Annonce
Erhverv

I morgen genåbner Kolding Storcenter: Frygter butikslukninger efter fire måneders nedlukning

Onsdag vender Kolding Storcenter stort set tilbage til en normal hverdag - selvfølgelig stadig med mundbind, afstandskrav og masser af håndsprit. Arkivfoto: Morten Pape
Onsdag får butikkerne i Kolding Storcenter endelig lov til at åbne igen. Selvom glæden over genåbningen er stor, er der også frygt for, hvad fire måneders nedlukning får af konsekvenser.

Kolding: Efter fire måneder med meget lidt liv på gangene i Kolding Storcenter, kan det store shoppingcenter nu endelig åbne igen.

Siden midten af december har kun Bilka, optikerne, apoteket, Normal og Thehuset Andersen holdt almindeligt åbent, men fra onsdag er det igen stort set normal hverdag i storcentret, hvor kun biografen må vente lidt endnu med at få lov til at åbne igen.

Fire måneders nedlukning er noget, der har kunnet mærkes i storcentret, fortæller center manager Carsten Lindblad.

Annonce

- Det har været hårdt for vores lejere, og konsekvenserne kender vi ikke endnu, for nu bliver situationen en helt anden, og hjælpepakkerne er væk. Jeg taler med en del lejere, og der har jeg da fået ondt i maven over, hvor hårdt det har været for dem, siger han.

Frygter du, at vi vil komme til at se en stribe butikslukninger den kommende tid?

- Efter min mening vil det være dumt ikke at have den frygt, og for nærværende er det ikke noget, vi kan afvise, så det er en meget reel frygt.

Derfor håber center manageren, at der relativt hurtigt kommer godt gang i salget i Kolding Storcenters butikker.

- Det er afgørende, at vi får en situation, hvor vi ret hurtigt vender nogenlunde tilbage til normalen, og jeg håber, at vi kan komme tilbage til det niveau, som vi havde efter genåbningen sidste forår.

På den sikre side

Når butikkerne åbner igen onsdag formiddag, bliver det naturligvis fortsat med stort fokus på sikkerheden.

- Vi gør de samme forberedelser som tidligere. Det handler blandt andet om at markere i centret, så vi kan styre flowet af kunder, skilte tydeligt, så man som gæst er fuldstændig klar over, hvordan man skal forholde sig. Vi følger selvfølgelig alle restriktioner, for det skal man, men vi følger også de anbefalinger, der er, for eksempel om at alle siddeområder er lukket af, for vi vi gerne være på den sikre side og gøre det så trygt og godt som muligt, understreger Carsten Lindblad.


Jeg taler med en del lejere, og der har jeg da fået ondt i maven over, hvor hårdt det har været for dem.

Carsten Lindblad, center manager, Kolding Storcenter
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Steen havde job, kone, børn og hus - men røg på flasken: Nu bor han på forsorgshjem og forsøger at komme ud af sit misbrug

Esbjerg

Esbjergenser har tilbragt natten på stationen: Råbte efter politiet og slog betjent i ansigtet

Annonce