Annonce
Erhverv

Kolding-virksomhed er igen 100 procent på egne hænder

Sam Partner A/S er nu igen 100 procent på egne hænder efter tilbagekøb fra Industri Udvikling. Foto: Sam Partner
Ejerne og stifterne af Sam-koncernen har ved udgangen april tilbagekøbt 40 procent af driftsselskaberne fra minoritetskapitalfonden Industri Udvikling, og har igen fuldt ejerskab over virksomhederne.

Kolding: Selskabet bag det koldingensiske grossistfirma, Sam Partner, og øvrige driftsselskaber har per den 29. april 2020 tilbagekøbt de 40 procent af virksomhederne, som fra den 1. maj 2018 har været under delvis ejerskab af minoritetskapitalfonden, Industri Udvikling. Det oplyser Sam Partner i en pressemeddelelse. Udover stifter og hovedaktionær Michael Duus ejer Pia Haysen og Michael Vest en del af handelsvirksomheden.

Med tilbagekøbet opnår Sam-koncernen, som også består af Sam Partner, Ignite Nordic, Sam Partner Poland og Basta Car Care, igen fuldt ejerskab over alle koncernens aktiver. Handelsselskabet har fokus på nonfoodprodukter inden for blandt andet bil, hus og have, maling, hobby- og fritidsartikler samt køkken og bad.

Handlen kommer på baggrund af et tilfredsstillende 2019 og med positive forventninger til 2020, og det fremgår af pressemeddelelsen, at selskaberne er kommet godt gennem starten af coronakrisen.

– Der opstod en mulighed for at købe andelen tilbage – det slog vi til på, og vi er meget glade for Industri Udviklings samarbejdsvilje i forbindelse med tilbagekøbet, udtaler Michael Duus, der administrerende direktør og partner i Sam koncernen. Han tilføjer:

– Vi glæder os til at fortsætte med at betjene vores kunder på samme gode måde, som vi altid har gjort, med gode produkter og koncepter, som er en central del af vores DNA.

Som følge af handlen vil der ske ændringer i selskabernes bestyrelser. Driften fortsætter dog uden mærkbare ændringer for såvel medarbejdere som samarbejdspartnere.

Sam Partner A/S er etableret i 2002. Virksomheden er kåret som gazelle af Børsen og har repræsentationskontorer i Chengdu, Wuhan, New Delhi og Poznan. Der er i alt ansat cirka 50 medarbejdere i koncerne, der har hovedsæde i Kolding.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

Svømmehalsdirektør er dybt frustreret over lange udsigter til genåbning: Op mod 200 kunder har skrevet til Slotssøbadet

Vejen

Købmand fik sur smiley og en bøde

Annonce