Annonce
Kolding

Koldings socialdirektør fratræder efter regnskabsfusk

Lars Rasmussen har forladt jobbet som socialdirektør med omgående virkning. Arkivfoto: Ludvig Dittmann
Socialdirektør Lars Rasmussen og tidligere økonomichef mister jobbet efter ny økonomiskandale i Kolding Kommune. Socialforvaltningen forsøgte at skjule den reelle størrelse af overforbrug for millioner.

Kolding: Efter 22 år i direktørstolen i Kolding Kommunes socialforvaltning fratrådte 57-årige Lars Rasmussen pludselig tirsdag aften sit job.

Aftalen om, at Kolding Kommunes og Lars Rasmussens veje skal skilles, blev udformet i løbet af i går, og derefter godkendt på et ekstraordinært møde i byrådets økonomiudvalg.

Anledningen er, at Lars Rasmussens socialforvaltning er blevet afsløret i talfusk i sit 2018-regnskab. Her er der pyntet på tallene, så 2018-underskuddet kom til at se 19,3 millioner mindre ud, end det i virkeligheden er.

Forvaltningens tidligere økonomichef ventede simpelthen til efter nytår med at betale og bogføre udgifter, som skulle have været betalt og bogført i 2018. På den måde skjulte man den reelle størrelse af overforbruget af penge i forhold til de budgetter, politikerne har afstukket. Det er i strid med såvel Kolding Kommunes egne regnskabsinstrukser som den helt overordnede praksis i landets kommuner.

Den tidligere økonomichef fik i starten af året en ny stilling som seniorkonsulent i socialforvaltningen. Det job fritstillede Koldings kommunaldirektør Thomas Boe ham fra med omgående virkning i mandags.

Annonce

Direktøren

  • Lars Rasmussen er 57 år.
  • Han blev kontoruddannet i Kolding Kommunes økonomiske forvaltning i 1982-1984.
  • I 1989 blev han budget- og regnskabschef i socialforvaltningens økonomiafdeling, derefter vicedirektør i 1991 og fra 1997 socialdirektør.
  • Lars Rasmussen har også haft ansvaret for senior- og sundhedsområdet, som nu er udskilt i egen forvaltning.
  • Lars Rasmussen er bror til Søren Rasmussen, som er byrådsmedlem og viceborgmester for DF.
  • Deres far, Bent Rasmussen, var borgmester i Kolding fra 1977-1985.

Den fulde historie

Fifleriet med regnskabstallene er kommet for en dag i forbindelse med revisionsfirmaet BDO's gennemgang af årsregnskabet. Af et notat fra revisorernes om de såkaldte "periodiseringsfejl" fremgår det, at den tidligere økonomichef har oplyst, at det var ham alene, som traf beslutningen om, at fakturaer i hobetal først skulle konteres i regnskabsår 2019.

Hvis det ikke var sket, skulle socialdirektør Lars Rasmussen have aflagt et regnskab med et underskud på næsten 54 millioner kroner i stedet for det minus på 34 millioner kroner, som det blev til - og som i sig selv var et voldsomt overforbrug.

Borgmester Jørn Pedersen beklager sagen.

- Vi ved, at der er virkelig pres på det specialiserede socialområde, men vi skal jo have den ærlige og redelige viden. Vi skal kende den fulde historie, ellers kan vi ikke handle, siger borgmesteren.

Fritstillingen og direktørfratrædelsen i socialforvaltningen kommer kun godt fire måneder efter, at Kolding kommunes tidligere uddannelses- og børnedirektør Helle Thiele og hendes skolechef Lars Svensson blev fyret efter omfattende regnskabsrod og overforbrug for 29 millioner kroner i deres forvaltning.

JydskeVestkysten har uden held forsøgt at træffe Lars Rasmussen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce