Annonce
Erhverv

Kolding-virksomheder er ikke ramt af sortsyn trods dystre udsigter for dansk økonomi

Business Kolding har igen fået udarbejdet en erhvervsanalyse hos Dansk Erhvervsfremme. Undersøgelsen indikerer, at de lokale virksomheder generelt er meget optimitiske, når de ser seks måneder frem. Hver fjerde virksomhed forventer at ansatte flere de kommende måneder. Arkivfoto: Ludvig Dittmann
Lokal erhvervsanalyse tegner et billede af, at virksomhederne er optimistiske, når de ser seks måneder frem. Analysen, som Business Kolding har bestilt, er overraskende positiv, lyder det fra administrerende direktør i Business Kolding Morten Bjørn Hansen.

Kolding: Vækstprognoser fra Europa peger nedad og dystre forudsigelser om verdensøkonomien står i kø. Overskrifter, der tegner et billede af, at konjunkturerne er vendt, har præget billedet et godt stykke tid. Men det er ikke det billede, der viser sig, når lokale virksomheder i Kolding i en ny analyse kigger seks måneder frem.

Business Kolding har igen fået udarbejdet en erhvervsanalyse hos Dansk Erhvervsfremme. Undersøgelsen, der foregår via et spørgeskema, er foretaget i november, og resultaterne er næsten identiske med forrige undersøgelse.

- Det her er en tidlig julegave. Jeg blev noget overrasket over resultatet, når du tager i betragtning hvor mange negative økonomiske nyheder, vi har set det seneste halve år. Jeg troede, at forventningerne til fremtiden var lavere. Men noget tyder på, at virksomheder i Kolding er ret godt kørende stadigvæk, siger Morten Bjørn Hansen, der er administrerende direktør i erhvervsfremmeorganisationen Business Kolding, der er støttet af Kolding Kommune.

Annonce
- Det her er en tidlig julegave. Jeg blev noget overrasket over resultatet, når du tager i betragtning hvor mange negative økonomiske nyheder, vi har set det seneste halve år. Jeg troede, at forventningerne til fremtiden var lavere.

Morten Bjørn Hansen, der er administrerende direktør i Business Kolding.

Det er meget positivt

Hver tredje af de 484 virksomheder, der har deltaget i undersøgelsen, svarer, at den forventer at foretage flere investeringer i de kommende seks måneder. Hver fjerde forventer at ansætte flere. Og seks ud af ti virksomheder forventer, at omsætningen og resultatet stiger de næste seks måneder. Kun to procent forventer at skære i medarbejderstaben.

- Tallene er stort se identiske med sidste gang. Man kan næsten forveksle de to undersøgelser. Det vidner om, at virksomhederne er optimistiske. Det er overraskende, hvis du spørger mig, siger Morten Bjørn Hansen.

Hvad er dit bud på, hvorfor virksomhederne i Kolding er så optimistiske?

- Der er nogle BNP-tal, der er blevet revideret hen over efteråret, der viser, at danske økonomi har været stærk. Det tyder på, at dansk økonomi har været lidt mere modstandsdygtig end blandt andet svensk og tysk økonomi. Så vi vidste godt, at dansk økonomi var stærk, men jeg var nok lidt bekymret i forhold til Kolding, fordi vi er eksponeret så meget mod tysk økonomi i forhold til industri. Men lige nu ser det altså fint ud, siger Morten Bjørn Hansen, der er spændt på, hvordan tingene udvikler sig de kommende måneder.

- Selv optimister kan jo tage fejl. Det kan jo godt være, at virksomhederne bliver ramt. Men det er trods alt virksomhederne selv, der ved, hvordan det ser ud hos dem lige nu. Så det er meget positivt, siger Morten Bjørn Hansen.

Kort om erhvervsanalysen

Dansk Erhvervsfremme har gennemført undersøgelsen i perioden fra den 11. til 22. november 2019 som en elektronisk spørgeskemaundersøgelse adresseret til virksomheder med adresse i Kolding Kommune. Spørgeskemaet er sendt til 3722 virksomheder, og 484 virksomheden har deltaget i undersøgelsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hvad bilder ministeriet sig ind?

I 2014 besluttede et flertal i Folketinget, at man ville have 14 års dansk indsats i Afghanistan undersøgt med særlig vægt på det civilt-militære samarbejde. Forsvarsakademiet, Dansk Institut for Internationale Studier samt et konsulentfirma skulle står for opgaven, men nu viser aktindsigter til Berlingske, at man i Forsvarsministeriet langt hen ad vejen ikke var tilfreds med især en række kritiske passager i udkastet til den endelig rapport. 14 kritiske passager er enten blevet fjernet eller ændret, således at slutresultatet tegner et mere rosenrødt billede af den danske indsats i Afghanistan, end det oprindeligt var tiltænkt, inden Forsvarsministeriet kom med forslag til, hvor man skulle have slettelakken frem. Nu bliver der i denne verden helt generelt lavet alt for mange rapporter, men denne havde dog det ædle formål at orientere Folketinget om, hvad der var gået godt og skidt. En rimelig idé, skulle man synes, al den stund, at danske soldater sendes ud i livsfarlige missioner, ligesom det danske samfund bruger milliarder af kroner på disse opgaver. Men Forsvarsministeriet syntes åbenbart ikke, at det var nødvendigt for vores folkevalgte eksempelvis at få at vide, at et fælles sekretariat mellem Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet ikke fungerede. Ej heller skulle det frem, at velkendte indretninger som offentlige udbud, der på vores breddegrader er med til at forhindre korruption, faktisk gjorde det modsatte i Afghanistan. Folketinget er altså blevet forholdt væsentliger oplysninger, og det er en skandale, også selv om ministeriet meddeler, at man jo bare kom med forslag til, hvad der skulle ændres eller slettes. Den har man hørt før, og den bliver ikke mere sand af at blive gentaget. Denne sag vidner om, at Forsvarsministeriet og nogle ansatte der har haft mere travlt med at pleje eget ry og karrierer end at oplyse Folketinget sandfærdigt om, hvad der er foregået i Afghanistan. Det er ikke bare uhæderligt, det er at sætte sig over landets øverste parlamentariske forsamling.

Kolding

Vej spærret: Store mængder regn giver problemer i Kolding

Annonce