Annonce
KIF Fodbold

Kolding IF-træner har sigtekornet rettet mod midterfeltet

Simon Trier er på vej tilbage efter en skade og er muligvis klar til kampen mod Hvidovre. Arkivfoto: Ole Nielsen
Det er for tidligt at spå om, hvad der er en nøglekamp, mener Kolding IF-træner Morten Mølkjær. Fredag mødes Kolding og Hvidovre, der ligger á point i bunden af 1. division.
Annonce

Fodbold: Når der er spillet to runder mere i 1. division, er holdene halvvejs gennem grundspillet. Så har alle mødt hinanden én gang.

Særligt to kampe i de næste to runder er interessante for den dyst, der lige nu udspiller sig i bunden af rækken. Kolding IF-Hvidovre fredag. Og Skive-Hvidovre i næste weekend. Det er de tre hold, der har udgjort en klar bund hidtil i 1. division.

Men det kan ændre sig fredag. En vinder af opgøret mellem Kolding IF og Hvidovre vil - i hvert fald midlertidigt - overhale Vendsyssel og trække dem med ned i bundkampen. En vinder af opgøret vil have midten af rækken nogenlunde inden for rækkevidde.

Optakt

Fodbold, 1. division

Fredag kl. 19.00

Kolding IF - Hvidovre

JV tipper: 2-1

Den slags mellemregninger og delkonklusioner interesserer som regel fodboldtrænere meget lidt. I hvert fald officielt. Og Morten Mølkjær afviser da også, at Kolding IF-Hvidovre skulle være en nøglekamp, der er vigtigere end alle de andre.

- Det er for tidligt at spå om. Sådan har jeg faktisk ikke tænkt på det. Jeg tænker mere over, at vi er inde i et pointmæssigt flow, og det skal vi bibeholde. Om det er Hvidovre eller Esbjerg eller Fremad Amager, vi møder, så handler det lige nu om bare at få så mange point som muligt, siger Kolding IF-træneren.

Annonce

Et stærkt hold

Kolding IF er ubesejret i de senest fire 1. divisionskampe, og det er den form, der skal indfri den ambition, Mølkjær har sat sig: At kravle op i midten af rækken.

- Det begynder at ligne den 1. division, vi forventede. Men vi vil gerne op og have fat i det midterfelt. Vi har vist i de sidste tre kampe mod subtophold og midterhold, at vi kan levere gode resultater, siger han.

At Hvidovre ligger i bunden og har tabt syv af sine ni kampe får ikke Mølkjær til at udråbe Kolding som favorit.

- De har også leveret nogle gode skalpe ved at slå Esbjerg og Vendsyssel ude. Vi må have respekt for det hold. Vi prøvede selv sidste år at tabe 2-0 til dem på hjemmebane, hvor vi blev kørt ud af klædet. Det er et stærkt hold, som også var tæt på at levere et godt resultat mod Viborg i seneste runde, bemærker Morten Mølkjær.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt

Næsthøjeste smittestigning nogensinde: De fleste kommuner rammes

Annonce