Annonce
Kolding

Kolding Pejsecenter fejrer 20-års fødselsdag

Kolding Pejsecenter er i gang med en mindre ombygning, så forretninge kan få opdateret deres afdeling med pejseindsatse samt gaspejse. Presssebillede

Sdr. Vilstrup: Lidt salg fra vaskehuset i hjemmet på ejendommen i Sdr. Vilstrup for 20 år siden er endt med en stor pejseforretning, og derfor kan Claus og Jette Brandenhoff fejre 20-års fødselsdag med Kolding og Haderslev Pejsecenter.

Claus Brandenhoff havde i 14 år arbejdet som skorstensfejer, men valgte i 1998 at starte Haderslev Pejsecenter. I 1999 fulgte Kolding Pejsecenter efter. Det har været 20 stabile år og Claus Brandenhoff har opbygget en stor viden om brændeovne, pejseindsatse og senest træpilleovne.

- Vi fejrer fødselsdagen med nogle forrygende dage i uge 38, hvor vi tilbyder 20 procent rabat på alle ikke i forvejen nedsatte produkter. Der vil også være udstilling- og demoovne/pejse med endnu større rabatter, og der vil dagligt være eksterne sælgere til stede fra vores forskellige leverandører, som står klar til at fortælle om netop deres produkter, fortæller Claus Brandenhoff i en pressemeddelelse.

Kolding Pejsecenter er netop i gang med en mindre ombygning, så forretningen kan få opdateret afdelingen med pejseindsatse samt gaspejse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Efter lokalplanbommert: Varde Bolig Administration lægger Ingeniørgruppen på køl

Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Annonce