Annonce
Erhverv

Kolding topper liste over antallet af nye virksomheder i 2020: - Ikke så ringe endda

Kolding topper listen over antallet af nye virksomheder i Sydjylland, der er registreret i løbet af 2020. 435 virksomheder har koldingenserne registreret i løbet af 2020, og det er ikke så ringe endda, lyder det fra Business Kolding, der har til huse i Pakhuset på havnen. Arkivfoto
Vækstfonden har kigget på helt nye tal, og de viser, at der trods coronakrisen fortsat kommer nye virksomheder til i Syddanmark, og Kolding indtager toppen af listen, når det kommer til antallet af iværksættere i 2020.
Annonce

Kolding: 435 virksomheder har koldingenserne registreret i løbet af 2020. Dermed løber Kolding med sejren, når det kommer til den sydjyske kommune, som har været bedst til at starte virksomheder i 2020.

Tallene viser, at der trods krisetid er gå-på-mod og optimisme blandt virksomhedsejerne, lyder det fra Henrik Holst, der senior director i Vækstfonden, der er ansvarlig for Vækstfondens aktiviteter i Sydjylland.

- Nye virksomheder er med til at skabe lokal vækst og arbejdspladser. Det er nogle af de virksomheder, der om et par år vil vokse sig store og bidrage til at sætte Kolding og Sydjylland på Danmarkskortet. Derfor er det rigtig glædeligt at se, at der trods coronakrisen fortsat er god aktivitet, når det kommer til at starte nye virksomheder. I Vækstfonden vil vi gerne være med til at understøtte vækst og arbejdspladser i hele Danmark. Det gælder i høj grad også i Kolding og omegn, og derfor har vi en række kollegaer, som arbejder målrettet med at understøtte selskaber i netop Kolding Kommune, udtaler Henrik Holst i en pressemeddelelse.

Annonce

Vildt begejstret

Kolding Kommune bliver skarpt efterfulgt af Esbjerg Kommune, hvor der er startet 402 virksomheder i 2020, og de gode tal skaber glæde på borgmesterkontoret i Kolding.

- Jeg er vildt begejstret over, at der er skabt så mange nye virksomheder i Kolding Kommune i et år, der har været præget af corona-pandemien. At Kolding tager førstepladsen i hele Syd- og Sønderjylland vidner om de åbenlyse fordele, der er ved at lægge sin virksomhed her. Vi ligger centralt i landet. Og vi har et fantastisk godt rekrutteringsgrundlag i kraft af en stor arbejdsstyrke og det nødvendige uddannelsessystem fra erhvervsskole til universitet. Og så arbejder alle relevante parter sammen om at skabe de bedst mulige rammer for erhvervslivet, siger borgmester Jørn Pedersen (V).

Annonce

Ikke så ringe endda

Hos Business Kolding er de  naturligvis også glade for, at Kolding topper listen, og noget af det skyldes blandt andet, at der er fokus på iværksætteri, blandt andet hos uddannelsesinstitutionerne og Kolding Startup Club, hvor Kolding Kommune og Business Kolding deltager sammen med byens uddannelsesinstitutioner.

- Som en meget stærk uddannelseskommune er det helt åbenlyst, at vi skal have ambitioner om at få mange nye virksomheder. Nu skal vi have fokus på, at de nye virksomheder får de bedste muligheder for at vokse sig store, siger Morten Bjørn Hansen og fortsætter:

- Vi skal være meget opmærksomme på, at iværksætterne er tæt på at være lige så forskellige, som alle vi andre er. Der er medarbejderen, som starter sin egen virksomhed, fordi han har fået en god ide. Der er den studerende, som altid har drømt om at have sin egen virksomhed, og som ser alle afsnit af Løvens hule. Der er højtuddannede og selvlærte, bagere og IT-virksomheder. Vi skal kunne rumme dem alle og tilbyde dem attraktive vilkår. Tallene tyder på, at vi ikke er så ringe endda til det, siger Morten Bjørn Hansen.

Vækstfonden

Vækstfonden er statens finansieringsfond, som arbejder for at styrke danske virksomheders adgang til risikovillig kapital, så de kan skabe innovation, vækst og arbejdspladser. I partnerskaber med banker og private investorer finansierer Vækstfonden virksomheder i alle brancher over hele landet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Udvalg vrager planer for 180 meter høje møller i Tjæreborg Enge: Byråd skal dog træffe den endelige beslutning

Annonce