Annonce
Kolding

Kolding-virksomhed siger nej tak til handel i England: Der har været for meget usikkerhed omkring Brexit

Ifølge direktør hos Easyfood A/S, Flemming Paasch, var flere af virksomhedens engelske kunder meget i tvivl om, hvad de skulle stille op i følge af Brexit-afstemningen i 2016. Foto: Søren Gylling.
Bagværksvirksomheden Easyfood besluttede i 2016 sig for at stoppe størstedelen af sin samhandel med England. På baggrund af Brexit er der simpelthen for meget usikkerhed på markedet, siger direktør Flemming Paasch.
Annonce

Kolding: Da briterne i juni 2016 stemte ja til at forlade EU, besluttede virksomheden Easyfood A/S, der producerer bagværk til kunder som Starbucks, McDonalds og 7-eleven, at det var bedst at slå bremseklodserne i og flytte sin handel væk fra det tidligere imperium.

- Vi har simpelthen valgt at sige, at det ikke er England, vi skal arbejde i, siger administrerende direktør hos Easyfood A/S, Flemming Paasch.

Dengang var Easyfood ellers godt igang med at bevæge sig ind på det engelske marked. Ifølge Flemming Paasch havde virksomheden mange lovende forhandlinger i gang med engelske kunder på det tidspunkt, men situationen omkring Brexit bød på for meget usikkerhed.

- Vi tog den her beslutning efter afstemningen i 2016. Vi kan ikke bruge vores ressourcer et sted, hvor vi ikke ved, hvad morgendagen byder, fortæller Flemming Paasch.

- Vi frygter også, at hvis Brexit bliver gennemført, at der igennem ekstra told vil komme nogle prisforhøjelser på vores produkter, så vi ikke længere vil kunne sælge vores varer, uddyber han.

Hvem er Easyfood A/S?

Easyfood A/S blev grundlagt i 2000 i Kolding, hvor de stadig har deres produktion og hovedkontor.

De producerer en bred vifte af forskellige typer bagværk, bakeoff og convenience-produkter. Nogle af deres mest populære produkter er kanelsnegle, pølsehorn og sandwiches.

Easyfood sælger deres produkter i 16 lande til kunder som Starbucks, McDonald, CircleK, 7-eleven og COOP og omsatte for 42 millioner EUR i 2018.

Annonce

London er kaffebarshovedstad

Easyfood havde i sin tid håbet stærkt på, at det britiske folk ville stemme nej til Brexit, da flere af deres største kunder - herunder coffeeshop-giganterne Starbucks og Costa Coffee - har hovedkontor eller europæisk hovedkontor i England.

- England og især London er knudepunktet for vores branche, så det engelske marked var ekstremt attraktivt for os, forklarer Flemming Paasch.

Men i samarbejde med blandt andet Starbucks og Costa Coffe besluttede Easyfood sig for, at det var bedre at flytte samarbejdet til andre lande inden for EU. Easyfood handler stadigvæk sammen med deres store engelske kunder i lande som Frankrig, Tyskland, Belgien og Holland.

På kort sigt har det naturligvis ramt virksomheden på bundlinjen, men ifølge Flemming Paasch har skiftet væk fra Storbritannien potentiale til at være en velsignelse på lang sigt, da Easyfood nu ikke har lagt alle deres æg i samme kurv.

- Det er altid svært at sige, hvad det havde betydet, hvis vi havde satset voldsomt på England. Da det er mere centraliseret derovre, kunne vi formentlig have haft et salg hurtigere, men nu har vi så omvendt spredt risikoen ud på flere lande, og det er måske mere langtidsholdbart, siger han.

Annonce

Jordskredssejr giver afklaring

I dag har Easyfood stadig noget handel i Storbrittanien, men det er med mindre, selvstændige kunder, så hvis det engelske marked i et eller andet omfang ødelægges af Brexit, er det så lille en del af virksomhedens samlede eksport, at det ikke får nogen speciel betydning.

Selvom Easyfood er glade for, at de har fået flyttet deres handel til resten af Europa, havde de nu alligevel håbet på, at Labour-partiet med Jeremy Corbyn i spidsen kunne hive en kanin op af hatten og vinde det britiske valg torsdag, så man kunne sætte en stopper for Brexit og i bedste fald få lavet nogle ordninger, der igen ville gøre det indbydende at kigge på det engelske marked.

Sådan blev det ikke, men Flemming Paasch er trods alt glad for, at valget endte med en klar sejr til det konservative parti.

- Det er måske bedst, at der ikke kom noget grumset resultat, så man kan komme videre. Det er måske bedst, at han vandt så stor en sejr, så vi nu umiddelbart kan få noget afklaring på det her cirkus, siger Flemming Paasch.

Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Tanja har været sygemeldt med stress tre gange: - Jeg kan bedre holde til presset, når jeg arbejder hjemme

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Nyt forsøg i Kolding Kommune: Nu må Tanja og kollegaerne arbejde hjemme i op til tre dage om ugen

Annonce