Annonce
Kolding

Koldings midtby står overfor en stor forvandling

Koldings midtby bliver meget grønne og hyggeligere, når en håndfuld byfornyelsesprojekter er gennemført sidst på året. Arkivfoto: Steffen Nielsen 
Nu får Koldings midtby et kæmpeløft med flere grønne oaser, flere træer af forskellige slags, små legepladser drysset ud over gaderne og én stor, ny teglbelægning, ny belysning og nye møbler. Det er coronamillionerne, der er på vej ud at arbejde i byen.
Annonce

Kolding: Koldings gamle bykerne bliver meget hyggeligere at besøge for forældre, børn, unge, ældre og turister, når Kolding Kommune sidst på året er færdig med at give bymidten et gevaldigt løft for de ekstraordinære 25 millioner kroner, som byrådet i midten af april besluttede at investere i nye grønne oaser, legestationer, nye bænke og belysning, friske træer og en ny grøn og indbydende Søndergade.

Politikerne i teknik- og klimaudvalget har netop på et ekstraordinært møde givet grønt lys for  fem helt konkrete delprojekter, som nu sættes i gang. Dertil kommer der senere en plan for en fornyelse af Borchs Gård for godt 15 millioner kroner.

Annonce

I gang i august

De fem delprojekter betyder, at der kommer mange nye, små legestationer og en ny stor legeplads på Vestertorv, en total fornyelse af Søndergade og Søndertorv med ny belægning og mere grønt, en ny og grøn Tombolaplads med siddepladser, ny belysning i gågaderne, nye bænke og borde og overalt bedre forhold for synshandicappede.


Nu ved vi, at folk savner og efterspørger mere begrønning og oaser, hvor man kan sidde og snakke og hygge sig.

Jakob Ville (V), formand for teknik- og klimaudvalget


Udvalgsformand Jakob Ville (V) oplyser, at projektering og udbud af de forskellige opgaver går i gang nu, og at håndværkerne går i krig ude i gaderne efter sommerferien. Planen er, at den nye midtby skal stå klar sidst på året - dog med undtagelse af Borchs Gård.

- Der kommer til at ske rigtig meget i midtbyen, og vi synes allesammen i udvalget, at der er lagt en rigtig god plan. Nu gør vi det rigtigt og ordentligt, siger Jakob Ville.

Annonce

Gode erfaringer

Så den midlertidighed, der har præget flere installationer i bymidten de seneste år - herunder Tombolapladsen - den siger I farvel til nu?

- Ja, vi har høstet nogle gode erfaringer gennem de midlertidige installationer, og nu ved vi, at folk savner og efterspørger mere begrønning og oaser, hvor man kan sidde og snakke og hygge sig. Mange har også efterlyst legepladser, hvor børnene kan lege med far, mens mor er inde og kigge på tøj. Det kommer altsammen nu, siger Jakob Ville, som også glæder sig over, at bedre tilgængelighed for handicappede er et led i de kommende forbedringer.

De ekstra midler til bymidtefornyelsen er nogle af de 82,5 millioner kroner, som Kolding byråd i april besluttede at poste ud i ekstraordinære investeringer overalt i kommunen for at holde hånden under beskæftigelsen under coronakrisen.

KOLDING SIDE 4

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Sådan ruster vi EU til fremtiden

Nordtyskland

Risikerer fængsel: Tysk familiefar tog på McDonalds, selv om han vidste, han var smittet

Trekantområdet

Dagens coronatal for Fredericia er klar: Vigtigt parameter falder fortsat - men flere er konstateret smittet

Annonce