Annonce
Sønderborg

Koldt og vådt forår har taget hårdt på årets æblehøst: Innovativ frugtavler har spritnye ideer klar

Hestehavegård Frugtplantage. Foto: Nanna Cecilie Madsen
Stor vejrforskelle gør det til et årligt lotteri at være frugtavler, men nye tendenser og eksperimenter åbner også muligheder.

Kær: Hvis man er til sol og varme, måtte maj betegnes som en særdeles sløj optakt til sommeren.

Den udsædvanligt kolde og regnfulde forårsmåned kan nu mærkes på årets æblehøst.

- Hvert andet år er efterhånden et godt æbleår, og hvert andet et skidt, fortæller frugtavler Henrik Petersen fra Hestehavegård Frugtplantage.

Annonce

Men selvom de årlige udsving er blevet større og dette års høst er 30 procent under normalen, så skræmmer det ikke frugtavleren. Han har nemlig flere kort i ærmet.

- Vi sætter mange grene herude. Skulle noget slå fejl, så lykkedes noget andet, fortæller han og åbner døren til det mørke og tempererede kammer.

Mærker ny tendens

På Stevninggård Frugt og Grønt ved Nordborg har frugtavler Jens Madsen ligeledes været udfordret af det kølige og våde forår. Han beretter, at kvaliteten er fin men mængden lille.

Her har de haft held med æbler som Ingrid Marie, Elstar og Elstar-klonen, Elise, men knap så meget held med Gråstenæblet og flere af de andre tidlige sorter.

Førhen købte folk i gårdbutikken mest æbler i større mængder til grød og lignende. I dag kommer folk gerne flere gange om ugen for at få råd og købe æbler til børnenes madpakker.

Jens Madsen, Frugtavler på Stevninggård Frugt og Grønt

Hos frugtplantagen i Stevning glæder man sig dog over den øgede efterspørgsel efter lokale æbler, som gør, at langt flere af Jens Madsens æbler i dag afsættes til de lokale brugser og til kunderne i gårdbutikken i stedet for grossisterne.

Et uforudsigeligt æbleår

Ikke siden 1983 har man set en mere våd og solfattig maj oplyser DMI. Den kombination har været årsag til, at bestøvningen af æbletræerne har været dårlig i år.

Det giver infektion under blomstringen, som gør, at en del af æblerne rådner indefra. De går derfor tabt.

På Hestehavegård har flere af de mest populære sorter svigtet. Sidste år høstede de 65 ton æbler af sorten Elstar, i år mener frugtavleren, at de med lidt held kan komme op på fem ton.

Omvendt overraskede den lokale sort, Gråsten-æblet, frugtavleren på Hestehavegård, som ikke forventede noget nævneværdigt udbytte. Alligevel klarede de sig, og gav 70 procent af normal høst.

- Førhen købte folk i gårdbutikken mest æbler i større mængder til grød og lignende. I dag kommer folk gerne flere gange om ugen for at få råd og købe æbler til børnenes madpakker, fortæller han om den nye tendens.

Den samme tendens gør sig gældende hos Henrik Petersen på Hestehavegård Frugtplantage. Her har man ligeledes travlt i den lille gårdbutik, hvor man for nyligt har ansat Eva Nørgaard Pedersen til at betjene og vejlede kunderne.

På Hestehavegård Frugtplantage dyrker de 24 forskellige æblesorter. Derudover har de også en række andre frugt og grøntsager, lige fra jordbær til kartofler. Foto: Nanna Cecilie Madsen

- Under coronanedlukningen blev folk mere bevidste om at købe lokalt. Det har sønderjyderne virkelig taget til sig, fortæller frugtavleren, som mærker den mere direkte kontakt med kunderne:

- Vi er til eksamen hver dag, men når vi ser at folk kommer igen, så må det jo være fordi, at vi gør det rigtigt.

Annonce

Det nyeste skud

På Hestehavegård begyndte Henrik Petersen at producere æblemost for syv år siden. I 2017 lancerede han sin første æblevin og siden har han haft travlt med at udvide sortimentet af æbler på flaske, som har nydt stor popularitet.

Det resulterede i 2018 i et samarbejde med Destilleriet Als om produktion af en æble- og pærelikør med de mundrette navne Æble og Pære.

- For det er jo det, det er, smiler Henrik Petersen, som glæder sig over den store interesse fra både restauranter og private.

På Hestehavegård Frugtplantage går stort set ingen æbler til spilde. Her sorteres de store og flotte fra som 1. sortering, de mindre som 2. sortering og resten af de friske, men små eller deforme æbler, bliver lavet til most. Foto: Nanna Cecilie Madsen

Men han kan nu afsløre, at der er spændende nyheder i støbeskeen. Eller glasballonerne om man vil.

Inde i det tempererede kammer har Henrik Petersen eksperimenteret med gæring af æblemost til det nyeste skud på stammen Æblegin, som Destilleriet Als hælder på flasker og har klar til salg i løbet af de næste to uger.

Derudover kan han løfte sløret for en æble-whisky, som dog hviler de næste tre år, til den er drikkeklar.

De lokale kunder skal dog ikke frygte, at der ikke er friske æbler nok. I gårdbutikken vil der være æbler helt til påske, lover frugtavleren.

Annonce
Esbjerg

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

Sønderborg For abonnenter

Pengetank med samfundssind: Bitten & Mads Clausen Fond fylder et halvt århundrede

Danmark

Mandagens coronatal: 1411 nye coronasmittede - højeste tal i efteråret

REGIONALVALG

Tag kandidattesten til regionalvalget her

Annonce
Annonce
Annonce
Sønderborg

Plakater skal ned igen: Ingen valgkamp i Sønderborgs gågade

Sydjylland For abonnenter

Engang holdt taxaerne i kø foran Jans bodega: Nu kan hans gæster ikke komme hjem fra byturen - og det skaber frygt for spritkørsel

Regionalt

Smittetrykket springer opad i næsten samtlige sydjyske kommuner: I en kommune er der fundet over 30 nye tilfælde

Varde

Stor skepsis kom frem på borgermøde om møller ved kommunegrænsen

Varde

Lokal forening skabte opmærksomhed om nichesport: Fik byrådspolitikerne til at krydse klinger

Kultur For abonnenter

Alexander og Biljana opgav drømmehus, mens de var ved at bygge det: Nu nyder ung Kolding-familie livet i Malaga

Sønderborg

Der er gaver på vej til Sønderborg: Bitten & Mads Clausen Fond fejrer sine 50 år på havnen ved Alsik

Esbjerg

Webshop druknede i egen coronasucces: Efterlader milliongæld og erstatningskrav mod stifteren

KANDIDATTEST

Ved du, hvem du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Danmark

Uden at orientere politikerne: Region afviste at bakke op om ALS-forskning i Grindsted

Sydjylland For abonnenter

Tyske vognmænd grænsehandler billig diesel i Danmark: Kan udløse gevinst på 600 millioner

Sydjylland

Idrætten mistede 20.000 medlemmer i Syd- og Sønderjylland under corona

Annonce