Annonce
Kolding

Kolding venter stadig på svar om genåbning af lukkede skoler og daginstitutioner

Alle skoler og daginstitutioner i postnummer 6000 Kolding har været lukket i hele denne uge på grund af den øgede coronasmitte i Kolding og smitteudbrud på to skoler og i en vuggestue. Arkivfoto: Søren Gylling

Kolding: Den genåbning af Danmark, der onsdag formiddag blev meldt ud fra regeringen, gav ikke noget nyt om den langsigtede genåbning for de ældste skoleelever og gymnasieelever i Kolding.

Og faktisk ved man lige nu ikke engang, om de mange elever, der er hjemsendt på grund af stærkt stigende coronasmitte i Kolding og smitteudbrud på Munkevængets Skole, Brændkjærskolen og Vuggestuen Agtrupvej, kan komme tilbage i skole efter denne uges hjemsendelse.

Det var i fredags, at myndighederne pålagde Kolding Kommune at lukke alle private og kommunale skoler og daginstitutioner i postnummer 6000 Kolding i hele denne uge for at få bremset smitten.

Børne- og uddannelsesdirektør Michael Petterson fortæller, at man endnu ikke har fået besked fra Styrelsen for Patientsikkerhed om, hvorvidt børnene kan komme tilbage i skole og daginstitution fra på mandag.

- Vi har henvendt os til styrelsen for at få svar om genåbning, men vi har ikke fået svar endnu, siger Michael Petterson, som tilføjer, at det muligvis først bliver fredag, at der kommer en melding om genåbningen af skolernes 0.-4. klasser og daginstitutionerne er på trapperne fra næste uge.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Restauratør kæmper for at få varer hjem, mens bookingerne vælter ind: - Bare mens vi har talt sammen, har jeg fået ti opringninger

Erhverv For abonnenter

28-årige Linette er chef for område med 260 medarbejdere i Sydbank: - Jeg har flere gange oplevet, at folk tror, jeg er assistenten

Kolding

Værtshusejer tvivler på genåbning onsdag: Jeg kan ikke se hvordan det skal fungere

Varde For abonnenter

Forældre skuffede over tilsyn fra Arbejdstilsynet i asbestsag

Annonce