Annonce
Kolding

Koldings økonomi er på katastrofekurs

Det er blandt andet budgetoverskridelser på socialdirektør Lars Rasmussens område, som er årsagen til det kæmpemæssige kassetræk, der bliver brug for i år. Det er ikke lykkedes direktøren, som her hilser på borgmester Jørn Pedersen, og byrådets socialpolitikere at hente de besparelser hjem, som blev besluttet sidste år. Arkivfoto: Ludvig Dittmann
Lige nu er der udsigt til et voldsomt kasseforbrug hos Kolding Kommune på cirka 190 millioner kroner i år - eller 180 millioner kroner mere end politikerne budgetterede med for mindre end et år siden. Likviditeten styrtdykker, og der advares om, at den uden indgreb går i minus i 2023.

Kolding: Politikerne i Kolding Byråd kommer på deres hidtil sværeste opgave i borgmester Jørn Pedersens (V) nu ni år lange regeringstid, når de i de kommende uger skal forsøge at få enderne til at nå blot nogenlunde sammen i kommunens historisk hårdt pressede økonomi.

Politikernes budgetaftale for 2019 har nemlig vist sig at forslå som en skrædder i helvede. Den indeholdt store besparelser på serviceudgifterne - alene i år 45 millioner kroner, som blandt andet skulle findes ved at arbejde anderledes og mere effektivt på social- og handicapområdet.

Så mens politikerne sidste efterår var af den overbevisning, at de vedtog et budget, som ville bringe Kolding Kommune gennem 2019 med et kasseforbrug på beskedne 10,3 millioner kroner, så står de nu ansigt til ansigt med et forventet kasseforbrug på svimlende 187,7 millioner kroner. Også i de følgende år forventer kommunens økonomieksperter et stort kasseforbrug - i alt over 200 millioner kroner for årene 2020-2023.

Om 187,7 millioner kroner også bliver størrelsen på den pengesæk, politikerne skal på jagt efter i forhandlingerne om 2020-budgettet, ved de ikke endnu. Det er der først helt klarhed over, når Kommunernes Landsforening i september har indgået den årlige økonomiaftale med landets nye regering.

Men allerede på tirsdag samles byrådets medlemmer til et stormøde, hvor de bliver præsenteret for både det store kasseforbrug og de forudsætninger for 2020-budgettet, som kommunens økonomifolk kender dem nu - og så må politikerne på den baggrund afgøre, om de vil gribe ind med besparelser omgående, eller om de vil afvente regeringsaftalen om et par måneder.

Annonce

Kasseforbruget

  • Det markante kasseforbrug i år på 187,7 millioner kroner skyldes blandt andet:
  • Et allerede budgetteret kasseforbrug på 10,3 mio. kr.
  • Kassefinansierede tillægsbevillinger på 50,6 mio. kr. til blandt andet uddannelsesområdet som følge af budgetoverskridelser, flere ældre og børn og byggemodning.
  • Forventede overskridelser af serviceudgifterne netto for alle områder er 57,9 mio. kr. Alene på socialområdet er overskridelsen 64,8 mio. kr., mens andre områder har overskud.
  • Mindre overførsler fra 2018 til 2019 end forventet, fordi bevillingerne til primært anlægsprojekter er blevet udnyttet: 68,8 mio. kr.
  • Uden indgreb vil kommunens likviditet blive negativ i 2023.

Flere årsager

Der er flere årsager til det kæmpemæssige træk på kommunekassen, der bliver brug for i år.

Som tidligere omtalt i JydskeVestkysten skrider budgetterne til kommunens udsatte og svage borgere, fordi udgifterne til især dyre enkeltsager vokser, samtidig med at politiske vedtagne besparelser ikke bliver realiseret. Alene på socialområdet er ekstraregningen foreløbig løbet op i 64,8 millioner kroner.

Også på børne- og uddannelsesområdet er budgetterne overskredet voldsomt. Tidligere på året førte det til afskedigelse af uddannelsesdirektør Helle Thiele og skolechef Lars Svensson.

Desuden er der givet tillægsbevillinger til byggemodning for 20 millioner kroner.

Minus forude

Derfor er den økonomiske situation nu dybt kritisk for Kolding Kommune.

Kommunekassen er nemlig slet ikke polstret til at kunne klare behovet for de mange ekstra millioner.

Dertil er de overførsler af store millionbeløb, som hvert år finder sted fra det ene år til det næste, fordi bevillingerne ikke er blevet udnyttet i budgetåret, også faldet. Alene det forringer kommunens likviditet med cirka 70 millioner kroner i år.

Så uden indgreb fra Koldings politikere er der lige nu udsigt til, at Kolding Kommunes gennemsnitlige likviditet fortsat styrtdykker og ligefrem bliver negativ i løbet af 2023. Det er i konflikt med den såkaldte kassekreditregel. Når det sker, er der risiko for, at kommunen bliver sat under administration af staten.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce