en Mercedes ved siden af

Annonce