x
Annonce
Kolding

Kolding Sygehus har gjort 48 ekstra sengepladser klar til potentielle coronasmittede

Sådan ser stuerne ud på Plan 6, der nu er gjort klar, så sygehuset er klar til at tage imod i alt 96 patienter, hvis det bliver vurderet, at du har brug for yderligere udredning. Foto: Charlotte Dahl, Sygehus Lillebælt

Kolding: Kolding Sygehus åbner løbende op for flere pladser til patienter, der potentielt er blevet smittet med coronavirus, og nu har sygehuset blevet gjort klar på endnu et plan, sådan at der i alt er sengepladser til 96 patienter, der kræver videre udredning.

Det fortæller Cathrin Tromborg Bræstrup, der er kommunikationschef på Sygehus Lillebælt. Hidtil har sygehusets Plan 7 være dedikeret til patienter, der kræver videre udredning, fordi de måske er blevet smittet med coronavirus, og nu står Plan 6 også klar, forklarer kommunikationschefen.

Det betyder dog ikke, at sygehuset har brug for pladserne lige med det samme. Alle 48 sengepladser, der er på Plan 7, er heller ikke optaget endnu.

- Ligesom på landsplan kan vi godt mærke, at der begynder at komme en stigning i antallet af patienter, der skal udredes. Derfor gør vi klar nu for at udvise rettidig omhu. Der er ikke nogle patienter på Plan 6, men vi har gjort pladserne klar, hvis det på et tidspunkt bliver nødvendigt. Så nu er fysikken i hvert fald klar, siger Cathrin Tromborg Bræstrup.

- Det er en del af forberedelserne, lige som vi også er begyndt at uddanne medarbejderne. Vi gør det for at være på forkant, tilføjer hun.

De 48 sengepladser, der er på Plan 6, er endnu ikke bemandet. Det er de til gengæld på Plan 7, efter kun 25 var bemandet i starten, forklarer kommunikationschefen.

Annonce

Ring før du møder op

  • Du må ikke møde op hos din praktiserende læge, på hospitalet eller i skadestuen, hvis du tror, at du har coronavirus/COVID-19.
  • Du skal i stedet ringe til din egen læge. Uden for lægens åbningstid skal du ringe til lægevagten.
  • Telefonnummeret til lægevagten i Region Syddanmark er 70 11 07 07.

Mere at se til

De patienter, der bliver indlagt på de dedikerede sengepladser, er ikke nødvendigvis smittet med coronavirus. De har behov for yderligere udredning, og inden de bliver indlagt, har de været igennem den fremskudte vurderingsenhed, der er stillet op foran sygehuset.

Cathrin Tromborg Bræstrup vurderer, at personalet i den fremskudte vurderingsenhed umiddelbart også har fået mere at se til.

- Det er stadig fuldstændig fint, roligt og håndtérbart, men der er også lidt en stigning i antallet af patienter, der kommer igennem der, siger hun.

For at komme igennem den fremskudte vurderingsenhed skal man først henvises dertil af sin egen læge eller lægevagten.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar

Byens butikker skal bruges - også efter coronakrisen

Fredag eftermiddag blev jeg ringet op. Min frisør havde taget fat i sin kalender og var begyndt at kontakte alle de kunder, hun har eller rettere havde en aftale med i sin salon. Min yngste og jeg stod for tur lige før påske, men den tid kan i sagens natur ikke gennemføres, så min udmærkede frisør ville lige høre, om hun måtte ringe mig op på den anden side. På den anden side af coronakrisen. Lad frisøren være bare et eksempel af mange på, hvordan de selvstændigt erhvervsdrivende kæmper for deres forretninger i disse uger. Frisøren får assistance fra Folketingets hjælpepakker, så hun regner med at klare sig, men hjælpepakker gør det ikke alene. For ville kunderne også være hos hende efter coronaen uden et opkald? HERMED TIL BUTIKKERNE i Aabenraas gågade: Mange af dem ligger lukkede hen, enkelte har genåbnet, og flere gør sig samme overvejelse. I denne uge blev vi på redaktionen kontaktet af Gitte Jensen og Solvejg Jensen fra henholdsvis Tinzon House og Ole Chokolade. De ville gerne fortælle, at de var begyndt at samarbejde nærmest under mottoet - køb lidt hos den ene og få noget med fra den anden også. Dette budskab havde de fortalt på Facebook, men som de konstaterede, er de sociale medier ikke alt, og de ville da gerne have lidt hjælp af os gennem både vores trykte og digitale platforme hos Jysk Fynske Medier. Her i kommunen og landsdelen JydskeVestkysten og Aabenraa Ugeavis. DEN SLAGS GØRES under sædvanlige omstændigheder i annoncer, men her har jeg så valgt undtagelsen - ikke for at hjælpe de to forretninger alene. Eller specifikt, men for at lade Gitte og Solvejg og deres butikker være eksemplet på, at krisetider tvinger virksomheder, forretninger og alle andre selvstændige til at lede efter nye veje til indtægterne. Som Gitte Jensen fra Tinzon House formulerer det: - Jeg tænkte, at vi ville være et godt match. For Solvejg og Ole Chokolade er det højsæson i påsken, og hvis nu vi kunne gøre noget i fællesskab, løfte noget sammen, kunne vi måske holde hjulene i gang. For de to butikker og alle andre kan vi håbe, at det lykkes. At de også vil være her på den anden side. For der kommer en dag, hvor normaliteten vender tilbage. Formentlig i små bidder, men også til den tid skal vi huske, at forretningslivet i gaderne kun er der, hvis det bruges. Af os. I DENNE TID har vi opdaget, hvad det vil sige, og hvordan det føles, når gaderne forekommer at være søndagsforladte hele ugen. I flere uger. Der mangler noget. Byens butikker har også brug for dit lokale engagement efter coronaen. Eller som Solvejg Jensen formulerer sit ønske: - Fra kunder hører jeg, at de føler sig skræmte over, at der er så lukket. Sådan kunne det måske blive engang. Vores håb er, at de vil købe lokalt. Og min egen frisør - hun kan bare ringe. PAS PÅ HINANDEN

Annonce