Annonce
Kolding

Koldings drikkevand undersøges for farligt pesticid

Trefor har fået resultatet af analyserne af sine aktive vandboringer, og de var heldigvis uden spor af det farlige giftstof. Arkivfoto: Torben Glyum.
Halvdelen af de 34 almene vandforsyninger i Kolding Kommune er frikendt for farligt giftstof. Alle skal melde tilbage senest 1. juli. Kolding Kommune i gang med at lave ny plan, som sikrer vandforsyningen til borgerne i tilfælde af giftfund.

Kolding: Alle Koldings 34 almene vandforsyninger er i disse uger i gang med at få analyseret deres boringer for det farlige stof chlorothalin-amidsulfonsyre, som i slutningen af april fik Egedal Kommune til at advare borgerne mod at drikke vand fra et af kommunens vandværker. Også Kolding Sygehus og Arla Foods, som har egne vandforsyninger, skal tjekke deres vand for stoffet, der kan være kræftfremkaldende og muligvis skade arveanlæggene.

Det er Kolding Kommune, der efter opfordring fra Miljø- og Fødevareministeriet har bedt vandforsyningerne om at få foretaget analyser for stoffet, og miljøchef Jakob Weber oplyser, at cirka halvdelen på nuværende tidspunkt har meldt tilbage, at de ikke har fundet noget - heriblandt TreFor og Harte Vandværk.

Vandværkerne skal være klar med analyseresultaterne til Kolding Kommune senest 1. juli. Kommunen har samtidig opfordret dem til at kontrollere deres beredskabsplaner, så de er opdaterede i forhold til at sikre alternativ vandforsyning, hvis der findes spor af gift, som gør, at borgernes brug af drikkevand skal indskrænkes.

Annonce
Vi har brug for en struktur, som gør, at vi kan lukke ned for vandet på et splitsekund, hvis der påvises noget.

Jakob Weber, miljøchef,. Kolding Kommune

Ny plan på vej

Jakob Weber siger, at det er situationer som den aktuelle, der er baggrunden for, at Kolding Kommune i øjeblikket er i gang med at lave en ny vandforsyningsplan.

I 2017 viste en opgørelse nemlig, at forsyningssikkerheden i Kolding ikke er god nok, og at 13 af de almene vandværker ikke har nogen nødforsyning i baghånden til deres brugere, hvis drikkevandet af en eller anden årsag skulle blive forurenet eller forgiftet.

- Vi har ikke et system, der er robust nok til, at der hele tiden kommer meldinger om nye stoffer, som typisk er nedbrydningsstoffer af de aktivstoffer, som blev godkendt i sin tid. Vi har brug for en struktur, som gør, at vi kan lukke ned for vandet på et splitsekund, hvis der påvises noget, siger han.

Hvor langt er I i det arbejde?

- Vi er i gang med dialogen med vandværkerne, og der findes mange veje og mange løsninger. Det er vi ikke færdige med at vurdere. Men nogle af vandværkerne kommer til at putte penge i at forbedre deres forsyningssikkerhed, siger Jakob Weber. Han vurderer, at den nye vandforsyningsplan kan være på plads med udgangen af næste år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce