Annonce
Kolding

Koldings økonomi er på katastrofekurs

Det er blandt andet budgetoverskridelser på socialdirektør Lars Rasmussens område, som er årsagen til det kæmpemæssige kassetræk, der bliver brug for i år. Det er ikke lykkedes direktøren, som her hilser på borgmester Jørn Pedersen, og byrådets socialpolitikere at hente de besparelser hjem, som blev besluttet sidste år. Arkivfoto: Ludvig Dittmann
Lige nu er der udsigt til et voldsomt kasseforbrug hos Kolding Kommune på cirka 190 millioner kroner i år - eller 180 millioner kroner mere end politikerne budgetterede med for mindre end et år siden. Likviditeten styrtdykker, og der advares om, at den uden indgreb går i minus i 2023.

Kolding: Politikerne i Kolding Byråd kommer på deres hidtil sværeste opgave i borgmester Jørn Pedersens (V) nu ni år lange regeringstid, når de i de kommende uger skal forsøge at få enderne til at nå blot nogenlunde sammen i kommunens historisk hårdt pressede økonomi.

Politikernes budgetaftale for 2019 har nemlig vist sig at forslå som en skrædder i helvede. Den indeholdt store besparelser på serviceudgifterne - alene i år 45 millioner kroner, som blandt andet skulle findes ved at arbejde anderledes og mere effektivt på social- og handicapområdet.

Så mens politikerne sidste efterår var af den overbevisning, at de vedtog et budget, som ville bringe Kolding Kommune gennem 2019 med et kasseforbrug på beskedne 10,3 millioner kroner, så står de nu ansigt til ansigt med et forventet kasseforbrug på svimlende 187,7 millioner kroner. Også i de følgende år forventer kommunens økonomieksperter et stort kasseforbrug - i alt over 200 millioner kroner for årene 2020-2023.

Om 187,7 millioner kroner også bliver størrelsen på den pengesæk, politikerne skal på jagt efter i forhandlingerne om 2020-budgettet, ved de ikke endnu. Det er der først helt klarhed over, når Kommunernes Landsforening i september har indgået den årlige økonomiaftale med landets nye regering.

Men allerede på tirsdag samles byrådets medlemmer til et stormøde, hvor de bliver præsenteret for både det store kasseforbrug og de forudsætninger for 2020-budgettet, som kommunens økonomifolk kender dem nu - og så må politikerne på den baggrund afgøre, om de vil gribe ind med besparelser omgående, eller om de vil afvente regeringsaftalen om et par måneder.

Annonce

Kasseforbruget

  • Det markante kasseforbrug i år på 187,7 millioner kroner skyldes blandt andet:
  • Et allerede budgetteret kasseforbrug på 10,3 mio. kr.
  • Kassefinansierede tillægsbevillinger på 50,6 mio. kr. til blandt andet uddannelsesområdet som følge af budgetoverskridelser, flere ældre og børn og byggemodning.
  • Forventede overskridelser af serviceudgifterne netto for alle områder er 57,9 mio. kr. Alene på socialområdet er overskridelsen 64,8 mio. kr., mens andre områder har overskud.
  • Mindre overførsler fra 2018 til 2019 end forventet, fordi bevillingerne til primært anlægsprojekter er blevet udnyttet: 68,8 mio. kr.
  • Uden indgreb vil kommunens likviditet blive negativ i 2023.

Flere årsager

Der er flere årsager til det kæmpemæssige træk på kommunekassen, der bliver brug for i år.

Som tidligere omtalt i JydskeVestkysten skrider budgetterne til kommunens udsatte og svage borgere, fordi udgifterne til især dyre enkeltsager vokser, samtidig med at politiske vedtagne besparelser ikke bliver realiseret. Alene på socialområdet er ekstraregningen foreløbig løbet op i 64,8 millioner kroner.

Også på børne- og uddannelsesområdet er budgetterne overskredet voldsomt. Tidligere på året førte det til afskedigelse af uddannelsesdirektør Helle Thiele og skolechef Lars Svensson.

Desuden er der givet tillægsbevillinger til byggemodning for 20 millioner kroner.

Minus forude

Derfor er den økonomiske situation nu dybt kritisk for Kolding Kommune.

Kommunekassen er nemlig slet ikke polstret til at kunne klare behovet for de mange ekstra millioner.

Dertil er de overførsler af store millionbeløb, som hvert år finder sted fra det ene år til det næste, fordi bevillingerne ikke er blevet udnyttet i budgetåret, også faldet. Alene det forringer kommunens likviditet med cirka 70 millioner kroner i år.

Så uden indgreb fra Koldings politikere er der lige nu udsigt til, at Kolding Kommunes gennemsnitlige likviditet fortsat styrtdykker og ligefrem bliver negativ i løbet af 2023. Det er i konflikt med den såkaldte kassekreditregel. Når det sker, er der risiko for, at kommunen bliver sat under administration af staten.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce