Annonce
Kolding

Kolding-politiker ny formand for udvalget for øer og landdistrikter

Karina Lorentzen Dehnhardt udviklede SF’s første politik for yderområder og fremsatte det første forslag i Folketinget om et statsligt realkreditinstitut for yderområder. Privatfoto

Kolding: SF har fordelt ordførerskaber, og det giver det nyvalgte syd- og sønderjyske folketingsmedlem Karina Lorentzen Dehnhardt flere tunge poster.

Den 45-årige SF'er Karina Lorentzen Dehnhardt er ny formand for udvalget for øer og landdistrikter, og dermed sætter hun sig i spidsen for et udvalg, hvor der kommer til at være markante sager på dagsordenen i den kommende regeringsperiode.

Ifølge et forståelsespapir mellem S, SF, Rad. V og EL skal der blandt andet ske et opgør med centraliseringen af Danmark og sikres adgang til lån i hele landet.

Karina Lorentzen Dehnhardt udviklede SF's første politik for yderområder og fremsatte det første forslag i Folketinget om et statsligt realkreditinstitut for yderområder efter inspiration fra Norge, som skulle sikre lån til erhverv og bolig på landet.

For Karina Lorentzen Dehnhardt bliver Folketinget også et gensyn med retsordførerskabet, som hun havde frem til valget i 2015, hvor hun også var udvalgsformand. Dertil kommer, at hun også sætter sig i det særlige kontroludvalg, der har indseende med efterretningstjenesterne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Annonce