Annonce
Billund

Kolonihaveballaden bliver en sag i Grindsted Menighedsråd

Menighedsrådsformand Lone Ovesen og forretningsudvalget har balladen i Grindsted Kolonihaveforening på dagsordenen. Det er menighedsrådet, der ejer den jord, kolonihaveforeningen ligger på. Arkivfoto: Martin Ravn
En anonym mail med beskyldninger om forskellige ulovligheder i Grindsted Kolonihaveforening får nu menighedsrådet på banen.

Grindsted: Balladen i Grindsted Kolonihaveforening stopper ikke med, at der er valgt ny bestyrelse, og at flere medlemmer er blevet ekskluderet af foreningen. Nu kommer kolonihaveforeningen også på dagsordenen i Grindsted Menighedsråd. Det er nemlig menighedsrådet, der ejer den jord, foreningen ligger på.

Menighedsrådet har indtil nu ikke blandt sig i eller kommenteret stridighederne i foreningen, men nu har man modtaget en anonym mail med en række beskyldninger, som rådet ifølge formand Lone Ovesen ikke kan sidde overhørig.

- Det er politiet, der må tage sig af eventuelle ulovligheder. Derudover skal vi tale om, hvordan vi får sagen håndteret, siger hun.

Annonce

Grindsted Kolonihaveforening af 1947

Grindsted Kolonihaveforening af 1947 har 68 haver.

Det er Grindsted Menighedsråd, der ejer jorden.

Der er en forpagningsaftale mellem menighedsrådet og haveforeningen.

Der er tale om en tiårskontrakt, som løber til 2025.

Lang lejekontrakt

I første omgang er det forretningsudvalget, der skal se på den anonyme mail og på hvilke konsekvenser, den eventuelt skal have.

Dernæst skal sagen for det samlede menighedsråd. Om man vil vælge at opsige lejemålet på jorden, har menighedsrådet endnu ikke taget stilling til.

- Det må vi overlade til et nyt menighedsråd. Der er jo valg næste år, og det bliver det nye råd, der skal træffe beslutning om, om forpagtningsaftalen skal forlænges, siger hun.

Grindsted Menighedsråd har en forpagtningsaftale med kolonihaveforeningen. Den løber indtil 2025.

Affald på marken

Menighedsrådet modtog i sidste uge en anonym mail, som avisen også er i besiddelse af. I mailen påstås det blandt andet, at medlemmer smider ulovligt affald i området, hegnskellet og på den tilstødende mark, og at der er flere ulovlige brændeovne i nogle af haverne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Christian Bøving vinder Tvprisen

Kommentar For abonnenter

Teatertorden i byrådssalen

Det er ikke altid til at vide, hvad der sætter gang i debatten, når de 27 medlemmer af Vejen Byråd træder sammen. Sådan var det heller ikke på årets første møde i byrådet i tirsdags. Men det skulle vise sig at blive dagsordenens allerførste punkt; Klaus Kildemands anmodning om udtrædelse af byrådet. Det var som sådan ikke Kildemands exit på den lokalpolitiske scene, som satte gang i den verbale bulder og brag, tilhørerne blev vidner til. Allerede forud for byrådsmødet havde løsgængeren Anni Grimm i et læserbrev kritiseret, at formandsposten midt i perioden går fra en socialdemokrat til en anden. Hendes grænse for en ”forhånds-postfordeling” var overskredet, lød det i læserbrevet. Anni Grimm tog også ordet på byrådsmødet, hvor hun kaldte sagsforløbet fra socialdemokraterne for arrogant. Anni Grimm blev i den grad bakket op af Liberal Alliances Martin Boye. Han udtrykte sin bekymring over, at den socialdemokratiske gruppeformand Jørgen Thøgersen med et pennestrøg tilsidesatte Retssikkerhedslovens bestemmelser om, at Børn- og Ungeudvalget selv vælger deres formand. Det står naturligvis Anni Grimm og Martin Boye frit for, hvad de mener. Derom ingen tvivl. Det må være dog berettiget at kaste erindringen tilbage til valgaftenen den 21. november 2017. Lige omkring midnatstide kommer repræsentanter for Venstre, Socialdemokratiet, Det konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti ud for at fortælle, at en bred konstitueringsaftale er på plads. Den fremmødte presse får at vide, hvordan eksempelvis formandsposterne i fagudvalgene fordeles. Socialdemokratiet får i denne forbindelse tildelt formandsposterne i tre udvalg – heriblandt Børn- og Ungeudvalget. Konstitueringsaftalen var Anni Grimm på den sene valgaften selv med til at præsentere som medunderskriver. Aftalen tiltræder Martin Boye også umiddelbart inden Vejen Byråds konstituering i december 2017. Mod slutningen af 2018 bekendtgør Martin Boye dog, at han ikke længere er en del af aftalen. Det er en anden historie. Børn- og Ungeudvalget adskiller sig fra de andre stående udvalg ved, at her sidder også to børnesagkyndige samt en dommer. Anni Grimm mente på byrådsmødet i tirsdags, at Børn- og Ungeudvalget derfor ikke kan sammenlignes med de øvrige stående udvalg, hvor der udelukkende er politisk repræsentation. Det kan godt være, at Retssikkerhedsloven foreskriver, at Børn- og Ungeudvalget selv vælger sin formand. Men det gør de øvrige stående udvalg også. Også borgmesteren vælges formelt af byrådet. Realpolitisk er formandsposterne dog fordelt, når konstitueringsaftalen er underskrevet. Anni Grimm har engang her i avisen leveret et ganske enestående citat, hvor hun slog fast: - Det har simpelthen været nødvendigt at få trådt i klaveret. Citat slut. Her i denne sag virker det som om, at der blev trådt lige hårdt nok. Det tangerer teatertorden. GOD SØNDAG

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];