Annonce
forside

Kolding IF mistede vigtige point

Dalum IF - Kolding IF. Foto af: Søren Gylling

Kolding IF var lørdag eftermiddag et smut på det fynske, hvor de spillede på udebane imod Dalum IF. Her fik Kolding kun et enkelt point med sig hjem, da de spillede lige op.

Dalum ligger på en syvendeplads, og ligger indtil videre til at skulle spille nedrykningsspil i det nye år. Kolding derimod, ligger på en førsteplads, dog kun med et enkelt point ned til Skive, som ligger på en andenplads. Så point var vigtige at få med hjem for Kolding i lørdagens opgør.

Kolding kom godt fra start, det samme gjorde Dalum. Der blev presset højt på begge dele af banen og aggressiviteten var høj, da begge holdene søgte point. Chancerne bød sig i begge ender, men det var først i 41. minut at det lykkedes at finde målet. Det var her Kolding, der bragte sig i spids på scoring af Jacob Eriksen. Kolding kunne dermed gå til pause 0-1.

Kampen bød også på en masse gule kort, hvert hold fik tildelt to gule kort, hvilket viser den høje aggressivitet som kampen bød på. Koldings føring holdte længe, det var først i 81. minut modstanderne kom på måltavlen, og nuppede sejren fra Kolding. Kolding spillede dermed lige op med Dalum, og tabte vigtige point nedadtil.

Koldings næste kamp er på hjemmebane imod Brabrand, hvor de spiller kl. 15 på Autocentralen park.

Dalum IF-Kolding IF 1-1 (0-1)

Fodbold, 2 division, herrer

Mål for begge hold: Jacob Eriksen (41.) og Julius Fechtenburg (81.)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Annonce