Annonce
Kolding

Kolding topper liste med kønssygdom: Unge skal inddrages i kampen mod klamydia

- Det er jo ikke fordi, at der ikke har jo været kampagner og tiltag. Men vi kan konstatere, at det ikke har virket, siger Karina Lorentzen, der er formand for social- og sundhedsudvalget. Nu skal kommunen interviewe de unge i Kolding for at blive klogere på, hvordan kommunens oplysningskampagner rammer bedre. Foto: Simon Knudsen Ritzau/Scanpix
Tilbage i efteråret 2018 fik Kolding Kommune en kedelig førsteplads i en landsdækkende undersøgelse af forekomsten af klamydia. Nu skal kommunen gå nye veje i kampen mod kønssygdommen. Input fra unge skal danne baggrund for nye oplysningskampagner.

Kolding: Alle folkeskoler skal deltage i Uge Sex, og inden de næste oplysningskampagner bliver sat i gang, skal man ud og interviewe de unge. Der skal i hvert fald ske noget nyt, lyder det fra Karina Lorentzen (SF), der er formand for social- og sundhedsudvalget i Kolding.

Kolding Kommune indtog en meget lidt flatterende førsteplads i Sundhedsstyrelsens undersøgelse, der blev offentliggjort i september. Undersøgelsen viste, at blandt de unge mellem 15-29 år var der 31,6 klymadiatilfælde per 1000 testede.

I november gjorde social- og sundhedsudvalget status på initiativerne, og nu er man klar til at justere, så antallet af klamydiatilfælde falder. Ambitionen er, at flere unge bliver testet, og at de husker kondom. I første omgang skal kommunen ud at høre de unge om, hvordan budskabet skal serveres, og svarene skal danne grundlag for nye oplysningskampagner.

- Det er jo ikke fordi, at der ikke har været kampagner og tiltag. Men vi kan konstatere, at det ikke har virket. Derfor skal vi prøve noget nyt. Vi skal ud at lave en undersøgelse blandt de unge, så vi får en bedre idé om, hvorfor de ikke er informeret bedre, og hvorfor de ikke bliver testet noget før. Vi skal finde af, hvorfor de tidligere tiltag ikke har virket, siger Karina Lorentzen.

Annonce

Alvorlige konsekvenser

Udover at interviewe de unge foreslår forvaltningen, at sundhedsplejen skal øge opmærksomheden på seksuelt overførte sygdomme. Forvaltningen overvejer også, om forældrene skal informeres via et brev på et bestemt klassetrin, eller når den unge fylder 15 år.

Kommunen er også i dialog med de praktiserende læger via Kommunalt Lægeligt Udvalg om, hvad de kan gøre. Derudover skal alle kommunens folkeskoler deltage i Uge Sex.

- Kolding er den kommune i landet, der har flest tilfælde af klamydia, så vi står med en udfordring. Konsekvenserne er alvorlige, blandt andet barnløshed, og derfor har vi gennemgået indsatserne. Og her har vi konstateret, at det ikke er alle folkeskoler, der er tilmeldt Uge Sex, hvor der er fokus på seksualundervisning, og nu går vi i dialog med skoleforvaltningen, så vi får alle skoler med, siger Karina Lorentzen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce