Annonce
Kolding

Kolding vil have længere tid til at fjerne ghettobørn fra daginstitutioner: Klar til at søge om dispensation

Her i daginstitutionen Palme Allé bor 56 procent af børnene i et af Koldings to ghettoområder, Munkebo og Skovparken/Skovvejen. Nu søges der om dispensation, så denne og tre andre institutioner får længere tid til at nedbringe andelen af børn fra ghettoområderne. Foto: Søren Gylling
Kolding Kommune har ansøgning om dispensation fra nye krav til daginstitutioner tæt på ghettoområder klar. Man håber at få flere år til at opfylde kravet om, at der i en institution højst må være 30 procent børn fra de udsatte boligområder.

Kolding: Kolding Kommune vil have længere tid til at leve op til de krav til daginstitutionerne, som er en del af den ghettoplan, som et flertal i Folketinget vedtog sidste år.

Ifølge planen må der fra 1. januar 2020 højst være 30 procent børn fra udsatte boligområder i en daginstitution, og det betyder i princippet, at fem af Koldings daginstitutioner fra den dag skal ændre væsentligt på sammensætningen af børn.

Men nu har man i kommunens daginstitutionsafdeling en ansøgning klar til at sende afsted til Social- og Indenrigsministeriet, hvis børne- og uddannelsesudvalget onsdag siger ja til ansøgningen. Får man ja til ansøgningen om dispensation, betyder det, at kommunen får flere år til at nedbringe andelen af børn fra ghettoområderne.

De fem daginstitutioner med for mange børn fra Munkebo og Skovparken/Skovvejen, som er på ghettolisten, har i dag mellem 33 og 78 procent børn fra disse to områder, hvor Skovbrynet har færrest, og Tusindfryd har flest.

Annonce

Regler

  • Ghettoloven, der skal modvirke parallelsamfund, skal ifølge flertallet bag sikre en bedre fordeling af børn i daginstitutionerne, så børn fra de såkaldt hårde ghettoer i højere grad bliver spredt ud i flere institutioner.
  • I Kolding er både Munkebo og Skovparken/Skovvejen må listen over de "hårde ghettoområder".
  • Fra 1. januar 2020 må der som udgangspunkt højst gå 30 procent børn fra disse områder i en daginstitution. Det er dette krav, som man i Kolding Kommune nu gør klar til at søge om dispensation fra, så man får længere tid til at nedbringe denne andelen i fire af kommunens institutioner.

Praktiske udfordringer

- Jeg kan godt se bevæggrundene for at få de her børn fordelt, men der er nogle praktiske udfordringer forbundet med loven. Fordelen ved en dispensation er, at vi så kan nedbringe andelen i ro og mag, siger formanden for børne- og uddannelsesudvalget, Kristina Jørgensen (DF).

Hun peger på, at hvis dispensationen kommer i hus, slipper man for at stå med en gruppe børn, der skal flyttes til andre daginstitutioner fra den ene dag til den anden.

For Skovbrynet, der har tre procent for mange børn fra udsatte boligområder i forhold til kravet, kan man ifølge ansøgningen om dispensation bringe andelen ned til det krævede i løbet af to år.

For Pinjevejens Børnehus, daginstitutionen Nordstjernen og daginstitutionen Palme Allé, der har henholdsvis 43, 43 og 56 procent børn fra Munkebo eller Skovparken/Skovvejen, søger man om at få fem år til at få andelen ned på 30 procent.

Daginstitutionen Tusindfryd er højdespringer med hele 78 procent børn fra Koldings to ghettoområder, og derfor vil man fra kommunens side forsøge at gå en anden vej og har søgt om en såkaldt lånedispensation, der eventuelt kan sende penge fra ministeriet til Kolding, så Tusindfryd måske kan blive flyttet til en ny lokalitet sammen med daginstitutionen Skovbrynet, der under alle omstændigheder skal flytte på grund af Hotel Comwells kommende udvidelse.

Ringere service

Kristina Jørgensen erkender, at de nye krav til daginstitutionerne kan betyde en ringere service for flere småbørnsforældre i fremtiden.

Det gælder dels for forældre, der bor i Munkebo eller Skovparken/Skovvejen, og hvis børn fremover ikke kan få en plads i en af de lokale daginstitutioner på grund af ghettokravet. I stedet skal de finde en pasningsplads et andet sted i byen. Også småbørnsforældre i andre dele af Kolding bliver ramt, da der formentlig bliver større rift om pladser andre steder i Kolding, og derfor skal disse forældre i højere grad finde en institutionsplads ved Munkebo eller Skovparken/Skovvejen.

- Jeg har forståelse for, at det kan være træls, at man måske ikke får det dagtilbud, der ligger tættest på, siger Kristina Jørgensen og understreger, at de fire daginstitutioner, man søger om en længere frist til, alle er gode pasningssteder.

- Det er knaldgode dagtilbud, og flere af dem ligger i top 20, når det gælder om at løfteevne i forhold til udsatte børn. Der er virkelig gode kompetencer i de institutioner, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Annonce