Annonce
forside

Kollektiv trafik med udfordringer

Læserbrev: Vejen byråd behandlede den 12. september 2017 principper for kollektiv trafik, og økonomiudvalg m.fl. blev styregruppe for at realisere principperne.

De, der bor, hvor der kører bybus, tog og regionale busser, har mange afgange på hverdage, i weekender og skoleferier. De, der ikke bor der, har minimum af skolebusser 40 uger om året, ikke i weekender.

Princip: Sikre alle elever transport til ungdomsuddannelse i Vejen

Hvornår skal de unge med offentlig transport for at være på gymnasium eller handelsskole i Vejen kl. 8?

De værste tilfælde: Glejbjerg 6.20, Føvling 6.36, Lintrup 6.38. Disse unge vælger naturligvis Esbjerg eller Ribe, hvor forbindelsen er bedre.

Fra disse byer er man med bil i Vejen på 20 min., men offentlig transport op til 1,5 time før mødetid på gymnasium og handelsskole.

Princip: Sikre alle elever transport til en uddannelsesinstitution med HHX, HTX og STX

Hvornår skal de unge med offentlig transport for at være på uddannelsen i Esbjerg (Kolding, Haderslev) kl. 8?

De værste tilfælde: Sdr. Hygum 6.05, Rødding 6.10, Hovborg 6.16 og adskillige andre før 6.30. De tre steder vil de typisk være hjemme mellem 16.30 og 17. Altså på farten i 11 timer! De har ca. 50 km til teknisk skole i Esbjerg, men tæt ved to timer med offentlig transport før mødetid. Ikke sært, at det er vanskeligt at få unge til at tage en teknisk uddannelse.

Bosætning i hele kommunen og veluddannede unge er afhængig af god kollektiv trafik.

Byrådet vedtog i marts 2018 et forsøg i 4 måneder for at kunne få de unge til Vejen til tiden. Forsøget opstartens kun, hvis der er 20 og er ikke kommet i gang endnu. Ikke pengene værd at opstarte noget midt i et skoleår.

I Glejbjerg kunne det let løses ved at koble de unge på rute 148, som kører på hovedvejen mellem Esbjerg og Vejen otte gange dagligt og fire gange lør.-søn. året rundt.

Styregruppen har stoppet sit arbejde på trods af, at den også skulle arbejde med at få de unge på uddannelse i Esbjerg og Kolding inden for rimelig tid.

Jeg ved, at Lokalrådet i Glejbjerg gentagne gange har bidraget med løsningsforslag til den kollektive trafik, og det har andre lokalråd også. Det gælder om at lytte og gøre arbejdet færdigt. Principperne er kun noget værd, hvis de følges op af handling.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Tv-gudstjeneste: Helt ok med lidt snyd

Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Annonce