Annonce
Kolding

Koldingenser står bag ny børnebog om det ydre rum

"Ryan og Rocky - Rejsen til Mars" kan snart lånes på biblioteket, men den kan også købes på imusic.dk. Privatfoto.
Simon Bertelsen er både illustrator og forfatter til børnebogen "Ryan og Rocky – Rejsen til Mars", som henvender sig til børn på 2. klasse-niveau.
Annonce

Kolding: Simon Bertelsen er aktuel med en ny børnebog, hvor man følger drengen Ryan og hunden Rocky på deres spændende og dramatiske rejse til Mars.

Bogen, "Ryan og Rocky - Rejsen til Mars", henvender sig til børn på 2. klasses-niveau, som bliver taget med på rejsen, hvor de lærer om planeten.


Jeg fandt ud af, at min søn både var fascineret af fakta og fantasi. Så vi gik på nettet og fandt ud af flere faktuelle detaljer sammen omkring Mars – og så var "Ryan og Rocky – Rejsen til Mars" født.

Simon Bertelsen


I bogen finder man også et link til "Ryan og Rockys Astronautskole", som er en PDF-fil, hvor børn sammen med deres forældre kan dykke ned i spørgsmål og svar om Mars og vores solsystem. De rigtige svar og uddybende info følger selvfølgelig med, men ideen bag er at skabe en perfekt mulighed for at børn, forældre eller lærere sammen kan faktatjekke påstandene på nettet.

Annonce

Det hele begyndte med en godnathistorie

Simon Bertelsen bor i hjertet af Kolding sammen med sin kone og børn. Yngste skud på stammen er seks-årige Ryan. Og her opstod historien om Ryan og Rocky, men det samme gjorde ideen med at faktatjekke.

- Min søn havde fået en faktabog om solsystemet i fødselsdagsgave. Jeg opdagede hurtigt, at han var meget opslugt af den bog og især siderne om Mars. Så meget at han insisterede på at få det oplæst som godnathistorie, fortæller Simon Bertelsen med et smil og fortsætter:

- Men efter lidt tid manglede der jo spænding i historien, så vi begyndte sammen at digte videre fra fantasien. Og så kom der ellers gang i mange godnathistorier om sjove og tossede ture til Mars. Jeg fandt ud af, at min søn både var fascineret af fakta og fantasi. Så vi gik på nettet og fandt ud af flere faktuelle detaljer sammen omkring Mars – og så var Ryan og Rocky – Rejsen til Mars født.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce