Annonce
Kolding

Koldings muslimer har fået deres egen gravplads

De første to er for nylig blevet begravet på den nye muslimske gravplads på Nordre Kirkegård ved Lærkevej. Foto: Sys Andersen
Kolding Kirkegårde og repræsentanter for den muslimske befolkningsgruppe i Kolding har fundet en løsning, så Koldings troende muslimer ikke længere skal udenbys for at begrave deres afdøde. Begge parter er godt tilfredse.

Kolding: Nu har den muslimske befolkningsgruppe i Kolding fået sin helt egen gravplads ved Nordre Kirkegård på Lærkevej.

Pladsen indfrier troende muslimers behov for at blive begravet i en afskærmet afdeling, som udelukkende må anvendes af muslimer.

Aftalen om gravpladsen er indgået mellem bestyrelsen for Kolding Kirkegårde, der ejer og driver Nordre Kirkegård og de to andre store bykirkegårde, og repræsentanter for de muslimske foreninger i Etnisk Sammenslutning i Kolding. Den blev underskrevet 24. juni, og det er fem år efter, at Etnisk Sammenslutning i 2014 henvendte sig til Kolding Kommune med ønsket om at få et gravsted til de mennesker, sammenslutningen repræsenterer. De er alle muslimer.

Annonce

Etnisk Sammenslutning

  • Sammenslutningen af de etniske foreninger i Kolding består af bl.a. Bosnisk Forening, Afghansk Venskabsforening, Somalisk Forening, Palæstinensisk Forening, Venskabsforeningen i Skovparken, Den Tyrkiske gruppe, Den Kurdiske gruppe og Afghansk kulturforening.
  • Alle foreningsmedlemmer har muslimsk baggrund.

Kompromis

Kolding Kommune ejer ingen kirkegårde selv og formidlede derfor kontakt til Kolding Kirkegårde, der blev præsenteret for ønsket, som både kommunen og Etnisk Sammenslutning derefter var overbeviste om ville blive imødekommet.

Derfor kom det som en overraskelse for dem, da bestyrelsesformand Henry Ebsen, som er Kristkirkens repræsentant i Kolding Kirkegårde, sidste sommer bebudede, at en multietnisk gravplads med plads til mennesker af alle religiøse trosretninger og også ikke-troende nu skulle anlægges ved Nordre Kirkegård.

Meldingen fik byrådsmedlem Hamaloui Bahloul (S), der er kontaktled til de muslimske foreninger, til at meddele, at Koldings muslimer derfor ikke kunne benytte den nye gravplads, hvorefter provst Grete Wigh-Poulsen blev inddraget i dialogen.

Og nu er der altså fundet en løsning, så Koldings troende muslimer ikke længere må udenbys for at få deres afdøde begravet.

Både Hamlaoui Bahloul og Henry Ebsen siger til JydskeVestkysten, at de er tilfredse med den ordning, der er fundet.

Henry Ebsen medgiver, at han i udgangspunktet var modstander af, at muslimerne skal have et særligt adskilt område. "Vi vil gerne have noget for alle og ikke for en bestemt gruppe", sagde han om den kommende gravplads til JydskeVestkysten i maj 2018.

- Ja, det er fuldstændig rigtigt, så det her er et kompromis. Det er man nødt til at finde, når man har forskellige holdninger. Men de er godt tilfredse, og vi er godt tilfredse, så det er meget fint, og alle - også muslimer - må fortsat lægge sig alle andre steder på Nordre Kirkegård. Vi har masser af plads, siger Henry Ebsen.

Der er cirka 5000 borgere med muslimsk baggrund i Kolding.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Flytter produktionen til Polen: Danfoss lukker fabrik i Kolding og nedlægger 335 stillinger

Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];