Annonce
Kolding

Koldings opland mangler frivillige førstehjælpere

Der mangler frivillige førstehjælpere til projekt Danmark redder liv. Projektet skal være med til at øge overlevelsen ved hjertestop i eget hjem. Arkivfoto: Torben Glyum
Oplandet til Kolding mangler frivillige førstehjælpere til at deltage i projekt Danmark redder liv, fortæller Dansk Folkehjælp, som står bag projektet.

Kolding: Landsbyerne og centerbyerne i Kolding Kommune mangler frivillige førstehjælpere til projektet Danmark redder liv. Det betyder alt andet lige, at risikoen for at dø af et hjertestop er større, hvis man bor i Jordrup end hvis man bor i Kolding. Projektet går ud på, at man kan melde sig som frivillig til at hjælpe til, hvis en person får hjertestop. Sker det inden for en radius af fem kilometer fra, hvor man er, bliver man tilkaldt via en app på telefonen. Projektet sikrer, at flere overlever hjertestop i hjemmet.

Det startede i efteråret 2018, og i Almind og Jordrup er der nu tre frivillige førstehjælpere, og i Viuf er der to. I Lunderskov er der otte frivillige, og i Vamdrup er der 12.

Men det er for få, fortæller generalsekretær i Dansk Folkehjælp, Klaus Nørlem.

- Hvis man har et lokalområde, hvor der bor op til 2500 mennesker, så plejer vi at sige, at der skal være et sted mellem 10-20 frivillige for at have en god dækning. Det er det, vi stiler mod, siger han.

Det gælder også i andre dele af landet, og derfor har Dansk Folkehjælp kontaktet forskellige kommuner, herunder også Kolding Kommune, hvor der ifølge Dansk Folkehjælp mangler 107 frivillige. Nogle af de frivillige skal findes uden for Kolding by.

- Én frivillig er altid bedre end nul. Og ti er bedre end én. Den opgave, vi har nu, er, at vi skal sikre, at der er en tilstrækkelig mængde til også at dække de små lokalområder, der er ved kommunernes ydergrænser, siger han.

Annonce

Så mange førstehjælpere har hvert postnummer

Dansk Folkehjælp opgør førstehjælpere efter postnummer. Ifølge Dansk Folkehjælp skal der være mellem ti og 20 førstehjælpere til et lokalområde, hvor der bor 2500, hvis dækningen skal være god.

6000 Kolding: 76 førstehjælpere.

6051 Almind: 3 førstehjælpere.

6052 Viuf: 2 førstehjælpere.

6064 Jordrup: 3 førstehjælpere.

6070 Christiansfeld: 14 førstehjælpere.

6091 Bjert: 6 førstehjælpere.

6092 Sdr Stenderup: 3 førstehjælpere.

6093 Sjølund: Ingen.

6094 Hejls: 11 førstehjælpere.

6580 Vamdrup: 12 førstehjælpere.

6640 Lunderskov: 8 førstehjælpere.

Lang responstid gør førstehjælpere vigtige

Ifølge Klaus Nørlem er det vigtigt, at yderområderne er godt dækket ind med frivillige førstehjælpere, da ambulancerne tager længere tid om at køre derud.

- Der må helst ikke gå længere end fire til seks minutter, før man får hjælp, når man får et hjertestop, og vi ved, at responstiderne for ambulancer er længere i landområderne, siger han.

- Det er vigtigt, at hele kommunen er dækket ind. Og fire til seks minutter går hurtigt. Fra der bliver slået alarm, til der kommer nogle til stedet, går de minutter hurtigt. Derfor er det bare vigtigt, at vi har en solid og bred geografisk dækning i forhold til frivillige, siger han

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Teatertorden i byrådssalen

Det er ikke altid til at vide, hvad der sætter gang i debatten, når de 27 medlemmer af Vejen Byråd træder sammen. Sådan var det heller ikke på årets første møde i byrådet i tirsdags. Men det skulle vise sig at blive dagsordenens allerførste punkt; Klaus Kildemands anmodning om udtrædelse af byrådet. Det var som sådan ikke Kildemands exit på den lokalpolitiske scene, som satte gang i den verbale bulder og brag, tilhørerne blev vidner til. Allerede forud for byrådsmødet havde løsgængeren Anni Grimm i et læserbrev kritiseret, at formandsposten midt i perioden går fra en socialdemokrat til en anden. Hendes grænse for en ”forhånds-postfordeling” var overskredet, lød det i læserbrevet. Anni Grimm tog også ordet på byrådsmødet, hvor hun kaldte sagsforløbet fra socialdemokraterne for arrogant. Anni Grimm blev i den grad bakket op af Liberal Alliances Martin Boye. Han udtrykte sin bekymring over, at den socialdemokratiske gruppeformand Jørgen Thøgersen med et pennestrøg tilsidesatte Retssikkerhedslovens bestemmelser om, at Børn- og Ungeudvalget selv vælger deres formand. Det står naturligvis Anni Grimm og Martin Boye frit for, hvad de mener. Derom ingen tvivl. Det må være dog berettiget at kaste erindringen tilbage til valgaftenen den 21. november 2017. Lige omkring midnatstide kommer repræsentanter for Venstre, Socialdemokratiet, Det konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti ud for at fortælle, at en bred konstitueringsaftale er på plads. Den fremmødte presse får at vide, hvordan eksempelvis formandsposterne i fagudvalgene fordeles. Socialdemokratiet får i denne forbindelse tildelt formandsposterne i tre udvalg – heriblandt Børn- og Ungeudvalget. Konstitueringsaftalen var Anni Grimm på den sene valgaften selv med til at præsentere som medunderskriver. Aftalen tiltræder Martin Boye også umiddelbart inden Vejen Byråds konstituering i december 2017. Mod slutningen af 2018 bekendtgør Martin Boye dog, at han ikke længere er en del af aftalen. Det er en anden historie. Børn- og Ungeudvalget adskiller sig fra de andre stående udvalg ved, at her sidder også to børnesagkyndige samt en dommer. Anni Grimm mente på byrådsmødet i tirsdags, at Børn- og Ungeudvalget derfor ikke kan sammenlignes med de øvrige stående udvalg, hvor der udelukkende er politisk repræsentation. Det kan godt være, at Retssikkerhedsloven foreskriver, at Børn- og Ungeudvalget selv vælger sin formand. Men det gør de øvrige stående udvalg også. Også borgmesteren vælges formelt af byrådet. Realpolitisk er formandsposterne dog fordelt, når konstitueringsaftalen er underskrevet. Anni Grimm har engang her i avisen leveret et ganske enestående citat, hvor hun slog fast: - Det har simpelthen været nødvendigt at få trådt i klaveret. Citat slut. Her i denne sag virker det som om, at der blev trådt lige hårdt nok. Det tangerer teatertorden. GOD SØNDAG

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];