Annonce
Sydjylland

Koldingfjord forventer coronatab på 20 millioner kroner: Nu jubler lettet direktør over yderligere genåbning

På Hotel Koldingfjord jubler administrerende direktør Peder Madsen over, at der nu er kommet en yderligere langsigtet plan på plads for genåbningen af Danmark. Arkivfoto: Søren Gylling
På Hotel Koldingfjord kan den administrerende direktør ikke få armene ned over, at et flertal i Folketinget nu har fået en stor aftale om yderligere genåbning på plads. Det er helt afgørende efter milliontab i første halvår af 2021, lyder det.

Genåbning: Peder Madsen, administrerende direktør på Koldingfjord Hotel, er en glad mand fredag morgen. Han er nemlig vågnet op til nyheden om, at et flertal i Folketinget nu er blevet enige om en yderligere genåbning af Danmark.

Det betyder, at hotellet i Kolding allerede fra onsdag den 21. april må invitere gæster inden for i restauranten. I den oprindelige plan kunne det først ske den 6. maj.

- Vi glæder os rigtig meget til at få gæsterne tilbage, siger Peder Madsen, som dog endnu ikke har afklaring om, hvorvidt hotellet bliver klar til at slå dørene op allerede fra onsdag.

Annonce

- Jeg har indkaldt mine afdelingsledere til møde i dag kl. 13, og så skal vi se på, hvor hurtigt vi kan sætte genåbningsplanen, som ligger klar i skuffen, i værk.  Køkkenet skal jo lige kunne nå at få varer hjem, men min forventning er, at vi går i almindelig drift fra på onsdag den 21, siger direktøren og fortsætter:

- Hvis vi åbner der, hiver jeg 27 flag op af posen og laver den store flagallé hele vejen ned af Fjordvej. Det er rigtig vigtig for os at komme i gang. Vi har omkring 60 medarbejdere hjemsendt på lønkompensation, som er ved at gå op i limningen. De trænger til at komme tilbage og få et fællesskab.

Har lidt stort tab

En anden del af aftalen, som Peder Madsen i Kolding jubler over, er, at der nu er klarhed om, at forsamlingsloftet helt fjernes fra 1. august 2021.

- Jeg synes, det er rigtig godt, at der er lavet en langsigtet plan, som rækker ind til efter sommerferien. Det betyder, at vi kan begynde at planlægge. Vi kigger ind i en travl august, september og oktober med mange konferencearrangementer og en stor del af dem, de ville være blevet annulleret, hvis der ikke snart var kommet en afklaring på forsamlingsloftet, siger han.


Jeg synes, det er rigtig godt, at der er lavet en langsigtet plan, som rækker ind til efter sommerferien. Det betyder, at vi kan begynde at planlægge.

Peder Madsen, administrerende direktør, Hotel Koldingfjord


Ifølge direktøren vil hotellet på grund af corona i første halvår af 2021 lide et omsætningstab på omkring 20 millioner kroner. Derfor er det afgørende, at der nu igen kan komme gang i driften.

- Juli kan stadig blive en dreng eller en pige. Det er aldrig en stor måned for os, og det er ikke der, vi tjener vores penge. Det vigtige for os er, at vi nu ved, at vi kan komme i gang efter den 1. august, siger direktøren, som dog gerne havde set, at ophævelsen af forsamlingsloftet kom før.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Steen havde job, kone, børn og hus - men røg på flasken: Nu bor han på forsorgshjem og forsøger at komme ud af sit misbrug

Annonce