Annonce
Kolding

Kolding-virksomhed klar med første parti medicinsk cannabis

CannGros, der har base i Kolding, er første virksomhed, der har fået tilladelse af Lægemiddelstyrelsen til at sælge produkter med cannabis. Lægeforeningen er modstander af forsøgsordningen, der løber i fire år. - Vi forholder os først og fremmest til den vejledning, som Lægemiddelstyrelsen har frigivet. Men det er rigtigt, at der har været diskussioner, og nogle læger har taget afstand fra det, men det, tror jeg i høj grad også, har noget at gøre med, at de endnu ikke ved så meget om medicinsk cannabis, og dermed har lidt berøringsangst, siger direktør i CannGross, Henrik Uth. Arkivfoto: Gareth Fuller/Ritzau Foto

Læger kan fra årsskiftet udskrive medicinsk cannabis på recept. De lovlige cannabis-produkter, der er på hylderne, kommer fra Kolding-virksomheden CannGros.

Kolding: Mindst otte virksomheder har søgt om tilladelse til at sælge medicinsk cannabis, men det er CannGros, der har adresse i Kolding, der som den første fik godkendt to produkter af Lægemiddelstyrelsen.

I midten af december vedtog Folketinget en forsøgsordning, der tillader læger at udskrive medicinsk cannabis til patienter. Produkterne er ikke et lægemiddel men indeholder cannabis, der kan hjælpe blandt andet mod smerter. Produkterne henvender sig primært til fire patientgrupper: sklerosepatienter, rygmarvsskadede, patienter med kvalme efter kemoterapi og patienter, der har en sygdom i hjernen, rygmarven eller nerverne.

Nu har virksomheden pakket den første sending fra den hollandske leverandør, og de første produkter blev sendt videre mandag til de danske lægemiddelgrossister, der leverer til landets apoteker, fortæller direktør og medejer af CannGros, Henrik Uth. Direktøren har arbejdet inden for den farmaceutiske branche i mange år, og importerer blandt andet ingredienser i et andet firma. For et år siden gik han i gang med forberedelserne til at sælge medicinsk cannabis.

Annonce

Kort om CannGros

CannGros ligger i Kolding, men selve pakkeriet er placeret i København. Virksomheden køber cannabisprodukterne hos hollandske Bedrocan B. V, der står bag dyrkning og forarbejdning af cannabisplanterne. Produkterne er fremstillet af tørret cannabisblomst og kan tilberedes som en urtete eller inhaleres ved hjælp af en fordamper.

Direktør og medejer af DanGros, Henrik Uth, har et års tid arbejdet med at få godkendelserne fra Lægemiddelstyrelsen til at sælge medicinsk cannabis. Uden tilskud vil det koste cirka 1000 kroner om måneden at blive medicineret med medicinsk cannabis med de laveste doser.

Mere sikre produkter

Hvor stort bliver det her marked?

- Det er svært at sige. Politikerne har været ude og sige, at de forventer, at 1500 patienter vil få glæde af den her ordning. Samtidig har flere medier beskrevet, at man estimerer, at 40.000-50.000 bruger illegal medicinsk cannabis. Altså noget de køber ulovligt på internettet, på en parkeringsplads eller et andet sted, principielt uden at kende til hverken sikkerhed eller kvalitet af produktet. Politisk er det jo det, man vil dæmme op for. Altså lave en reguleret ramme, hvor de her desperate patienter, der for eksempel på grund af smerter søger hjælp med medicinsk cannabis, kan få adgang til sikre produkter, som indeholder det samme hver gang, samt modtage den nødvendige vejledning fra en læge. Men det er svært at vurdere, hvor stor markedet bliver, siger Henrik Uth.

Hvad betyder det for CannGros, at I er det første firma, der blev godkendt?

- Det, tror jeg, betyder rigtig meget. Både patienter og læger får mulighed for at komme til at kende vores produkter, og den seriøsitet, kvalitet og sikkerhed vi gerne vil formidle. Ligesom vores navn bliver nævnt mange gange her i starten af forsøgsordningen, hvor der er meget interesse fra medierne. Det er positivt. Omvendt så står vi først, når læger er ude og sige, at de ikke vil udskrive medicinsk cannabis. Men alt i alt tror jeg, det er positivt, at vi er de første. Det er jo historisk på en måde, siger Henrik Uth.

Berøringsangste læger

Lægeforeningen taler imod den her forsøgsordning. Ifølge formanden så ved man for lidt om, hvordan medicinsk cannabis virker, og hvilke patienter, der kan have glæde af det.

Hvad er din kommentar til, at Lægeforeningen taler imod forsøgsordningen?

- Vi forholder os først og fremmest til den vejledning, som Lægemiddelstyrelsen har frigivet. Men det er rigtigt, at der har været diskussioner og nogle læger har taget afstand fra det, men det, tror jeg i høj grad også, har noget at gøre med, at de endnu ikke ved så meget om medicinsk cannabis, og dermed har lidt berøringsangst. I Holland har man haft en tilsvarende ordning i mere end 10 år nu, og rigtig mange af de hollandske læger udskriver medicinsk cannabis, siger Henrik Uth.

Hvordan tror du, at lægerne tager imod det her?

- Det er svært at forudse. Men om et par uger har vi et bedre overblik over, hvad der vil ske. Vi ved jo, at der er læger, der efterspørger muligheden. Specielt læger der har specialiseret sig i smertedækning. Det har jo før været muligt at få fremstillet cannabis til en enkelt patient. Så der er læger, der bruger det allerede. Men den generelle succes for forsøgsordningen kommer også til at afhænge af, om der kommer en tilskudsordning. For når tingene kommer ind i regulerede rammer, så stiger prisen. Modsat det sorte marked er der jo blandt andet omkostninger til kvalitetssikring, distribution via apoteker, skat og moms at tage højde for, siger Henrik Uth.­­

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

3F Kolding er uforstående over for at Danfoss flytter fabrik til Polen

Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

Annonce