Annonce
KIF Fodbold

Kolding IF-træner: - Utilgiveligt

Morten Mølkjær var tydeligt skuffet efter nederlaget til Fredericia. Arkivfoto: Ole Nielsen
Annonce

Kolding IF: Ingen i Kolding IF-uniform kunne skjule skuffelsen efter 2-1-nederlaget til FC Fredericia.

Simon Trier smed med en vandflaske, alle hang med hovederne. Også cheftræner Morten Mølkjær.

- Vi kommer aldrig til at slå Fredericia, hvis vi ikke scorer på vores chancer. Og hvis vi giver sådan nogle chancer væk, sagde han efter kampen med lige dele irritation og skuffelse i stemmen.

- Vi brænder så store chancer, men vi har ellers godt styr på det langt hen ad vejen. Det er et hårdt nederlag, for vi gør det ganske godt. Det er en bitter pille at sluge. Sådan en dag skal vi tage sejren.

Da Agon Mucolli sparkede sejrsmålet ind i tillægstiden, stod Mølkjær ud for bænken og slog ud med armene.

- Det er utilgiveligt. Han skal bare føres ud over sidelinjen, sagde Mølkjær om forsvarets håndtering - eller mangel på samme - af Mucolli i situationen.

- Det er for ringe, og det ved spillerne formentlig også godt.

Kolding IF-træneren forventer dog, at hans spillere allerede mandag har rystet skuffelsen af sig, så forberedelserne til onsdagens opgør mod Viborg kan begynde.

- De skal nok være der i morgen. De har også en fornemmelse af, at vi godt kunne have fået noget med i dag. Det er selvfølgelig en stor mundfuld at skulle til Viborg på onsdag, men omvendt kan det også være godt, at der kommer en ny kamp hurtigt, sagde Mølkjær.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Coronavirus

Live:  Rekordmange smittede plejehjemsbeboere døde sidste uge

Annonce